Indlæg tagget med krop

Skamløst – Dame Helen Mirren slår (endnu) et slag for kvinderne

5. juni 2016

Sidst jeg citerede Dame Helen Mirren var, da hun figurerede i et badekar i New York Magazine og udtalte, at hun ‘stadigvæk var den pæne pige, der gerne ville være en slem pige’. Og Mirren er fortsat på barrikaderne, når det gælder om at slå et slag for kvinderne. Det gør hun således i The Guardian, hvor hun hylder de ‘skamløse’ kvinder, dvs. dem, der står ved deres kroppe med alle deres for- og bagtrin. Fra Madonna over Chrissie Hynde til – ja – de der Kardashian-kvinder (en tv-serie). Man skal i følge Mirren være skamløs og stolt. Sådan.

Derfor elsker hun også Pussy Riot, dvs. de russiske piger, der blev buret inde for at spille punk i en kirke, men ikke på noget tidspunkt faldt til patten og fortrød, hvad de havde gjort. “Jeg elsker Pussy Riot mere end noget i denne verden”, udtaler Mirren.

Mirren kender ikke noget til Kardashian-serien, men har hæftet sig ved, at de fremtrædende kvinder i serien promoverer den kvindelige bagdel – i traditionen fra den engang så omtalte Jennifer Lopez – J-Lo, hvis bagdel var/er en stor fordel. Det er positivt, mener Mirren, at kvinder i dag må have en stor røv og hofter og lår, tilføjer Mirren. Meget positivt. Positivt, fordi kvinder let risikerer at blive hængt ud som værende ‘ludere’ (amr. slut), når de skamløs fremviser kvinders sekundære kønstegn.

I den i øvrigt lidt forstemmende feminismedebat nu om stunder, hvor det mest af alt handler om at tilkæmpe sig privilegier, så er det måske også positivt at nogle kvinder – med Mirren som fortaler – slår et slag for kvinders ret til kropslig forskellighed. Et lille bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder.

 

Twist – da kroppen slog sig løs i tresserne

25. august 2014

 

chubbychecker-twistwithchubbychecker

 

På DR1 kunne man kl. 12.20 se et lille program med titlen “Husker du – Highlights fra 1960’erne”. Og afsnittet handlede som musikken og ungdommen i tresserne og viser bl.a. optagelser af den twist-feber, der greb den vestlige halvkugle. Og den forbindelsen vises der et klip fra twistkongen Chubby Checkers besøg i Sverige. Hele det svenske program kan ses nedenfor. Og det giver i sin helhed et ganske godt billede af, hvilket musikalsk skred den nye musik – rock og beat – udsatte det velfriserede borgerlige samfund for.

 

 

 

 

 

 

Kropumulig

7. december 2010

Da jeg gik i folkeskolen, var jeg ikke nogen ørn til gymnastik. Jeg var en stor dreng, og det var som om kroppen ikke rigtig fulgte med hovedet. Det var ikke opmuntrende at følge gymnastiktimerne, når man ikke kunne komme til tops i tovene og blev siddende på bukken, når man skulle springe over. Og dengang havde vi ofte gymnastik. Som jeg husker det i hvert fald to-tre timer om ugen. Og jeg kom til alle timerne. For det gjorde man dengang. Jeg gjorde i hvert fald. Bortset fra en kort periode, hvor jeg var blevet opereret for fodvorter, og derfor ikke kunne deltage.

Til gymnastiktimerne hørte også den obligatoriske omklædning til den rette mundering – undertrøje, korte bukser og tilhørende gymnastiksko – og så det efterfølgende fællesbad. Læreren holdt nøje øje med, at alt gik til, som det skulle. Ingen skulle skulke eller unddrage sig eller overspringe nogle af de fastlagte elementer. Formastede man sig alligevel til at glemme gymnastiktøjet eller medbringe en sygemeddelse fra hjemmet, så kunne man være sikker på at blive sat til at svabre gulvet i gymnastiksalen bagefter med en overdimensioneret, kold og våd gulvklud og et lige så overdimensioneret redskab til at fæstne gulvkluden på.

