Banksy – street art-kunster – anerkendes af hjembyen
13. juni 2009
Begribeligt nok, så har der hersket tvivl om street art-kunstneren Banksys identitet. Hvor gammel han var, hvor han boede osv. var usikkert. Måske var han slet ikke en “han” og måske var han slet ikke et individ, men måske en gruppe. Alligevel var der noget, der kunne tyde på, at han var en mand – og at hans karriere tog sit udgangspunkt i den engelske by Bristol. I omtalerne af ham kan man også se begrebet grafitti brugt, men Banksy er ikke rigtig grafitti-kunstner. Han arbejder med “stencils” – udskårne skabeloner på papir. En af mange street art-teknikker – og i øvrigt en teknik, han deler med pariseren Blek le Rat. Som andre talentfulde street art-kunstnere har han været i klemme mellem kunstinteresserede interesser – og myndighedernes bekæmpelse. Galleriejere har forsøgt at sælge hans “værker” dér hvor de var lavet, medens myndighederne har forsøgt at fjerne dem med alskens midler. I de seneste år er han kommet op til overfladen af kulturen og har lavet udstillinger flere steder, bl.a. i USA. Og nu falder hjembyen Bristol så til patten og laver en stor retrospektiv udstilling med hans værker. Det er lige efter bogen om outsider-kunstnere, der med tiden vinder anerkendelse…
16. juni 2009 kl. 12:25
Banksy er og bliver altsaa min yndlings – og saa er jeg heldig nok til at bo lige midt i hans yndlingskanvas og ser derfor tit nogle af hans skilderier. Jeg kunne godt tage et fuldtidsjob som Banksyfotograf!
16. juni 2009 kl. 13:08
@Tina: Ja, jeg tænkte godt pÃ¥ dig og dine indlæg, da jeg skrev indlægget – og regner med flere fotodokumentationer fra din side! :)
9. september 2009 kl. 16:24
Ja, Banksy er jo ikke til at komme udenom. Hverken som street art interesseret eller som kunst interesseret. Han har uden tvivl været medvirkende til at rigtig mange har fået øjnene op for street art i de seneste år.
9. september 2009 kl. 16:27
@Rasmus Kunstner: Uden tvivl!
10. september 2009 kl. 10:59
Beklager: hvis ens kunst bare delvist består i at nedgøre andres kunstværker eller kunstopfattelse, er jeg stået af. Uanset indholdet og udførelsen.
Kirker, museer, slotte, palæer og bygninger i det hele taget er repræsentanter for kunstopfattelse, og fortjener ikke at blive brugt som lærred og promovering af andre wannabe-kunstnere, og det er jo det, vi ser mest af. Nogle får så efterhånden så meget øvelse, at det begynder at ligne noget; samme proces var både Monet og Picasso igennem, men det foregik i privaten.
En togtur til Berlin eller København er en deprimerende tour-de-force i talentløshedens plankeværkspisseri.
A proppos plankeværk: det sker, at bygherrer stiller et sådant til rådighed for streetartist, og det kan fremkalde mesterværker. Jeg glæder mig mest over dem, der er lavet af børnehaverne.
10. september 2009 kl. 11:08
@AagePK: Der har altid været nogen, der ridsede i den blanke overflade. Lokumsdigtere, graffitti-malere osv. Jeg tror ikke, vi kommer en forståelse nærmere ved at forholde os moraliserende over for fænomenerne. At kalde disse fænomener for Kunst er blot at blåstemple dem, fordi kunsten er institutionaliseret. Det var faktisk dette problem, som de moderne kunstnere fx Dechamps forsøgte at forholde sig til, men vekslende held.
10. september 2009 kl. 20:33
Nu er det jo ikke mig, der starter med at kalde grafittiterister for kunstnere, og deres produkt for kunst/art. Men jeg anerkender, at de er det. Det, jeg harcelerer over er, når andres kunst lider skade i den proces. Det minder mig for meget om A Hitlers ødelæggelse af den ent-artede kunst for at fremme sin egen kunstopfattelse. Jeg forholder mig altså til ødelæggelsen, og det er konkret, ikke moral.
11. september 2009 kl. 00:50
@AagePK: Jo, det er vel moraliserende, hvis du mener, at man ikke mÃ¥ eller bør “skade” et kunstværk med et andet. Konkret moraliserende. Og det er der da ikke noget galt med….