Verdens bedste uddannelsessystem? Universiteterne
1. februar 2009I dagens udgave af Politiken kan man læse om den danske mønsterstudent Bo Henriksen, der er ved at gennemføre sit universitetsstudium i historie og samfundsfag på normeret tid. Oven i købet er Bo mønsterbryder, da ingen af hans forældre har en akademisk baggrund. Altså på flere måder en student, som politikerne gerne så flere af.
Men det er slet ikke det, artiklen handler om. Den handler om de miserable forhold, som universiteterne – og det vil indirekte sige: uddannelsespolitiken i dette land – byder unge mennesker, der vælger at studere humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag. I løbet af sine fem studieår har Bo kun modtaget, hvad der svarer til fire måneders fuldtidsundervisning. Resten har været selvstudie. Og nu hvor han er i specialefasen, der varer et halvt års tid, kan han se frem til sølle 6-8 vejledningsmøder. Disse ringe forhold, der kun bliver ringere, efterhånden som taxametersystemet tvinger universiteterne til flere besparelser, når antallet af studerende falder, rammer 70% af universitetskandidaterne. Nemlig alle dem, der læser enten humaniora eller samfundsvidenskab. Kun på de teknisk-naturvidenskabelige og lægevidenskabelige uddannelser ser det anderledes ud, fordi taxametertilskuddenen her er tre gange så store pr. studerende. Bo peger på konsekvenserne af denne uddannelsespolitik. For det første får den mangelfulde undervisning mange til at falde fra studierne. Noget andet og måske værre er, at de få undervisningstimer betyder, at de studerende får indlagt faglige begrænsninger i deres studie. Studierne bliver med andre ord ringere, end de ellers ville være…
Forståeligt nok har otte store fagforeninger og interesseorganisationer – blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv – skrevet til den såkaldte videnskabsminister Helge Sander for at klage over de elendige forhold. Men ministeren vil sikkert sige, at universiteterne aldrig har fået så mange penge som nu – og at regeringen agter at lave verdens bedste uddannelsessystem…
1. februar 2009 kl. 14:45
Naturligvis er det at forkæle de studerende en nødvendig del af at investere i et fremtidssikret samfund men universitets verdenen bliver også nødt til at se indad.
Hvis man insistere på at der skal være ressourcer til at læse Bulgarsk som hovedfag og polsk som bifag i Danmark ja så bliver det svært at nå et særligt højt niveau.
1. februar 2009 kl. 15:57
@Thomas: Selvfølgelig kan man altid diskutere faglige prioriteringer ud fra ressourcemæssgie (pengemæssige) hensyn. Men det er ikke det, der er det centrale problem for universiteterne. Problemet er, at taxameterbidragene til de humanistiske – og samfundsvidenskabelige fag, der leverer 70% af samtlige kandidater, er alt for smÃ¥ til at sikre ordenlige udddannelsesforhold. Plus den kendsgerning, at taxametersystemets logik (pengene følger den enkelte studerende) er skadelig for de faglige miljøer.
2. februar 2009 kl. 10:39
“Ingen over, og ingen ved siden af!” var Hørups forklaring, den korte version, af folketingets position som myndighed.
Ingen over, og ingen ved siden af er åbenbart også målet for regeringens fatteevne og duelighed. Derfor har man tilrettelagt undervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet således, at regeringens støttepartis medlemmer og proselytter ikke skal føle sig underlegne. De kan være med. De kan forstå undervisningen. Ikke som den stakkels bondedreng, der i katedrakskolen følte sig mobbet. Det er demokrati. Det er samfundsbevarende. Derfor er det verdens bedste uddannelses-politik.
Og med taxa-princippet bliver alle de motiveret, der drømmer om bil med egen chauffør.
2. februar 2009 kl. 11:27
@AagePK: Som en borgerlig økonom sagde i et radiointerview, så er undervisningsministeriet (inkl. ministeren) præget af INKOMPETENCE i uddannelsesspørgsmål. Sørgeligt, men ikke desto mindre rigtigt.