Genhør: Hyldemor anno 1978

11. februar 2009

Det er snart længe siden, Klaus i sin hedengangne blog Amazing Space i forbifarten nævnte Hans Vinding “skæve” person, og forleden fik jeg lyst til at genhøre det album, som bandet Hyldemor indspillede i 1978. Jeg husker tydeligt dengang den blev spillet i radioen hos Hans Otto Bisgaard, der havde en forkærlighed for de flippede randfænomener i musiklivet. Jeg kan også huske, at DR også tidligere havde spillet noget med Hyldemors grønsageligheder, som vist kun fik udsendt et lille kassettebånd…


Albummet “Glem det hele” var derimod en rigtig professionel udgivelse. der blev udsendt på CBS med Tom Lundén som producer og en lang række gode musikere bag Hans Vindings sang og sange. På trommer finder man Jens Breum, på bas Tor Mathiesen, på violin, bratsch mm. Steen Cläesson og som korsangere Ida Kleman, Tom Lundén og Stig Kreutzfelt fra henholdsvis Bifrost og Rugsted & Kreutzfelt. Pladen blev indspillet på Stuk Records, der dengang var state of the art, og man havde fået en vis Peder Bundgaard til at lave cover, lige som han havde gjort for fx Gasolin.


På coveret ser ham en person (sikkert Hans) med hovedet i hænderne og hovedet fuld af lyseblå himmel. Et fint billede på den fantasifulde fantast og tekstmager, som Hans Vinding var. Han døde desværre alt for tidligt i 1999 i en alder af kun 51 år efter at have brændt sit lys i begge ender.


Albummet er et mageløst rockalbum, der bringer mindelser om både Bob Dylan, rock fra den amerikanske vestkyst i tresserne og halvfjerdserne og Bifrost, Alrune Rod og andre danske bands fra perioden.


Desværre har CBS (Sony) ikke ønsket at genudsende dette fine album, og man kan kun undre sig over den udgivelsespolitik, visse store pladeselskaber fører. Hvis man vil lytte til pladen skal man låne den af gode venner eller ud på second hand-markedet, hvor det forhandles til skyhøje priser. Til gengæld har Tømrer-Claus og Karma Musicc udsendt et par cd’er med Hyldemor. Dog ikke med musik fra “Glem det hele”. Om Hans Vinding og hans liv og musik kan man læse på denne hengivne side. Desværre kan jeg ikke bringe eksempler på musikken, som jeg måtte helt til Herning for at genhøre…

PS. Som man kan læse i kommentarfeltet, så var Tom Lundén producer på pladen.

17 kommentarer

  1. Gertrud kommentarer:

    Jeg var solgt i gamle dage, da jeg hørte Hyldemor pÃ¥ Christiania og John Teglgaard fyrede en guitarsolo af pÃ¥ – Alt for meget at gøre. Pladen var dog ikke til at skaffe i øjeblikket, sÃ¥ det blev til et originalt kasettebÃ¥nd. Det er tyndslidt nu – hvem der dog havde pladen …suk!
    Men de to CD´er samler udmærket Hyldemor og Vinding op som et ekstraordinært DK-band fra anno-da-zu-mal.

  2. capac kommentarer:

    @Gertrud: Hvis du har råd, så kan jeg fortælle dig, hvor du kan købe pladen i meget god stand.

  3. Tøger Thorkel kommentarer:

    Jeg har ogsÃ¥ lige lÃ¥nt “Glem det hele” pÃ¥ lp, gennem Københavns bibliotek. Den er i udemærket stand. SÃ¥ kan man jo gøre op med sig selv, om man vil overtræde loven og lave en kopi pÃ¥ sin computer.

  4. capac kommentarer:

    @Tøger Thorkel: Det er en herlig plade. Med lidt søgen og lidt held vil du kunne opstøve et eksemplar i second hand-shops pÃ¥ nettet og udenfor…

  5. Tom kommentarer:

    Vedr. Glem det hele. Det er muligt jeg havde Michael Ritto i lære, men det var undertegnede der producerede pladen.

