Den syngende detektiv

29. december 2006

The Singing Detective på amerikansk...

Helt tilfældigt – og gudskelov for det – kom jeg til at tænde for fjernsynet sent i går aftes, lige tids nok til at få starten på The Singing Detective med. Nej, ikke den fine engelske tv-serie af Dennis Potter fra 1983 – som ellers nok kunne fortjene at blive genudsendt på dansk tv! – men den amerikanske filmudgave med Robert Downey Jr. i hovedrollen som den hudsygdoms- og fortrængningsramte forfatter, der henlever en tid i en hospitaliseret verden af erindring, fortrængning, fantasi og virkelige hændelser. Michael Gambon var intet mindre end pragtfuld i sin udgave. Så det var med en vis ængstelse jeg fulgte med i den amerikaniserede udgave. Men jeg kan mægtig godt lide syrehovedet Robert Downey Jr., der har et oplagt skuespillertalent, som ikke helt er blevet forvaltet optimalt. Og det gjorde heller ikke noget, at Robin Penn Wright havde fået rollen som detektivens femme fatale…
Man kan godt sige, at det ville være oplagt at lave en amerikansk udgave af Potters tekst (til forskel fra så mange andre amerikanske filmudgaver af europæiske film…), fordi selve temaet jo er dybt inspireret af amerikansk kultur: den ensomme detektiv, der skal løse et mysterium. Og filmen er bestemt ikke så tosset, selv om den ikke kommer op på siden af den engelske serie.
Downeys detektiv er meget mere humoristisk end Gambons af alvor plagede mand. I det hele taget er den amerikanske film mere til det underholdende end det dybsindige. Det siger nok en del om de to kulturer: den amerikanske og den engelske. Vi er langt fra Potters intellektuelle populærkulturforelskede kunst. Filmen er ren underholdning, for at sige det ligeud. Som sådan er filmen seværdig. Og det er da sjovt at se Mel Gibson med store, stærke briller og skaldet isse spille den shrink, der skal hjælpe detektiv-forfatteren ud af sygdommens helvede.
En vigtig dimension i Potters tv-udgave er lydsporet, der består af musikstykker fra før verden gik af lave. I den amerikanske udgave har man – med held, synes jeg – erstattet det med amerikanske popsange fra 50’erne, som Downey får lov til at udføre. Og det gør han ganske godt…

5 kommentarer

  1. regitze kommentarer:

    åh! nu er det jeg glæder mig til at komme til byen og fjernsynet. og tænk, hvis de genudsendte Potters serie! jeg formerligt opsled dobbeltalbummet med soundtracket.

  2. Dana kommentarer:

    Ja, jeg syntes nu ikke filmen nÃ¥ede Potters serie til sokkeholderne ….

  3. capac kommentarer:

    @Dana: Ja, Potter styrer for vildt! Jeg må have hans samlede, jo før desto bedre.

  4. Dana kommentarer:

    NÃ¥r nu du fÃ¥r fat i dem, deler du sÃ¥ kilden? Jeg har ikke kunnet finde meget ….

  5. capac kommentarer:

    @Dana: Meget af det er udkommet pÃ¥ DVD (bl.a.Amazon har dem), fx “The Essential Dennis Potter” med 13 skiver (!), der indeholder: The Singing Detective; Pennies From Heaven; Casanova; Brimstone & Treacle; Vote Vote Vote For Nigel Barton/Stand Up Nigel Barton; Blue Remembered Hills og Mayor Of Casterbridge.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.079 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62