Et obskurt tresserband: The Artwoods

24. oktober 2014

Forsangeren var Art Wood, Ron “Rolling Stone” Woods storebroder. Jon “Deep Purple” Lord spillede et markant orgel og ved trommerne tronede Keef Hartley. Alligevel forblev The Artwoods, der blev dannet i 1963, et outsiderorkester blandt de bands, der i starten af tresserne satte sig på beatmusikken med inspiration fra amerikansk blues i Alexis Corners og John Mayalls aftapning. Rolling Stones, Animals, Who m.fl. havde førertrøjerne på, medens the Artwoods måtte nøjes med en plads i anden division.

Hvor retfærdigt det var, kan man så diskutere nu, hvor bandets samlede indspilninger fra de tre aktive år frem til 1967 er udsendt i en lille boks. Måske var det i virkeligheden ydre omstændigheder og tilfældigheder, der gjorde, at de ikke kom til at flugte med Yardbirds og andre af tidens topnavne?! I hvert fald er der masser af saft og kraft i Artwoods R&B-beat.

læst 1 gange

Og farvel til – Alvin Stardust

24. oktober 2014

Da glamrocken satte dagsordenen i rocken sprang den gamle rocker Shane Fenton ud som Alvin Stardust. Navnet fortalte alt om transformationen fra gammeldags rock til glam. Med “My Coo-Ca-Choo” bragede Alvin Stjernestøv ind på hitlisterne.

Bag Stardust og Fenton gemte sig en dreng ved navn Bernard Jewry fra Finchley, hvor han blev født i 1942. Som ganske ung blev han inficeret at rock’n roll- virussen. Og via et job som turmanager for Johnny Theakston and the Beat Boys kom han ind i den gruppe, der siden blev til Shane Fenton and the Fentones, der fik nogle mindre hits og figurerede på plakaterne til rock’n roll-shows rundt om i Storbritannien. Da Beatlemania blæste hen over de britiske øer, dalede interessen for musik som den, the Fentones stod for – og i nogle år måtte Bernard tage til tak med småjobs på passagerbåde og i små folkklubber.

Det var Bernards held, at produceren Pete Shelley i 1973 ledte efter en sanger, der kunne synge “My Coo-Ca-Choo”. Den blev straks et hit og blev fulgt op af flere hits, der kombinerede glamrock med dansante disko- eller balladetoner.

Alvin Stardust var aktiv til det sidste og skulle efter planen have udgivet et album i næste måned. Det nåede han ikke at opleve, da han døde den 23. oktober af prostatakræft. 72 år gammel.

 

læst 2 gange

Grateful Dead – 50

24. oktober 2014

Også den legendariske, californiske band The Grateful Dead nærmer sig 50-års-jubilæet. Og det skal selvfølgelig markeres med manér. Hvad det kaster af sig af musikalske udgivelser, må vi vente og se, men det er allerede nu blevet meddelt, at der kommer en stor dokumentarfilm om gruppen. Med Martin Scorsese som “excecutive producer” og Amir Bar-Lev som instruktør. I følge Deadline Hollywood vil filmen indeholde hidtil usete optagelser af bandet på scenen og bag scenen og interviews med de gruppemedlemmer, der stadigvæk er i live og aktive på musikscenen. Et must for deadheads…

læst 2 gange

Chris Stein fotograferer

24. oktober 2014

Uden en række professionelle fotografer og amatørfotografer ville rockens og poppens historie ikke have været den samme. Ja, jeg fristes til at mene, at fotografiet er lige så vigtig en del af popkúlturen som selve musikken. Måske en overdrivelse, men så alligevel ikke helt. Populærkulturen og dens musik har fra starten været ikonisk og – fotogen.

Man bliver mindet om det ved nyheden om, at Chris Stein – guitarist i Blondie – nu har fået udgivet sin egen fotobog Chris Stein/Negative: Me, Blondie and the Advent of Punk, hvor han deler sine personlige fotos fra halvfjerdserne og firserne. Endnu en mulighed for at dykke ned i rockens ikoniske sider. Og det er en amatørfotografs insiderfotos. Ovenfor kan man se Chris Steins egen selfie fra en tid, hvor begrebet selfie endnu ikke eksisterede.

Jovist, man forstår godt, at Stein var vild med at fotografere Blondie…

læst 1 gange

Capac anbefaler: Tigertræning – Twang 2 – Kæmp for sjov!

23. oktober 2014

tigertræning

I 1948 udkom sangbogen “De små synger”, der først blev redigeret af Margrethe Lønborg Jensen og siden af Gunnar Lønborg Jensen, og dens ialt 125 sange, der siden er blevet genoptrykt igen og igen, udgivet på cd og – indlemmet i den officielle kulturkanon i 2005, udgjorde sådan cirka min barndoms sangskat. Men siden dengang er der jo sket et og andet med den musik og de sange, vi udsætter vores børn for. Et udmærket eksempel på, hvad musik for børn kan være nu om stunder er den seneste udgivelse fra Tigertræning. Tigertræning Twang 2 – Kamp for sjov! hedder udgivelsen.

Bag pladen (og den tilhørende bog, som ikke skal omtales her, da jeg ikke har modtaget den) står idrætspædagog m.m. Lise Steffensen og musiker, producer, studieejer mm. Troels Alsted. Og om tigertræning fortæller Lise Steffensen, der har specialiseret sig i børn og bevægelse:

”Visionen er at Tigertræning skal være et bevægelsesværkested. Et sted hvor der er plads til at improvisere og lege med bevægelserne og sanserne. Det centrale er bevægelsesglæde, samvær og fælleskab. Der indgår børneyoga, akrobatik, kamplege, dans og musik. Vi afprøver både stille og vilde lege, samarbejder og improvisere… Der er ikke gradueringer, bælter og indbyrdes konkurrence. Men plads til forskellighed og mulighed for at inspirere hinanden. Alle der er med er lige vigtige og skal have plads til at indgå på egne præmisser.”

Altså et klart, moderne pædagogisk sigte med inklusion, ligeværdighed og andre smukke idealer involveret. Og til smukke formål indgår musikkens selvfølgelig som en slags central motor, der skal sætte gang i bevægelsesglæden hos børn og voksne.

Og det første, der slår mig, når jeg lytter til Twang 2, er da også, at musikken slet ikke lader sig indfange af mine fordomme om, hvad børnemusik kunne tænkes at være. Ser vi bort fra teksterne, der forståeligt nok tager sigte mod de lege og øvelser, som tigertræningen gælder, så er der tale om meget iørefaldende, stærkt swingende sange, der henter deres inspiration fra mange kilder – lige fra pop, rock over latinamerikanske rytmer osv. Der medvirker hele 24 sangere og musikere (ingen nævnt – ingen glemt) på pladen og de trakterer et hav af instrumenter, der er med til at krydre denne musikalske sammenkogte ret. Det er lykkes for bandet at skabe en plade, der i den grad inviterer til dans og anden form bevægelse. Det swinger og rykker herligt hele vejen gennem pladen – og musikken appellerer i lige så høj grad til børnene som til deres forældre, bedsteforældre og andre involverede voksne. Desværre kan jeg ikke spille hele pladen for jer – men den får min varmeste anbefaling.

Tigertræning – Twang 2 – Kæmp for sjov! MRB. Udkom den 15. oktober

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

læst 31 gange
læst 31 gange