Og det var med blandede følelser, man gik i bad med de andre kammerater. Men der var ingen vej udenom. Læreren holdt øje med, at man blev sæbet ind og skyllet grundigt af. Og så måtte man tage drillerierne med. Svirp fra våde håndklæder (som kun skete, når læreren var ude af øjesyn, for ellers vankede det), strint med koldt vand og andre drengede påfund. Jeg husker endnu, at jeg engang blev rykket i pilatus, da det var en af de yndede drengestreger.

Men set i bakspejlet var oplevelsen i gymnastiktimerne måske slet ikke så tosset. Motion fik man. Og man fik en erfaring af, at vi er forskellige af højde, drøjde og kropsudvikling. Var man rigtig heldig, så lærte man undervejs at acceptere sig selv, som man var. Også selv om man var kropumulig.

For kropumulig var og er man, ikke mindst i de år, hvor hormonerne buldrer og man forvandles fra barn til voksen, medens hjernen halter bagefter.

I dagens aviser kan man læse, at især de unge teenagepiger fravælger idræt, som det hedder nu om stunder, fordi de ikke vil vise deres kroppe frem for deres kammerater. Pigerne – op mod en tredjedel – synes det er flovt at stå nøgen sammen med sine kammerater. Og det til trods for, at vi lever i ‘frigjorte’, seksualiserede tider…

Nyheden er ikke ny. Sådan har det altid været. Og den dukker med jævne mellemrum op i medierne. Forskellen fra dengang og nu er, at vi “i gamle dage” ikke bare sådan kunne unddrage os timerne. Skolen var mere autoritær og disciplinen derefter. Som bekendt gik der ungdomsoprør i det og autoritet og discliplin røg ud. Men røg der også noget ud med badevandet?

Hår og krop – generationsforskelle…

16. maj 2009

I 1980 klippede jeg mit hår kort og sagde dermed farvel til det lange hår der havde fulgt mig – med et par kortere pauser – fra første halvdel af tresserne og frem. Det lange hår havde mistet noget af den betydning, det havde i starten – som symbol på ungdommens oprør og alternative drømme… Det lange hår hos mænd findes stadigvæk, men har ikke den samme betydning længere.
Jeg kom til at tænke på mit eget Beatles-hår, da jeg modtog en email fra mb. I mailen citeres instruktøren Ang Lee, der er Cannes-aktuel med sin fortolkning af Woodstock-festivalen, for følgende:

Det var næsten umuligt at finde unge mennesker i dag med hår på kønsdelene. Vi brugte jo ca. 200 unge mennesker som hovedstatister til at spille datidens hippier under Woodstock Festivalen. De blev undervist i at opføre sig som hippierne for ca. 40 år siden. Og det var altså virkelig svært at finde frem til folk med hår på kønsdelene, fordi især mange kvinder og også nogle mænd jo barberer sig i skridtet idag

Og manusforfatteren Jamens Scamus supplerer med disse ord:

Det var også en stor udfordring at finde statister, som var tynde, og som ikke havde en overdreven muskuløs krop, fordi de hele tiden går i fitnesscenter. Vi skulle jo portrættere en hippiegeneration, der ikke hele tiden gloede på sig selv i spejlet og barberede alt deres kønsbehåring væk. Og netop disse ting viser med stor tydelighed den store forskel mellem hippie-generation for 40 år siden og nutidens ungdom

Begge citater stammer fra dagens udgave af Ekstrabladet.

Der er ikke noget nyt i at se en sammenhæng mellem samfundsudviklingen og vores forhold til kroppen. Jeg vil afholde mig fra det lige her. Men forsøg selv med en udlægning… (Tak til mb for henvisningen)

Jeg klippede næsten mit hår…

Rapport fra kadaveret

25. august 2008

En tennisalbue (Epicondylitis lateralis humeri – højre arm) i langsom bedring. En achillessene (venstre), der gør nas, når den bliver strukket for meget eller trukket for meget sammen. En lænd, der er konstant øm. En nakke, der knager som en kyllingelår, der bliver vredet rundt. Men knager sjælen også?!