Robert Crumb og Skabelsesberetningen

17. oktober 2009

I disse hovedklædetegningetider kunne man måske godt have forventet ballade, når den gamle flipper-tegner Robert Crumb kaster sig over den såkaldt gode bog, Bogen, Biblen. Nærmere bestemt skabelsesberetningen. Men i følge omtaler rundt omkring på nettet, så er der ingen grund til uro. For Robert Crumb har påtaget sig opgaven med en respektfuld kunstners attitude og har omsat teksten loyalt. Faithfully – med hans eget ordvalg. Godt nok ligner Gud Mr. Natural, men der er ingen pjank. Det er en alvorlig gud, man har med at gøre. Og stilen er Crumbs karakteristiske, men den gamle humor er borte. Til gengæld får man en sanselig version af den gamle tekst. Og det er slet ikke så galt.

Skriv en kommentar

912 har læst indlægget