    MVH

    Tom Lundén

  6. capac kommentarer:

    @Tom Lundén: Tak! Så fik vi det på plads. Jeg korrigerer selvfølgelig i teksten. Med venlig hilsen.

  7. Flemming Rasmussen kommentarer:

    Til orientering sidder jeg i dette øjeblik og overspiller masterbåndet, så der er håb om en udgivelse i restaureret stand på CD inden længe.

    MVH
    Flemming Rasmussen

  8. capac kommentarer:

    @Flemming Rasmussen: Det lyder godt. Dejligt, at nogen tænker på at bevare kulturarven. Når den kommer på plade, vil jeg selvfølgelig vende tilbage til den.

  9. Ramogens kommentarer:

    I forbindelse med genudgivelsen af albummet skriver Gaffa “albummet blev produceret af den 19-Ã¥rige Michael Ritto”. Det er jo netop det Tom Lundén modstrider her. Er der nogen, der kan opklare mere pÃ¥ den?

    Artikel:
    http://gaffa.dk/nyhed/67594

  10. capac kommentarer:

    @Ramogens: Der er vel ikke grund til at betvivle Toms kommentar. MÃ¥ske kommer der flere informationer i den booklet, der følger med CD’en…

  11. Torben Holleufer kommentarer:

    MICHAEL RITTO PRODUCEREDE GLEM DET HELE!
    Det er sandt, at Hyldemors Glem Det Hele nu bliver genudsendt. Jeg har været ret involveret og har skrevet covernoter til pladen.
    I den forbindelse var jeg hele vejen rundt og interviewede samtlige medlemmer og nære venner af bandet. Og samstemmende har de sagt, at der ingen tvivl er om, at Michael Ritto producerede pladen. Mine kilder er bl.a. John Teglgaard, Steen Claesson, Jens Breum, Michael Ritto og en lang række nære venner og familie af bandet og Hans. Toms oplysning om, at han producerede pladen står altså temmelig alene.
    Tro mig, jeg var meget grundig!
    Håber at I alle kommer til koncerten på Loppen i forbindelse med udgivelsen!
    Kærlig hilsen
    Torben

  12. capac kommentarer:

    @Torben Holleufer: Tak for informationerne! Det skal blive spændende at høre pladen igen – pÃ¥ cd. Send gerne flere oplysninger om release-koncerten, nÃ¥r du fÃ¥r informationerne!

  13. Torben Holleufer kommentarer:

    De øvrige involverede var Gis Ingvardtsen (lydtekniker) på Stuk Ranch, hvor grundbåndene blev til og kombinationen Flemming Rasmussen og Stig Kreutzfeldt i Sweet Silence.
    Michael Ritto producerede sidenhen bl.a. Sort Sols Under en sort sol, inden han droppede karrieren som producer og startede sit stærkt succesrige virke som direktør og igangsætter.

  14. Torben Holleufer kommentarer:

    Koncerten er lørdag den 16. februar kl. 21 på Loppen (hvor ellers??).

    Gæster til at synge Hans’ tekster er bl.a. Thomas Negrijn, Lorenzo Woodrose, Helle Vibeke Riiskjær-Steffensen og andre. Ligesom alle overlevende Hyldemor/FurekÃ¥ben-folk stiller op.

  15. capac kommentarer:

    @Torben Holleufer: Tak! Tak!

  16. Birger Sørensen kommentarer:

    Hyldemor Vol.1 & Vol.2 udsendt af TømrerClaus pÃ¥ www,karma.dk kan anbefales – og ser frem til at Glem det hele kommer pÃ¥ CD. Desværre kan jeg ikke deltage i hyldest koncerten. HÃ¥ber ogsÃ¥ den bliver optaget.

  17. capac kommentarer:

    @Birger Sørensen: Ja, Karma-udgivelserne er et must. Og det ville være rigtig fint, hvis koncerten på Christiania ville blive optaget.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.871 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62