Serier og – soundtracks

16. april 2014

Mit tv-kiggeri er efterhånden skrumpet meget ind. Selv nyhedsudsendelserne har jeg efterhånden droppet – i hvert fald ser jeg dem ikke dagligt, men holder mig opdateret via nettet. Tv-kiggeriet er mest serier. Og der har rullet mange gode serier over skærmen de seneste måneder.

På DR har den britiske serie Stormagasinet (The Paradise), en filmatisering af en Balzac-roman, været en oplevelse. Det samme har serien Jordmoderen (Call the Midwife), der stadigvæk kører om eftermiddagen. Man følger nogle jordmødre, sygeplejersker og nonners arbejde i det østllige London fra halvtredserne og frem. Hovedpersonen er jordmoderen Jenny Lee, der får job hos nonnerne i Nonnatus House i 1957, og sammen med sine kolleger får hun et øjenåbnende indblik i hverdagslivet for de mange kvinder i området Poplar. Som så ofte er det persontegningen, miljøskildringen og den historiske akuratesse, der gør indtryk i denne engelske serie.

Blandt krimierne har jeg haft fornøjelse af George Gently-serien, der genudsendes om aftenen. Men også den nye udgave af Barnaby har været ganske fornøjelig. Og serien om den unge Morse er – ja – næsten bedre end hovedserien. Britiske krimier med højt niveau.

Og så er der den amerikanske zombiserie The Walking Dead, der nået til fjerde sæson. Plottet er stadigvæk det samme. Mennesker, der forsøger at overleve i skyggen af en zombiepedimi, der truer med at slå alle ihjel. Som alle gode science fiction fiktioner handler den indirekte om vores egen virkelighed. Om de globale trusler og om forholdet mellem mennesker.

Og så gid det op for mig forleden, at serien også indeholder en del musik. Og soundtrackene til de fire sæsoner er blevet udsendt på cd. Og der er lytteværdige numre iblandt.

læst 0 gange

Black Sabbath i boksen

16. april 2014

Ja, det måtte jo ske før eller siden: The Sabbath er kommet i boksen. The Complete Albums 1970-1978 hedder udgivelsen, der omfatter de otte album, det blev til i den formative periode. Så kan folk som undertegnede, der aldrig fik investeret i mørkemændenes plader, dengang de kom ud, gøre bod og bedring og indhug i tegnedrengen…

læst 0 gange

Gensyn og -hør med Frode Veddinge

16. april 2014

Frode Veddinges navn er tæt forbundet med den folkemusikbølge, der rullede hen over Danmark omkring midten af 1960′erne. Han gjrode sig især i gammelkendte folkesange og viser. Selv betragtede han sig som visesanger. I går aftes fik jeg et gensyn med Veddinge. Det skete, da jeg helt tilfældigt kom til at se et program om danskere, der havde slået sig ned på den spanske solkyst. Et underligt program om nogle ældre mennesker, der på grund af diverse skavanker havde valgt at leve i Spanien – nærmest i en ghetto af danskere uden synderlig kontakt med den lokale befolkning. Et fællesskab, hvor man dyrker det sociale med hinanden i form af herre- og dameklubber og dyrker det spirituelle i form af langdistancehealing og lignende. Men midt i det hele dukker så en ældre herre op med sin guitar og synger gammelkendte sange: Frode Veddinge. Jeg har researchet mig frem til, at Veddinge slog sig ned i syden i 2000. Det var lidt underligt at opleve ham nu – og han lød anderledes end dengang, han kom frem. Men sådan går det jo. Vi bliver alle ældre.

Der findes mange videoer med den ældre Veddinge, men desværre ikke nogen fra dengang, han optrådte i Tivolis Vise Versehus. Så vi må nøjes.

