Capac anbefaler: Caper Clowns – A salty taste to the lake

23. oktober 2018

Sidst Caper Clowns var forbi bloggen her var det med deres The Buca Bus i 2016. En bus, der sendte denne anbefaler tilbage til Beatles og deres magical-mystery-tour-bus og dermed i en bestemt musikalsk retning. Og Caper Clowns nye album The salty taste to the lake sender mig også – fra de allerførste akustiske guitarakkorder  og vokalernes udfoldelse i sangen “The way I dream” – mig tilibage ad det spor, der går lige tilbage til de fire drenge fra Liverpool, der ændrede populærmusikken for altid for mere end halvtreds år siden. Vil jeg så sige, at Caper Clowns er de nye danske Beatles? Nej, den fælde vil jeg aldrig falde i, for Beatles var og er unikke og der kommer nok ikke nogen som dem nogensinde. Men Caper Clowns er et smukt, overbevisende eksempel på, hvor frugtbart, musikalsk set, det er at lægge sig i slipstrømmen af den musik, som de fire biller skabte for mange år siden.

Caper Clowns løfter på smukkeste vis den traditon, der går fra Fab Four over Badfinger og videre til fx de danske forgængere Nice Little Penguin, med moderne indiepoprock, der får de små hår til at rejse sig på armen og i ørerne med popmelodier, der ikke blot er memorable, men også har den der emotionelt bevægende kvalitet, som kendetegner den bedste del af poppen. Albummet består af elleve sange, der uden undtagelse fortjener at hjemsøge landets radioplaylister, fordi de besidder forførende, iørefaldende, medrivende pop, der kun kan gøre lytteren glad i låget og trække i smilebåndet.

Caper Clowns, der nu er en kvartet, er blevet endnu mere tæt sammenspillet end tidligere. Og ud over tætheden i arrangementerne (der suppleres en håndfuld musikalske venner), så udmærker det musikalske udtryk sig ved lydefri, flerstemmig sang, homogene sange (som de fleste af bandmedlemmerne har haft fingre i) og en indierockfremdrift, der kalder på koncertscener og festivalditto, hvor publikum også kan lufte danseskoene.

Jeg kunne bruge et par A4-sider på at skrive om sangteksterne, men vil overlade den opgave til dig kære læser. Og i stedet vil jeg bare give Caper Clown og deres nye skive de varmeste anbefalinger med på vejen. Den plade fortjener at få rigtig mange lyttere. Så du kan rolig melde dig ind i Caper Clown-fanklubbe (hvor jeg allerede er).

Caper Clowns. A salty taste to the lake. Produceret af: Henrik Krogh. Gateway. Er udkommet.

10 har læst indlægget

Capac anbefaler: The Reptones – Human Speed

22. oktober 2018

The Reptones er gamle kendige her i bloggen. I 2014 omtalte jeg bandets andet album. Og med det nye album Human Speed er vi, hvis ellers jeg kan tælle, nået frem til københavnerbandets fjerde album.

Og det er med tilfredshed, at denne lytter kan konstatere, at Reptones holder fast i det oprindelige koncept, hvor sangskrivningen læner sig venligt op ad en især amerikansk rocktradition for storslåede, episke sange i fyldige rockarrangementer. Uden at der er tale om epigoneri, for Reptones har i mellemtiden fundet deres udgave af denne tradítion, deres egen stil så at sige.

Bo Bech (sang og tangenter) står for produktionen og har skrevet alle sangene på pladen (med hjælp fra Kim Heibon, Jakob Lund og Nicholas Ginbey). Og så synger han for. Og denne dominante position forklarer måske, at pladen i høj grad har et sanger-sangskriver-præg over sig. Akkurat som det er almindeligt i meget af den omtalte rocktradition (Springsteen, Petty osv.).

Og det er utvivlsomt også forklaringen på, at sangene – deres forskellighed til trods – minder meget om hinanden i deres opbygning. Kredsende om Bo Bechs gode mandsstemme finder man komplekse arrangementer med god brug af flot korarrangementer og en solid rockbund, hvor der både er tæthed og plads til at de enkelte instrumenter står klart og skinnende i lydbilledet.

Titlen Human Speed henviser til den gamle sandhed, at man ikke skal mere travlt end at man selv – eller sin sjæl – kan følge med. Og den er en hilsen til en afdød kammerat, der måske ikke kunne realisere det. Til gengæld kan man sige, at Reptones – bl.a. i kraft af tekstforfatter Kim Heibons eftertænksomme linjer – forstår at finde en moden balance mellem et flot rockudtryk, der er farvet af mange stilistiske inspirationselementer, og tekster, der lidt mere voksne og velovervejede end man måske er vant til i moderne dansk populærmusik. Et helstøbt adult orientede album er det blevet til. Og den passer fint ind i den tradtion på pladehylden. Hermed varmt anbefalet.

The Reptones. Human Speed. Produktion: Bo Bech. Target Records. Er lige udkommet.

23 har læst indlægget

Capac anbefaler: Dan Rose – No time for fear

22. oktober 2018

Folkpunk kalder sanger-sangskriver Dan Rose sit musikalske udtryk. Og det angiver ganske fint, at de ti sange på albummet No time for fear befinder sig i grænselandet mellem en klassisk folkudtryk med centrum omkring et god stemme og en akustisk guitar – og punket rock med kant. Men under alle omstændigheder er albummet her et godt eksempel på den frodige underskov af sanger-sangskrivere, der befolker populærmusikkens landskab i disse år i dette land.

I betragntning af, at albummet er Dan Roses debutalbum, så besidder de ti sange en overbevisende, konsistent kvalitet. Og det skyldesnok i høj grad, at Dan forstår at lave sange, der – selv om temaerne er velkendte – forekommer tekstligt vedkommende og er båret af arrangementer, der er umiddelbart melodiøse uden at ende i regulær popmelodik. Rose ar en markant stemme, der står centralt i lydbilleder. Og han får god hjælp på rocksiden af hhv. Sebastian Strange på banjo og harmonica og Greg Haver på trommer og slagtøj.

Dan Rose har, kan man læse sig til, allerede givet rigtig mange koncerter rundt omkring. Og debutalbummet vil uden tvivl kunne fungere som et godt visitkort, der vil kunne trække endnu flere publikummer af huse og sikre Rose en solid lille fanbase. Hermed anbefalet.

Dan Rose. No time for fear. Lady Lux Records. Egen produktion med hjælp fra Greg Haver. Lady Lux Records. Er lige udkommet.

Videoer og smagsprøver finder du på Dan Roses hjemmeside.

32 har læst indlægget

Romanindskrift…

22. oktober 2018

And never end
Go back to start
And never say
When i fall apart

4 har læst indlægget

R.EM. møder the Beep

21. oktober 2018

Det kan godt være, at musikstreaming er ved at tage over og få overtaget i musikformidlingen. Men der kommer stadigvæk meget musik på faste medier. Faktisk så meget, at en gammeldags mand som mig med hang til faste medier slet, slet ikke kan følge med. Ikke engang delvist.

Således spærrede jeg øjne og ører op, da jeg så at salige R.E.M. er aktuelle med en stor boks med deres materiale fra optrædener hos britiske BBC. 8 CD’er og 1 DVD er det blevet til. Og så må mundvandet løbe over for en rigtig R.E.M.-fan. Men det er jo snart jul, så måske er der en chance eller noget…

10 har læst indlægget
10 har læst indlægget