18.12.1967: Beach Boys – Wild Honey

18. december 2017

Kvantitativt betragtet vara 1967 et lidt pauvert år for The Beach Boys. Kun to album blev det til – Wild Honey og Smiley Smile – efter de foregående års overflod – 3 album i 1963 og 4 i 1964. Men bag kvantiteten gemte sig store musikalske forsydninger i bandet. Med de to album i ’67 distancerede Beach Boys sig fra deres oprindelige solskins-vokalpop med en ny æstetik, der tog næring fra soul, Rhythm and Blues og – ja- psychedeliaen, som ingen vist helt kunne undgå (måske bortset fra Frank Sinatra og den slags kunstnere). Det sidste var nu nok mest i det udvortes – det blomstrede cover. Musikken derimod var mest soul og R&B.

De to album var også restprodukter af de mytologiske tilløb til indspilningen af det legendariske Smile-album, der ikke blev til noget dengang (men siden er udsendt i hele to udgaver). Og kapelmester Brian Wilson var kørt lidt sur i det at være leder og så gerne at broder Carl tog over.

Wild Honey floppede lidt, målt med Beach Boys-alen. Singlerne “Wild Honey” og “Darlin” gjorde sig ikke rigtig på hitlisten og albummet solgte pauvert. Først mange år senere er det blevet accepteret af kritikken som et album med en særlig charme og enkelhed., hvor gruppen gik fra Chuck Berry-påvirkning til soul. I 2001 blev Wild Honey og Smiley Smile udgivet samlet på en CD med en del ekstramateriale (kan anbefales Beach Boys-fans…):

 

4 har læst indlægget

Billboard Hot 100 – 17. december 1967

17. december 2017

De første fem pladser på Billboards Hot 100 på dette tidspunkt i 1967. Monkees, Beatles, Smokey Robinson, Gladys Knight og The Cowsills. Find selv resten her.

7 har læst indlægget

Synspunkt: Når Fanden bliver gammel går han i kirke og læser Biblen

17. december 2017

Jeg har hørt det så mange gange, at det er blevet en indgroet fordom i mit indre. At man med alderen bliver korthåret, konservativ og falder til patten med hensyn til folkekirkekristendommen. Disse synspunkter er blevet fremført med en selvfølgelighed som var der tale om tyngdeloven eller noget i de kategori.
Og nogen har en interesse i, at vi betér os sådan. Vi indoktrineres løbende i, hvordan det rette liv i den liberalistisk-borgerlige konjunktur bør være. Og til det liv hører et affirmativt forhold til kirken.
Et nyt eksempel på, hvordan vi hjernevaskes med den tankegang, finder vi i dagens nyhedsstrøm, hvor man under rubrikken “Før var han ateist – nu trækker forfatter i præstekjolen” kan læse om den borgerlige forfatter Kristian Ditlev Jensen (mest kendt for en selvbiografisk roman om seksuelt misbrug ‘Det bliver sagt’), der netop genfremfører ovenfor beskrevne ideologiske tankegods på følgende måde:

– Når man er mellem 16 og 35 år, så kan mange godt komme lidt væk fra troen og kirken. Der har mange travlt med at finde et job og en kone osv.

– Men når man så kommer op i slutningen af 30’erne og i 40’erne, så begynder folk jo at dø af kræft og begå selvmord. Og så går det op for én, at man også har brug for at have styr på de ydre rammer. Jeg ville gerne forstå det noget mere, og så begyndte jeg at læse teologi, siger han.

Når dødens realitet går op for en – i en fremskreden alder – så får man brug for Gudfaderen og hele hans værk for at få styr på “de ydre rammer”. Nu er jeg selv for længst kommet ud over den alder, Jensen henviser til, og har bestemt ikke fået behov hverken en kristen ideologisk rammefortælling eller at studere teologi. Og jeg køber ikke den tankegang, at blot fordi vi ved, at vi skal dø engang, så skal vi partout have vores tankevirksomhed spundet ind i den kristne (eller for den sags skyld en hvilken som helst andet religiøs) lære. Vi er nogle, der som den nu døende Troels Kløvedal stiller os tilfreds med, at vi har levet i en videnskabelig tidsalder, hvor videnskaberne ikke har forklaret alt mellem himmel og jord, men givet os stumper af viden, nok til at danne koordinater af mening i livet. Jeg har svært ved at forstå, at man så let giver  køb på et videnskabeligt livsgrundlag, uanset hvor hullet og ufuldstændigt det så end er, til fordel for vidtløftige fortæller om den kristne gud, Jesus og hans lære. Men en del af forklaringen er selvfølgelig, at kristendommen – som Karl Marx påpegede for mange år siden – er den religion, der passer bedst til kapitalismen og at vi indoktrineres i denne tro via de store medier, som fx via tv-serien “Herrens veje” og nyheder som den ovenfor angivne.

5 har læst indlægget

The Doors – Isle of Wight 1970

16. december 2017

Man skulle tro, at bunden snart var nået i The Doors arkiver. Meget – bl.a. mange koncertoptagelser – er blevet udgivet, og hovedværket er udsendt i flere udgaver og bokse. Men nej, der er stadigvæk nogle spadestik i arkivet. Fx The Doors angiveligt sidste koncert, inden Jim Morrison endte sit liv i et parisisk badekar. Isle of Wight 1970.

7 har læst indlægget

Synspunkt: Røde lejesvende og julekalenderi

16. december 2017

I mange år har det heddet sig – i borgerligt-politiske munde – at Danmarks Radio var befolket af “røde lejesvende” (venstreorienterede journalister ikke mindst). Og nogle opstillede oven i købet den teori, at Danmarks Radio sammen med dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal udgjorde en slags venstreorienteret Bermudatrekant, der med venstreorienteret og kulturradikal propaganda var med til at undergrave lille borgerlige Danmark.

