Mig og 68’erne

15. oktober 2019

Jeg ville egentlig skrive noget kritisk om DR-journalistik med særligt henblik på udsendelserne om Emilie Meng-sagen. Men, nej. Ikke nu i hvert fald. For så kom jeg i tanke om udsendelserne med titlen Mig og 68’erne, hvor en række nulevende personer fortæller om det, der skete dengang under overskrifter som “ungdomsoprør”, “studenteroprør” osv. Og de to afsnit, udsendelsen udgør, er faktisk ganske vellykkede. Ikke mindst, fordi de lader dem, der var med dengang, komme til orde og fortælle om deres liv anno 1968. Det gælder fx “beatmusikkens førstedame“, Helle Hellmann, der fortæller om, hvordan det var at være en beatbegejstret ung, artig dame, der kom tæt på beatmusikkens store helte, lige fra Led Zeppelin til Jimi Hendrix. Det fine ved udsendelserne er også, at de viser, hvor forskelligartede de unge “oprørere” var. Der var sgu ikke tale om nogen enhedsfront, sådan som visse højresnoede mennesker gerne vil fremstille det. Oprøret mod det etablerede lå nærmest som en stemning i tiden, en stemning, som mange unge blev grebet af og revet med af.

Usendelserne kan stadigvæk ses på DRtv, og er værd at bruge et par timer på, hvis man er interesseret i, hvad der skete for 50 år siden.

3 har læst indlægget

Erindringsglimt: Biografernes udstillingsvinduer

15. oktober 2019

Omtalen af de “frække” præ-pornotids-film fik mig til at henfalde i nostalgiens sødme og vende tilbage til dengang, det var noget særligt at stå og kigge på de udstillede filmfotos – de såkaldte “stills”. Og selvfølgelig er der en side – film-grab.com – der dyrker denne lidenskab lidt. Lidt, for det er ikke helt de stills, jeg husker. Der mangler kanterne og de små informationsskilte, der altid var på disse fotos. Men ellers er den god nok. Ovenfor et stillfoto fra John Fords western “My Darling Clementine”.

Det var jo længe for nogen havde planer om at gøre internettet til hvermandseje, og en af de informationskilder til film, jeg havde, hvar disse fotoforskræp. I næste uge viser vi… osv.

2 har læst indlægget

Svensk psychedelia 1968-1977

14. oktober 2019

Faldt over denne opsamling af svensk psykedelisk musik fra 1968-1977. Men ham, der har lavet listen, ved vist ikke, at Furekåben (“Mandssang”) var et pæredansk ensemble. Men det bliver listen nu ikke dårligere af.

3 har læst indlægget

60: Kaiser-keller

14. oktober 2019

I dag er det tres år siden Bruno Koschmider fik lov til at åbne en “Bierstube” på Grosse Freiheit 36 i Hamborg. Godt og vel et år senere begyndte britiske beat-grupper at spille på stedet. Rory Storm and his Huricannes (m. Richard Starkey på trommer) og The Beatles. Og det var her sidstnævnte grundlagde den succes, de nogle år senere skulle høste under overskriften Beatlemania.

2 har læst indlægget

Før det frække blev rigtig frækt… Voksenfilm i biograferne

13. oktober 2019

Ja, ovenstående foto fra det gamle Århus med en ungersvend, der kigger på udstillingsfotos (stills) fra en film “Kun for voksne” sendte mig ned ad erindringens lange boulevard. Til dengang før billedpornografiens frigivelse, hvor erotiske film var sjældne i biograferne eller henvist til en illegal eksistens uden for biografernes arbejdsområde. Og jeg husker, hvordan de lidt større pubertære drenge og unge mænd diskret kiggede på udhængsskabene, når der endelig kom en film med et erotisk element. Jeg husker specielt udstillingsfotos fra den danske film “Villa Vennely” (1964, Poul Nyrup). Jeg havde ingen anelse om, hvad den mon handlede om, men frækt måtte det være, og måske har nogle af fotos vist let påklædte kvinder. Lidt research afslører, at filmen handler om et call-girl-center, hvor nogle piger “betjener” mænd mod betaling. Filmen blev mødt af datidens filmcensur, der havde fjernet en scene, hvor en af pigerne tager bukserne af og en scene, hvor en pige “krænker” BH-en af. Så har der nok ikke været så meget at forlyste sig over, hvis man var så heldig at komme ind og var over 16 år.

Hele det spil og hemmelighedskræmmeri, der var omkring erotisk betonede film dengang, forsvandt selvfølgelig som dug for solen, da billedpornografien blev givet fri og den gjorde sit indtog i nogle biografer rundt om i landet. Jeg tror ikke, det skete i min barndoms biografer – Esabio, Phønix og Strandbio….

PS. Det var Otto Brandenburg og the Danish Sharks, der leverede musikken til filmen. Musikken udkom på en singleplade i 1964. Og sådan kom det så alligevel til at dreje sig lidt om musik….

 

3 har læst indlægget
3 har læst indlægget