Donovan – The Hurdy Gurdy Man
13. august 2006I dag lytter vi til Donovan’s Greatest Hits, som blogbestyreren købte for en slik af yderst nostalgiske grunde. Donovan Leich, som er hans fulde navn, hører med til mine tidligste musikalske minder fra tresserne. Han var sammen med Dylan, Joan Baez, Tom Paxton, Phil Ochs og mange andre med til at starte folk-bølgen dengang. Han kom forbi århus sidste år, hvor han gav en lille koncert i Musikhuset. Desværre kunne jeg ikke overvære den. Det ærgrer mig lidt. Men så er der jo altid pladerne at ty til. Og på ovennævnte skive er alle hitsene: Fra Catch the Wind til Riki Tiki Tavi og Barabajagal. Donovan har en god stemme. En anelse nasal med en markant vibrato og en stille intensitet, som jeg altid har sat pris på. Og så er han en ferm sangskriver. Gode melodier og gode, lyriske tekster.
Han har sin egen Donovan-portal, hvor man bl.a. kan se de seneste videoklip. Og en omtale af hans selvbiografi The Hurdy Gurdy Man, der udkommer i næste måned, og et boxset med hans produktion med titlen The Journey of Donovan, der ligeledes udkommer i næste måned (med masser af ekstramateriale osv. – som om man ikke havde nok at bruge penge på….). Derud over er der biografi, mailingliste, forum osv.
“Thrown like a star in my vast sleep
I’m opening my eyes to take a peep
To find that I was by the sea
Gazing with tranquility
‘Twas then when the hurdy gurdy man
Came singing songs of love
Then when the hurdy gurdy man
Came singing songs of love”
13. august 2006 kl. 18:44
Det ser sgu meget godt ud. Tillykke.
Jeg vakler mere og mere – men skal lige have afklaret min virtuelle identitetskrise først – og sÃ¥ er der en koference i Kbh – og sÃ¥ er der den forbistrede afhandling der skal skrives pÃ¥…
13. august 2006 kl. 19:30
Prioriteterne må da være:
1) afhandlingen (hvad om, om man må spørge? Vel noget med Kant og science fiction?!?). Om ikke andet for at holde den dårlige samvittighed stangen.
2) Københavnerkonferencen – Kjøbenhavnstrup er altid en rejse værd (Fantask, antikvariater, ølstuer osv.)
3) Du har en blog, og det er ikke svært at springe ud med sin egen. Der er altid hjælp at hente hos voksenbloggere…
14. august 2006 kl. 21:04
yellow is the colour of my true love’s teeths in the morning when she arises..
jeg elsker Donovan.
i 69 boede jeg på toppen af en marokkopude med en hårbørste mimende To Susan og Atlantis. når jeg ikke var nede og vende singlen.
Hey Atlantis!
15. august 2006 kl. 08:49
Regitze, Har du et billede af dig, marokkopuden og skønsangen?! Det ville jeg gerne se! “I’m just mad about Saffron. A-Saffron’s mad about me. I’m-a just mad about Saffron. She’s just mad about me….”
15. august 2006 kl. 18:05
desværre Capac. det var dengang man kun blev fotograferet i skolen og til jul.
ja! saffron:)
Tine og jeg havde endeløse diskussioner som tiårige om hvem der var lækrest, Bob eller Donovan.
15. august 2006 kl. 19:05
Og sÃ¥ var det sikkert Kodak Instamatic-julebilleder… :-)
16. august 2006 kl. 13:58
jeg tror, det var i boxkameraets tid. kodak instamatic var vist spritmoderne, da vi blev konformerte.
tilgengæld tog jeg min søn i lutter polaroid. genialt – bortset fra, at de i dag er falmet bort..
16. august 2006 kl. 14:51
“Kodachrome/ They give us those nice bright colors / They give us the greens of summers..”
– jeg er ogsÃ¥ fra den sort-hvide periode. Jeg har i øvrig min fars harmonikakamera endnu. MÃ¥ hellere finde det frem og lægge et billede af det pÃ¥ min nye blog!