Selv om der da har været journalister af kritisk format, som det bl.a. kom frem i den kontroversielle og diskutable tv-serie med titlen “De røde lejesvende ” (tidligere omtalt her i bloggen), så har der aldrig været tale om, at institutionen DR som sådan har været hverken rød eller undergravende. Som medieforskere som fx Frans Mortensen har dokumenteret (bl.a. i sin bog om 22-radioavisen), så har DR været en del af en pressedækning, der i bund og grund har været på de bestående borgerligt-kapitalistiske samfunds side.

Men der har altid været politikere, der har haft en interesse i at fremstille DR som en venstreorienteret sammensværgelse for at kunne fremføre et endnu mere borgerligt syn på samfund og historie. Senest har vi set det i forbindelse med serien om “Historien om Danmark”, der bl.a. blev anklaget for at have gjort for meget ud af Socialdemokratiets rolle i efterkrigstiden (Krag, velfærdsstaten osv.). Og før det blev Ole Bornedals 1864 kritiseret for sit historiesyn. Og blandt den fremmeste kritikere var Dansk Folkeparti, der åbenbart har påtaget sig rollen som arvtagere for Erhard Jacobsens aktive lyttere og som forfægtere af et mørkt-konservativt samfunds- og historiesyn, der skal indoktrineres den samlede befolkning.

Og desværre er der noget, der tyder på, at ledelsen i Danmarks Radio lægger sig fladt på maven over for den slags borgerlig mediemanipulation. Det afslører en ny sag.

For ganske nylig havde DR planer om at lave en satirisk radiojulekalender med titlen Jul i republiken. Instruktør skulle Lotte Svendsen være og blandt de medvirkende var journalisten Georg Metz og Enhedslistepolitikeren Johanne Schmidt-Nielsen blevet udvalgt. Men inden kalenderen blev realiseret, blev den taget af tapetet af DRs ledelse. I første omgang med en begrundelse, der pegede på manglende kvalitet i projektet. Men instruktør Lotte Svendsen reagerede med at hævde, at det snarere drejede sig om, at castingen af Metz og Schmidt-Nielsen blev opfattet af DR-ledelsen som “for venstredrejet”.

Nu er så DRs modspiller TV2 kommet i besiddelse af en mail, der bekræfter, at Lotte Svendsen har ret i sit synspunkt, at nedlæggelsen af julekalenderen skyldes DR-ledelsens frygt for “venstredrejning”. Af alle medier så er det selveste Berlingske Tidende, der bringer mailen i sin helhed:

Sendt: 14. november 2017 17:42

Til: Johanne Schmidt Nielsen <Johanne.Schmidt.Nielsen@ft.dk>

Emne: SV: SV: Dr Radiosatire om Kongehuset til P1

Kære Johanne.

Vi er desværre blevet ramt af en redaktionel frygt for at ende i et DR stormvejr over »Røde lejesvende,« som det skete på Historien om Danmark.

Da vi har både dig og Georg Metz på synes de høje herrer herude pludseligt, at det er for risikabelt med to så markante stemmer fra venstrefløjen. Så vi er blevet bedt om at tage en af jer ud. Da Georg Metz er med hele vejen som fortæller har vi besluttet at det vil give bedst mening at tage dig ud.

Vi har besluttet for ikke at træde nogen over tæerne eller lægge kugler i geværet at erstatte dig med en embedsmand. Visse steder bliver det til en politimand. Tror vi..

Jeg er ked af at det er blevet sådan her og især at du har spildt din tid på noget der så ikke bliver til noget. Det havde været sjovere med dig som præsident..

Man behøver ikke at være nogen garvet tekstlæser for at kunne se, at der er tale om regulær censur, hvor DR af frygt for et politisk “stormvejr” giver kast på sin egen redaktionelle ret (“Det havde været sjovere med dig…”) og dermed lægger sig fladt på maven for de borgerlige kritikere. Bedre bliver det ikke af, at Johanne Schmidt-Nielsen efterfølgende bliver taget af kalenderen og udtrykker bekymring vedr. DRs motiver – og at DR-ledelsen, repræsenteret af DR-kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, over for TV 2 fastholder, at beslutningen om at droppe julekalenderen helt er sket “uden politiske hensyn”. Smedegaard Andersen citeres for at sige: »Jeg vil gerne slå fast, at DR skal være et uafhængigt medie, hvor der skal være plads til både kunst, satire og journalistik, og hvor vi ikke tager politiske hensyn til det, vi publicerer«.

Som sagen er fremstillet af TV 2 og Berlingeren, så er der ingen tvivl om, at DR netop i denne sag giver køb på sin “uafhængighed” og forsøger at undgå et ideologisk slagsmål. Hvis man virkelig mente det med uafhængigheden, så ville man ikke forsøge at undgå et politisk stormvejr, men netop insistere på sin ret til også at bringe noget, der ikke falder i borgerlige politikeres smag. Det er det uafhængigheden og public service blandt andet handler om. Det ville klæde Smedegaard Larsen og den samlede ledelse i DR, hvis man rankede ryggen og stod ved det, man formelt mener. Men måske ligger der en anden frygt gemt bag ledelsens kluntede manøvre i denne pinlige sag!? Nemlig de forestående forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor DRs økonomi og status endnu engang vil blive genstand for politisk drøftelse i en regering, der bestemt ikke kan beskyldes for at tækkes de venstreorienterede.

8 har læst indlægget
8 har læst indlægget