Designerbaby
10. marts 2009
I går aftes – eller nat rettere sagt – hørte jeg en diskussion mellem videnskabsjounalist Lone Frank (Weekendavisen) og en repræsentant for Etisk Råd. Det drejede sig om en ny trend i de såkaldte sædbanker. Nu kunne kunderne søge oplysninger om donors hår- og øjenfarve, uddannelsesniveau og andre kulturelle faktorer. Det etiske problem var, hvor langt vi kan gå, når det gælder om at designe den perfekte baby. I debatten blev et par ledere af sædbanker interviewet og en af den sagde noget, der forklarede, hvorfor grænserne hele tiden flytter sig i denne sammenhæng. Han sagde noget i retning af: “Patienterne eller kunderne, for nu kalder vi dem kunderne…”. Jovist. Sæddonation er blevet en lukrativ del af det til stadighed ekspanderende Marked. Og her gælder loven om det profitable. Hvis kunderne vil vide, om barnet kan have midterskilning eller chokoladebrun hud, så skal kunden have det.
10. marts 2009 kl. 08:51
Og sammenkæder man det med det faktum, at mange kvinder vælger en abort i en sen alder, fordi at kønnet ikke lige passer dem, så er vi ude på et sidespor, hvor vi fravælger evolutionen til fordel for ideen om designet intelligens. Det er en temmeligt skidt udvikling, hvis du spørger mig, da mangfoldigheden i den henseende ryger sig en tur.
10. marts 2009 kl. 12:53
Intet nyt under nogen sol. Vi har sorteret gener til og fra de sidste 3-4 milliarder år. Du vælger netop din partner på om ungerne skal have chokoladebrun midterskilning. Hvis partneren så ikke fungerer, må du i banken og vælge efter færre, mere skematiske kriterier.
Kenni: Der er ingen mulig måde at fravælge evolutionen på. Kan ikke lade sig gøre, medmindre vi slår os allesammen ihjel.
11. marts 2009 kl. 00:41
@Georg: Selvfølgelig kan man anskue den nye trend som endnu et trin i evolutionens bevægelse. Det jeg fremhæver er blot, at sædbankernes markedsbetingethed gør, at etiske hensyn fÃ¥r det mere end svært med at fÃ¥ gyldighed…