Bedst som jeg gik og troede, at Sigmund Freud – psykoanalysens far – var ved at gå i glemmebogen, så dukker han op som tegneseriefigur. Oven i købet i både en tysk, fransk og engelsk version. Endnu en julegaveide til farmand her…
En af gårsdagens få interessante nyheder var, at bladet om “Anders And” er i krise. Oplagstallet rasler ned. Fra 1972, hvor bladet var mest populært og solgte 220000 eksemplarer, er det røget helt ned på et oplagstal på 37000 for juni måned 2010. Og det sidste års tid er det gået rigtig hurtigt.
Anders And er en del af min kulturelle dannelse. Han har været med, siden jeg var en lille dreng. Dengang var det stort at få et Anders And-blad. Jeg kan huske, at jeg engang vandt en eller anden præmie i et af bladets mange konkurrencer. Desværre var præmien udgået (jeg husker ikke, hvad den bestod i) og i stedet fik jeg en bunke Anders And-blade. Det var stort.
Mange år senere mødte jeg Anders igen på universitetet, hvor han og resten af indbyggerne i det univers blev genstand for en stor kritisk analyse og undersøgelse. Han blev udsat for både Marx, Freud og andre af de nye teoretiske helte. Og det blev anskueliggjort, hvordan Anders And ikke bare var en underholdende fiktion, men havde klare forbindelser til den virkelighed, vi lever i. Og selv om det omtalte værk om Anders blev – og fortsat er – kontroversielt, så var dets fortjeneste at tage den anders andske dyd. For der skal ikke herske noget tvivl om det: Ander And og det andske univers er et spejlbillede af det omkringliggende samfund. Som man siger.
Og det er måske også i dette forhold, man kan finde forklaringer på bladets svindende opbakning!? For er Anders And – set fra vores aktuelle politisk-økonomiske konjunktur – ikke allermest at betragte som en taber. Den lille kønsløse (m)and, der ikke har synderlig meget held i karrieresprøjten, ikke kan styre sine tre uvorne nevøer Rip, Rap og Rup, ja, i det hele taget har svært ved at få styr på sit liv – der bogstaveligt talt er stået i stampe i årevis? Bliver det ikke mere og mere indlysende, at den virkelige helt i det dunede univers er Onkel Joakim? Den nærige, asociale andske udgave af Dickens Scrooge, der gennem alle årene har puget penge sammen, og kun har været truet på sit projekt af den ret uduelige Bjørnebande? Hvilke unge, ambitiøse mennesker kan finde på at identificere sig med taberen Anders i en tid, hvor økonomiske skurke belønnes og Fanden tager resten?
Så kom der omsider ansigter på nogle af rollerne i den med spænding imødesete Tintin-film af Steven Spielberg. Selv har jeg meget blandede følelser over for projektet. Jeg har vænnet mig til tegnefilmsudgaverne, selv om de ikke når hæfterne til sokkeholderne. Men at omsætte tegneserierne til spillefilm! Jeg ved ikke rigtig! Men i hvert fald skulle det være sikkert, at Jamie Bell, der er kendt for sin rolle i den fine “Billy Elliott”, skal agere Tintin. Og James Bond-Daniel Craig skal være med som Rackham den Røde. Mere her. Filmen forventes at have premiere i 2011.
I weekenden fyldte den evigtunge mand med den gule lok og det naivt opvakte sind, Tin Tin, 80 år. Det er selvfølgelig noget sludder. Lige så lidt som Anders And nogensinde får en tissemand, lige så lidt vil Tin Tin nogensinde blive ældre. Men tegneserien har rundet firs år. DR Nyhederne fortæller, at det var den danske skuespiller og globetrotter Palle Huld, der gav Hergé ideen til serien om den unge mand, der rejser rundt og opklarer forbrydelser. Vi gratulerer.
