Mere beskidt rock: The MC5s
19. januar 200713th Floor Elevators var ikke de eneste, der banede vejen for punkrocken. Et andet lysende band i så henseende var The MC5s (a.k.a. The Motor City Fives…), der blev dannet i 1964 af John Sinclair (der senere grundlagde det ekstremistiske politiske gruppering White Panther Party), sangeren Rob Tyner, guitaristen Fred “Sonic” Smith (senere gift med Patti Smith), guitaristen Wayne Cramer, bassisten Pat Burrows og trommeslageren Bob Gaspar. Bandet blev berømt/berygtet for en anarkistisk live-optræden, hvor der blev spillet øreskadende højt, og hvor de to guitarister eksperimenterede med feed-back og forvrængning af guitarlyden. En vigtig del af gruppens image var dens rebelske mod-kultur-politiseren, der var rettet mod det bestående samfund.
Som andre bands – fx Velvet Underground og The Mothers of Invention – stod MC5s i modsætning til hippiernes naivistiske peace-and-love-samfundsfilosofi. Det borgerlige amerikanske samfund, repræsenteret af radiostationer, pladeselskaber osv., vendte – hvad andet kunne man forvente? – ryggen til dette uregerlige band, men de fik en entusiastisk fanskare og fik stor betydning for mange efterfølgende bands med interesse for eksperimenterende og støjende rockmusik. Der er ingen tvivl om, at de var med til at ændre rockens lyd. Deres første album med den malende titel Kick out the Jams blev optaget live i The Grande Ballroom i Detroit (the Motor City…) den 30. og 31. oktober 1968 og er siden blevet stående som en af tressernes væsentligste rockudgivelser. Pladen kom på den amerikanske hitlistes top 30, selv om adskillige pladeforhandlere o.a. boykottede skiven, fordi man kunne høre John Sinclairs slogan Kick out the Jams – Motherfuckers!
Her er et par videoer med gruppen fra min yndlingsside YouTube. Læg mærke til den coole kvindelige tv-værtindes vejledning i, hvordan man får udbytte af sin nymodens stereoradio , alternativt bilradio, i forbindelse med optagelsen, og hvordan forsangeren tydeligvis har lært af afdøde James Browns benarbejde i sin sceneoptræden.
“Ramblin’ Rose”:
“Kick out the Jams – Brothers and Sisters” i farve og – ikke mindst – lyd…:
19. januar 2007 kl. 12:28
Capac, min musikpusher!
Tak for Ramblin Rose. Blev i særdeleshed henført til zeppelinerne -og zz-tops skive fandango…mage til beskidt guitar! Mjauuu…
19. januar 2007 kl. 15:49
“Back in the USA” albummet med MC5, fra 1970, er ogsÃ¥ genudgivet pÃ¥ CD (Atlantic Records)- Kan varmt anbefales hvis man gerne vil have smæk for skillingen. Det er MC5 i en udgave der rent faktisk er gennemproduceret (Jon Landau). Heldigvis ikke sÃ¥ overproduceret at det er strømlinet – slet ikke.
20. januar 2007 kl. 15:48
Dén er så skrevet på listen!:)
20. januar 2007 kl. 16:00
@Anja: Back in the USA er (ogsÃ¥ ) genudgivet hos Rhino. Der kan man ogsÃ¥ finde en greatest: The Big Bang: The Best of MC5, hvor alle de store numre er med, 20 stk. i alt…
21. januar 2007 kl. 01:28
Kommer tid kommer r̴d Рeller var det omvendt:)
Der produceres tekst herinde i dag synes jeg;D
21. januar 2007 kl. 09:24
@Anja: Ja, der skrives, hm… Og det med Greatest: De er ofte pÃ¥ tilbud (set til £ 2.95 pÃ¥ amazon.co.uk) …