 

læst 1 gange

Ib Rock Jensen er død

15. april 2014

Det forlyder fra velunderrettet kilde, at Ib Asbæk – bedre kendt som Ib “Rock” Jensen – er død, 81 år gammel. Den 4. oktober 1956 afvikledes en koncert under overskriften “Verdenssensationen Rock’n Roll”, og det var ved den lejlighed Ib Asbæk blev til Ib “Rock” Jensen og til et af de navne, der fik æren for at introducere rock’n roll til Danmark. Selv om – som Torben Bille har pointeret – Ib Asbæk var mere inspireret af jazz og swing – ikke minst Cab Calloway. Kælenavnet hang ved Ib, men han valgte snart en anden livsvej – som trykkeriarbejder ved Det Berlingske Hus. Æret være hans minde.

læst 1 gange

Dave Edmunds – 70

15. april 2014

Gruppen af aldrende rockstjerner på 70 og derover er blevet tilføjet et nyt medlem, nemlig sangeren, guitaristen og pladeproduceren Dave Edmunds (Dave William Edmunds). Allerede inden Dave var kommet i puberteten spillede han sammen med sine brødre under forskellige navne, fx The Heartbeats. Vi befinder os i 1950′erne. Og inspireret af halvtredserrock’nroll fik Edmunds erfaring nok til, at han i 1961 kunne danne sit eget band The Raiders, der dyrkede rockabilly. I løbet af tresserne lod Edmunds sig rive med af den bluesbølge, der skyllede ind over Storbritannien og rev mange bands og kunstnere med sig. Det blev i første omgang til Human Beans, der nåede at indspille en enkelt single. Dernæst blev de menneskelige bønner transformeret til Love Sculpture, der sørgede for, at Edmunds for første gang brød igennem til det helt store publikum. Det skete, da bandet hittede med en rockudgave af Khachaturians klassiske stykke “Sabre Dance”. Love Sculpture nåede at lave to album, inden medlemmerne gik hver til sit og Dave kastede sig ud i et soloprojekt med succes. Med klassikeren “I hear you knocking” indtog Edmunds den britiske singlelistes førsteplads i 1970.

I løbet af halvfjerdserne blev Edmunds navn tæt forbundet til New Wave-bølgen og især dens pubrock. Det skyldtes hans rolle som producer for nogle af perioden mest interessante navne, fx Brinsley Schwarz. Og det var via samarbejdet med Brinsley, han kom i kontakt med Nick Lowe og dannede Rockpile. Af kontraktmæssige årsager kom Rockpile som band først ud på plade i 1980, men man kan høre dem på Lowes og Edmunds’ soloplader fra halvfjerdserne.

Gruppen af aldrende rockstjerner på 70 og derover er blevet tilføjet et nyt medlem, nemlig sangeren, guitaristen og pladeproduceren Dave Edmunds (Dave William Edmunds). Allerede inden Dave var kommet i puberteten spillede han sammen med sine brødre under forskellige navne, fx The Heartbeats. Vi befinder os i 1950′erne. Og inspireret af halvtredserrock’nroll fik Edmunds erfaring nok til, at han i 1961 kunne danne sit eget band The Raiders, der dyrkede rockabilly. I løbet af tresserne lod Edmunds sig rive med af den bluesbølge, der skyllede ind over Storbritannien og rev mange bands og kunstnere med sig. Det blev i første omgang til Human Beans, der nåede at indspille en enkelt single. Dernæst blev de menneskelige bønner transformeret til Love Sculpture, der sørgede for, at Edmunds for første gang brød igennem til det helt store publikum. Det skete, da bandet hittede med en rockudgave af Khachaturians klassiske stykke “Sabre Dance”. Love Sculpture nåede at lave to album, inden medlemmerne gik hver til sit og Dave kastede sig ud i et soloprojekt med succes. Med klassikeren “I hear you knocking” indtog Edmunds den britiske singlelistes førsteplads i 1970.

I løbet af halvfjerdserne blev Edmunds navn tæt forbundet til New Wave-bølgen og især dens pubrock. Det skyldtes hans rolle som producer for nogle af perioden mest interessante navne, fx Brinsley Schwarz. Og det var via samarbejdet med Brinsley, han kom i kontakt med Nick Lowe og dannede Rockpile. Af kontraktmæssige årsager kom Rockpile som band først ud på plade i 1980, men man kan høre dem på Lowes og Edmunds’ soloplader fra halvfjerdserne. Rockpile nåede at lave et album, Seconds of Pleasure, og blev så opløst på grund af problemer med deres managers. Edmunds fortsatte som solist med flere singlehits og som producer for flere kendte kunstnere fra Paul McCartney til Status Quo.

I de senere år har Edmunds bl.a. været med i Ringo Starrs stjernebesatte All-Star Band, men har dog også optrådt på egne fødder. Hans seneste album kom sidste år med den sigende titel …Again.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
læst 2 gange
læst 2 gange
Side 1 af 1.74212345678910...Sidste »