Hitlisten for 50 år siden

6. december 2016

The Rocking Ghosts, The Small Faces, Lovin’ Spoonful og Matadorerne var nye på listen i denne uge 49 for et halvt århundre side. Og på toppen lå Keld og hans æsler med “En tusindfryd i min hånd”, for dansktoppen havde afløst pigtråden og fået et godt greb i danskerne. Ellers er det jo en god blanding af kendte danske navne, der er oppe mod datidens store udenlandske, selv om både Beatles og Stones er fraværende. Bortset fra Donkeys’ sang kan jeg huske dem alle. Jeg skal blot lukke øjnene og tænke på titlen. Og der var mange gode pop- og beatsange på den tid.

læst 15 gange

Genkaldt: Ian & Sylvia

6. december 2016

I min febrile tilstand genlæser jeg Suze Rotolos erindringsbog A freewheelin Time. Og det slår mig, at det mest interessante ved den bog ikke er beretningen om kæresten og kærestefoholdet til Bob Dylan, selv om det er et både ærligt og langt hen troværdigt billede, vi får af den unge Dylan. Nej, det er – som titlen jo også antyder – skildringen af den tid i Greenwich Village og miljøet, bl.a. de mange musikalske mennesker, som det unge par møder og bliver venner med. Musikere, der siden er gået lidt i glemmebogen, men dengang havde stor indflydelse på Dylan og Rotolo. Fx det kanadiske par Ian og Sylvia Tyson, der ikke alene er et udsædvanligt smukt par, men også en duo, der baner vejen for den moderne folkemusik. Manageren Albert Grossman tager dem ind i sin stald, sørger for en pladekontrakt med VAnguard Records og forstår intuitivt, at Ian og Sylvia med deres traditionelle tilgang til folkemusikken kan gøde jorden for mere mordern tyder som fx Bob Dylan. Og Grossman sælger duoen i en pakke, hvor køberne må tage Dylan med i købet, og på den måde får Grossman vænnet publikum til det nye.

læst 19 gange

Giv mig en hest mor

6. december 2016

En lille dreng har mange ønsker

og plager tit i øst og vest.

Der var engang en lille dreng, som,

så rædsomt ønsked´ sig en hest.

Han plaged´ modern hele dagen,

og fik så en af marcipan.

Men da han så det fine dyr,

da græd en lille skuffet fyr.

./. Åh nej Mor, giv mig en hest mor.

En hest vi to kan ride på.

Vi to Mor, lige op til himlens blå.

Og tiden gik mod juleaften.

Den lille dreng var meget spændt.

Kun eet i verden, var hans ønske.

Og så blev juletræet tændt.

Hvad stod der under grenens læne.

En hest i blankpoleret træ.

Men da han så det fine dyr,

da græd en lille skuffet fyr.

./. Åh nej Mor, giv mig en hest mor.

En hest vi to kan ride på.

Vi to Mor, lige op til himlens blå.

Og mange år var gået siden,

og drengen var en voksen mand.

En morgen holdt der foran porten,

et flot og fyrigt hestespand.

Og fire stolte heste trak,

denne sorte vogn i sølv og lak.

De kørte med hans egen Mor,

da husked han sin´ barndomsord.

./. Åh nej Mor, giv mig en hest mor.

En hest vi to kan ride på.

Vi to Mor, lige op til himlens blå.

Det siger nok ikke så lidt om min influenza-ramte tilstand, at sangen om drengen og hesten overtog pladsen i min slørede bevidsthed på sengekanten. Åh nej mor giv mig en hest mor… Og billeder af en henrevet Povl Dissing flimrede forbi. Men så faldt det mig også ind, at Dissing havde hugget den fra dansktopsangerinden Grete Klitgaard, som min mor havde en stor forkærlighed for i min barndom. Kom så Grete, syng.

læst 16 gange

Capac anbefaler: Marie Lind – Christmas Time

5. december 2016

cover-høj-opløsning.jpg

Julen nærmer sig med raske skridt. Og dermed også tiden, hvor julesange og -musik vil dominere på radioprogrammernes og andre mediers sendeflade. Men hvor meget ny julemusik kommer der? Nok ikke så meget, som man – jeg – kunne ønske mig. For selv om jeg da godt kan lige mange af julens popsange, salmer, carols osv., så er det rart, at høre noget andet og nyt.

Og her falder Marie Linds nye plade Christmas Time på et tørt sted, kan man sige. For ganske vist signalerer titlen og albummet coverdesign med juletræ, sukkerstok, stjerner og kugler, at vi befinder os ovre i den boldgade. Og hvis ikke det var nok, så understreger udvalget af sange det med eftertrykkelighed. Bortset fra Linds egen komposition “Born under a star”, så er der tale om sange, der må siges at være kendte inden for denne årstids sange. Teksterne kredser om julens tematik herunder den religiøse.

Alligevel går der ikke helt julelys, glimmer og ris à mande i pladen her. Og det skyldes især, at Lind sammen med sit hold musikere – Michael Vestbo (guitar), Eddie Jarl (trommer), Mathias Jæger (grand piano), Jacob Worm (guitar) og Jesper Smalbro bas – har valgt at arrangere sangene med en umiskendelig jazzet fornemmelse. Vi befinder os mere end et stenkast fra den søde julepop, der vil herske over os den kommende tid. Og det klæder sangene rigtig godt at blive lagt ind  i sådanne jazzede folder. For det betyder ikke, at de tanker og følelser, man kan forbinde med netop juletiden, forsvinder. Snarere tværtimod. Det lidt dristige og kloge valg af jazzede arrangementer gør, at man i højere grad nødes til at lytte sig ind på teksterne og deres budskaber. Hvor budskaberne har det med at forsvinde i de forførende popgevanter, vi er vant til, træder de lettere frem, når det iklædes en mere utraditionel musikalsk klædedragt, sådan som det sker her hos Marie Lind og hendes musikere. Og Linds lyse stemme passer godt til såvel den lette jazztilgang som til julerierne.

Christmas Time henvender sig helt sikkert til elskere af julen, men også til den gruppe af musikelskere, der godt kan få for meget af den kendte julemusik og godt kunne trænge til få julegranet ud af ørerne op til juleaften. Og her kommer Marie Linds plade som et godt bud på en lidt alternativ juleplade. Hermed anbefalet.

Marie Lind. Christmas Time. Produceret af Jacob Worm og Jester Smalbro i samarbejde med Marie Lind. Gateway. Er udkommet.

læst 55 gange

50 år: A Quick One – The Whos toer

4. december 2016

De rørte vande havde endnu ikke lagt sig efter debutalbummet My Generation, før Pete Townshend og Co. lancerede deres toer A Quick One i starten af december 1966. Og det var et bemærkelsesværdigt album, fordi det dels bestod af sange fra alle sangskrivende bandmedlemmer, og fordi det med det ni minutter lange titelnummer  “A quick one while he’s away” pegede frem mod de rock operaer, som The Who snart ville kaste sig over.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

læst 53 gange
læst 53 gange
Side 1 af 2.24812345678910...Sidste »