Capac anbefaler: Mørtel – Vagusnerven

19. juni 2019

På coveret til Mørtels nye album Vagusnerven kigger en corgi (hunderace) ud og op mod den, der holder albummet i sine hænder. Og sammen med titlen – Vagusnerven, der er den længste nerve i det autonome nervesystem og har en afgørende rolle for vores ikke-bevidste funktioner som fx blodcirkulation, åndedræt og fordøjelse – får vi som lyttere allerede et fingerpeg om, at vi ikke befinder os på poppens og rockens alfarvej, dér hvor der er trængsel og alle dem, der vil frem i musikverdenen, viser sig frem og lader sig høre. Nej, Mørtel – og det vil komponist og tekstforfatter Andreas Hjertholm
og de musikalske venner Morten Ammitzbøll, Peter Esben Kofoed, Filip Danstrup, Merete Ørting Lahey, Line felding, Marija Krogh Iversen og (?) Hollie – bevæger sig ad sit eget aparte og originale spor.

Ikke mindst tekstmæssigt, hvor de for et første blik ligefremme tekster er oversået og gennemvævet af vendinger og brokker, der gør meningen løs, meningsløs. Der er plads til det gakkede, det skæve, det poetisk overdrevne, der modstår de tilløb til fortolkelighed, som teksterne lægger op til. Tag for eksempel singleudspillet (sidste sang på side A på vinylen), “Forår i trafiksignalet”: “Jeg drukner på en sandbanke/ og jeg fristes af en evig tilstand/ der flyder en papirtiger/ den er blev klippet af mit indre barn//bring mig forår i trafiksignalet/du du du du du du/Jeg finder aldrig kærlighed/men er jeg blir fyldt til randen/ og taler med en solsikke/ det er nu jeg findes alle vegne”. Nej vel!? Man skal virkelig anstrenge sig for at finde meningen med galskaben. Og det er – selvfølgelig – fordi galskaben er meningen. Den drilske leg med ord, sætninger og betydninger er drivkraften i Hjertholms nye tekster.

Jeg ved ikke, om der er nogen parallel til Mørtel i musikhistorien. Jeg kan i hvert fald ikke lige komme på nogen, der på den måde dyrker det skæve og gakkede. Det skulle da lige være ovre i omegnen af børnemusik, -rim og -remser. Måske et vist slægtsskab med Kaptajn Bøfhjerte eller måske Halfdan Rasmussen…!?  Nej, det er temmelig originalt og modigt sådan at sætte pladelytterens intellekt på prøve, sådan som Hjertholm og Mørtel gør. Og det er også – hvis man ellers er åben og modtagelig for den slags tekstgalskab – ganske velgørende og befriende, fordi sætter megen af de nutidige pop- og rocktekster i et kritisk perspektiv. Der er mange former for meningsløshed og galskab.

Og pudsigt nok danner musikken en næsten paradoksal modsætning til tekstuniversets galskab. Her er der tale om en slags dansk indiepop med ganske melodiske sange, der fremføres ganske uskyldigt af Andreas Hjertholm, der sammen med en lyd, bestående af bas, trommer, el-guitar, cello og kor, lokker lytteren ud på tekstligt dybt vand. Sangene har bestemt potentiale for at komme på radioernes playlister, selv om det nok ikke er, hvad de i første omgang er tænkt som. Nej, Mørtels Vargusnerven er musik for dem, der stadigvæk besidder et indre legebarn og gerne lægger øre til musik, der ikke bekræfter tidens musikalske normer, men er aparte og sætter det andet i relief. Hermed varmt anbefalet af Capac.

PS. Andres har lige gjort mig opmærksom på, at det hedder vagusnerven (uden r), så det har jeg selvfølgelig rettet i ovenstående.  Va-gus-nerven. Husk det.

Mørtel. Vagusnerven. Produceret af: Per Buhl Acs. Ramona Records. Er lige udkommet.

 

14 har læst indlægget

Klimavalget

19. juni 2019

Jeg har aldrig været særlig optimistisk ved folketingsvalg. Og det er ikke meget anderledes denne gang. Men valget forleden adskiller sig dog på et væsentligt punkt. Klimaet har stået højt på dagsordenen. For mange af partierne. Og klimaet har været på dagsordenen hos vælgerne som et massivt ønske om, at politikerne skal gøre noget ved det. Fx forsøge at leve op til Paris-aftalen med en bindende klimalov. Og jeg håber i mit stille sind, at det lykkes for de regeringsforhandlende politikere at blive enige om en sådan lov og dens overholdelse. Også fordi en sådan klimalov, hvis ellers den lever op til Parismålene, uundgåeligt vil påvirke de andre politiske områder, ikke mindst økonomien. Vi lever i en vækstøkonomi, og vi kan ikke nå Parismålene uden at begrænse væksten.

Fotoet ovenfor er lånt af klimaforsker Steffen Malskær Olsen fra DMI. Det viser grønlandske slædehunde, der løber i smeltevand fra havis. Det burde ikke være smeltevand på nuværende tidspunkt, men is, og fotoet, der er blevet vist mange steder på nettet, siden Olsen publicerede det på sin Twitterside, illustrerer, hvor alvorligt det står til med isen på Grønland, hvor såvel iskappen som gletscherne også smelter med foruroligende hastighed – og med meget alvorlige konsekvenser for Grønlands indbyggere og naturen deroppe. Der er virkelig al mulig grund til at håbe på en ny klimapolitik, her og hisset.

3 har læst indlægget

Losing my religion

18. juni 2019

Molly Parden fortolker R.E.M.s “Losing my religion”. Og det lykkes med bravour, fordi Parden skræller R.E.M.s superbe arrangement væk og når helt ind til kernen i sangen, teksten og melodien. Og de to holder. Og sådan skal det være med en god coversang. Den skal kunne holde til at bliver skåret ind til benet. Molly Pardens udgave findes på hendes EP Why worry: A collection of covers.

5 har læst indlægget

Polar Music Prize – 2019

18. juni 2019

Den store svensk-internationale musikpris Polar Music Prize er blevet uddelt. Og det glæder mig oprigtigt talt, at den ene af de tre modtagere er Playing for at change Foundation, som jeg ofte har anbefalet i bloggen. De to andre er hhv. violinisten Anne Sophie Mutter og Grand Master Flash.

Playing for a change har til formål at give musik og kunstnerisk uddannelse til uprivilegerede børn rundt om i verden. Den blev dannet i 2002 af Mark Johnson og Whitney Kroenke, der mente, at musikken er en kraft, der kan nedbryde grænser og gøre afstanden mellem mennesker mindre. Fonden blev lavet i 2007 med det formål at give noget tilbage til de samfund, som musikerne kom fra. Og i dag er Playing for a change et globalt projekt med 15 musikskoler og projekter, der omfatter 15.000 børn og deres lokale miljøer. Og Polarprisen vil sikkert hjælpe til at gøre projektet endnu større. Til lykke.

4 har læst indlægget

Macca – 76, nej, 77

18. juni 2019

4 har læst indlægget
4 har læst indlægget