Joe Cocker – 75

20. maj 2019

Hvis ikke en lungekræft havde spændt ben for Joe Cocker for fem år siden, så ville han i dag være blevet 75 og dermed en del af den efterhånde store skare af rockdinosaurer.

1 har læst indlægget

Folketingsvalget – 11

20. maj 2019

Fruen insisterede på at se debatten mellem Venstres Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets Mette Frederiksen på TV2. Så jeg kunne ikke helt undgå at opfange noget af meningsudvekslingen mellem de to. Og jeg bemærkede mig, at  Mette Frederiksen på et tidspunkt – henvendt til tilhørerne – sagde, at man skulle vurdere debattanterne på, hvad de havde bedrevet i tiden frem til valgkampen og ikke på, hvad de stod og sagde lige nu. Og jeg kunne ikke være mere enig. Politikerne skal bedømmes på deres handlinger og ikke på deres ordflom. Og sådan vurderet står begge de to kombattanters partier dårligt i mine øjne.

2 har læst indlægget

Pete Townshend og litteraturen

20. maj 2019

Pete Townshend har altid forekommet mig at være ‘en halvstuderet røver’. Forleden læste jeg, hvordan han var til stede, da skifflemusikken blev “født” i Storbritannien og kickstartede den udvikling, der førte til beatmusikken få år senere. Og så kom jeg til at kigge på coveret til The Whos The Who Sell Out fra 1967. Townshend er afbilledet med en stor deodorant mærket Odorono (Læses: Odor – Oh! – No!), og straks var jeg tilbage i gymnasiets første år, hvor vi læste Graham Greens roman Our Man in Havanna (fra 1958). Og det var i denne roman, Odorono dukkede op første gang. Og min engelsklærer Andersen forklarede, hvordan Graham Greene legede med ordene og opfandt Odorono – Lugt! Åh! Nej! Så jeg er sikker på, at den halv-intellektuelle Townshend kunne/kan sin Graham Greene.

2 har læst indlægget

Aftenens filmoplevelse: Zwartboek

19. maj 2019

Familens hund lider af allergi og er derfor på medicin pt. Det betyder, at den skal luftes lidt mere end sædvanligt, fordi den tisser mere. Og det indebærer blandt andet, at jeg ikke altid får lov til at se en film eller et tv-program uden afbrydelse. For skal man, ja så skal man.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg i går satte mig til at se den hollandske film Zwartboek eller som den hedder på engelsk The Black Book. Instrueret af den kendte Paul Verhoeven (bl.a Robocop og Total Recall) og med Carice van Houten i hovedrollen som den jødiske pige Rachel.

Filmen er et historisk drama, der bygger på såkaldt virkelige begivenheder. Pigen Rachel er under krigen anbragt hos en kristen familie på landet, hvor hun får mad og logi til gengæld for at hun lærer Biblen udenad. Men familiens landsted rammes af engelske bomber og Rachel undslipper sammen med en ung sømand. Hun får mulighed for at bliver transporteret til Belgien, uden for tyskernes dominans. Desværre sker der så det, at den båd, der skal bringe hende og andre jøder, blandt andet hendes lillebroder, far og moder (som hun genforenes med på flugtvejen), bliver opdaget af en tyske patruljebåd med det resultat, at alle – undtagen Rachel – bliver skudt og berøvet.

Tragedien fører Rachel i armene på den hollandske modstandsbevægelse, der kan bruge hende som spion hos tyskerne. På en togrejse har hun lært den ledende tyske Hauptsturmführer Müntze at kende og det bliver hendes adgangsbillet til nazisterne hovedkvarter. Hun indvilliger i at gå så langt som til at indlede en erotisk affære med Müntze for at opsnappe vigtige informationer og få frigivet nogle modstandsfolk, der er blevet arresteret og står for at skulle henrettes.

Undervejs får Rachel mistanke om, at alle ikke er, hvad de udgiver sig for. At nogle altså spiller dobbeltspil. Og dette motiv styrer den intrikate handling i filmens sidste halvdel.  En både blodig og meget dramatisk handling. Jeg skal ikke afsløre, hvordan det går.

Men det er en særdeles vellykket film, som Verhoeven har fået lavet. Med gode skuespilpræstationer, udsøgt historisk realisme og et medrivende plot. Det er forståeligt, at filmen er blevet belønnet med en BAFTA-pris for bedste ikke-engelsk-sprogede film og af hollænderne er blevet udråbt til at være ‘den bedste hollandske film nogensinde’.

Og ja, min hund skulle tisse undervejs, men så er det jo heldigt, at filmen både kan stoppes og genstartes med tv-boksen.

2 har læst indlægget

Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 10

19. maj 2019

Klimaet har høj prioritet i valgkampen. Men er den høj nok? Ikke hvis man spørger de unge, der følger i Greta Thunbergs fodspor med klimastrejker på fredage. Og selv om Greta er blevet hængt ud som alt muligt – fx som potentiel diktator i Jyllands-Posten – så har hun de unge med sig i stort omfang. Og hun og de stiller sig ikke tilfreds med halve løsninger og fedtede politiske kompromisser, men kræver det maksimale. På mange måder kan FFFs kompromisløshed og lidenskabelighed ligne situationisternes og 68-studenterrevoltens, da de på de parisiske mure skrev: “Under asfalten stranden”.

3 har læst indlægget
3 har læst indlægget