CAPAC

“Blues er en naturlig ting, det er noget, en fyr gennemlever. Hvis du ikke gennemlever det, så har du den ikke.” (Big Bill Bronzy)

Først kom The Beatles’ samlede værker i ny udgave (som vi slet ikke er færdig med at fordøje… hverken i mono eller stereo). Så kom rygterne om McCartneys og Wings genudgivelse i nye digitale klæder, så John Lennon-rygterne. Og netop i disse dage har EMI løftet sløret for genudgivelsen af Lennons soloarbejder, som enkefru Ono har superviseret. Og den får ikke for lidt. Ud over den luksuøse Signature Box med hele tjavsen udsendes en særlig 4-cd-samling med titlen “Gimme Some Thruth”, to Hits-samlinger og en særudgave af Lennons sidste officielle udgivelse Double Fantasy med titlen Double Fantasy Stripped Down. Formodentlig en slag Double Fantasy Naked suppleret med originalen. Jovist, EMI ved nok, hvordan de skal hente kroner op af lommen på gamle Beatlesfans. Se oversigten her. Flere informationer på denne side. Udkommer den 4. oktober.

Som omtalt udkommer snart den niende udgivelse i Bob Dylans Bootleg Series med titlen: Bootleg Series Vol. 9 The Witmark Demos. Og nu oplyses det så, at internetforretningen amazon.com vil sælge en særlig udgave, der også indeholder en hel koncert, som Dylan gav på Brandies University, den 10. maj 1963. Selv hard core bootleggere skulle ikke kende denne koncert, som har været i musikkritikeren og Rolling Stone-grundlæggeren Ralph Gleasons varetægt. Optagelsen omfatter tre stykker “talking blues” og fire kendte Dylansange. Her er listen:

“Honey Just Allow Me One More Chance” (Incomplete)

“Talkin’ John Birch Paranoid Blues”

“The Ballad of Hollis Brown”

“Masters of War”

“Talkin’ World War Three Blues”

“Bob Dylan’s Dream”

“Talkin’ Bear Mountain Picnic Massacre Blues”

- men ikke nok med det. Rolling Stone mener også at vide, at der er en dvd med Dylans legendariske Rolling Thunder Review-koncerter og en dvd med en række koncertoptagelser fra New York’s Supper Club i 1993 på trapperne. Ja, der er åbenbart ingen ende på Dylan…

Foranlediget af en diskussion, der løber her på bloggen, om sangstemmer. For og imod Eric Clapton, for og imod Lou Reed osv., vil jeg her komme med et forslag på ti numre med Lou Reed, som man bør unde sig selv at lytte til.

Lou Reed er sådan et overklasseløg, der forelskede sig dybt i rock’n roll, moderne litteratur osv., da han var ganske ung. Der huserer anekdoter om, hvordan han blev kørt ned til Velvet Undergrounds øvelokaler i sin fars limo med chauffør og i den stil. Men manden brændte for rocken, poesien osv. og havde som ideal at lave “a modern, adult rock’n roll album”, da han gik solo. Om det så er lykkedes, kan vi altid diskutere, men der er i hvert fald kommet gode ting ud undervejs.

I omtalte diskussion tillod jeg mig at holde på, at Lou Reed reciterer mere end han synger. Det er selvfølgelig at stramme den. Men nogen stor sangstemme har Lou aldrig haft, og det er heller ikke nødvendigt i rock’n roll for at blive en markant fortolker af egne eller andres sange. Men her er min liste over ti sange – post-Velvet Underground – som man bør lytte til.

1. Lisa Says – fra debutalbummet Lou Reed

2. Perfect Day – fra Transformer

3, Kicks – Coney Island Baby

4. I Believe in Love – Rock’n Roll Heart

5. Dirt – Street Hassle

6. I Wanna Boogie With You – The Bells

7. The Power of Positive Drinking – Growing Up in Public

8. Women – The Blue Mask

9. Legendary Hears – Legendary Hearts

10. What’s Good – The Thesis – fra Magic and Loss

Jeg har valgt ti af Lous mindre kendte sange, og fra nogle af hans mindre kendte albums. Jeg kunne sagtens have valgt nogle andre. Men de valgte sange viser Reed som en fin, indfølende, ja til tider romantisk anlagt, sangfortolker.

Og et bonusnummer – Kids (fra Berlin)