Capac anbefaler: Folkeklubben – Danmarksfilm

22. oktober 2014

Poul Henningsen – PH – lavede en Danmarksfilm. Det samme gjorde Klaus Rifbjerg. Jørgen Leth har også lavet en Danmarksfilm. – Og nu har Folkeklubbe også lavet en, eller rettere sagt: et album med titlen Danmarksfilm. Hvor filmisk pladen er kan vi godt diskutere, men i mine ører kommer det filmiske ind igennem teksternes konkrete sansninger. F.eks. i titelsangen, hvor det blandt andet hedder:

Og der er øerne. Der er land og by.
Is på søerne. Sol på Bellevue
Ismand!
Vågn op og vis, hvad du kan.
Giv mig kanterne. Glem nu København.
Giv mig Bagenkop og et hjemstavnssagn
Hold stand!
Fra Dybbøl til Rimmerby Strand.
Det smukt. Det er større, end du troede.
Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.

Og det er teksterne, der især bærer pladen, gruppens andet udspil (efter den succesfulde debut Nye Tider fra sidste år). Vi befinder os et sted i slipstrømmen efter vores store troubadour Kim Larsen med helt mundrette, ukunstlede tekster, der ligger meget nærmere dagligdags tale end den moderne poesis store bog. Et eksempel. “Husk mit navn”, der tager sit udspring i Oswald Helmuths gamle sang “Når dagen er forbi” om manden, der efter dagens dont slår en tur om havnen for at lade sig udlængsel vække til live.

Husk mit navn

Når jeg nu går omkring alene på havnen, går en tanke i ring.
Vil jeg finde ro, nå sikkert i havn? Har jeg husket at handle, vil man huske mit navn?
Universet er så stort herfra hvor vi står. Kloden drejer stille rundt om mig, når jeg går.
Og drenge spiller bold med hver sit stjernenavn. Jeg fyldes med længsel, jeg fyldes med savn.

Når jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?

Jeg tænker lidt på os to, men det er forbi. Lagt på hylden, lukket ned som havnens industri.
Ved tankernes kraft når jeg bjergets top. På bunden af havnen har en mand givet op.
På sin kones fødselsdag tog han sit liv og efterlod et brev: kone værsgo’ og flyv.

Når jeg sikkert i havn?
Vil man huske mit navn?
Husk mit navn. Husk mit navn.
Han kom sikkert i havn.
Hun vil huske hans navn.

Her tilbage igen
Tag min hånd, vi går så ganske klart.
Sorthvide par ad Oktober Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

Væk mig blidt, hvisk mig noget rart.
Rød-hvide flag på H.C.’s Boulevard.
Mon vi vender her tilbage igen?

De drikker kaffe på klaverfabrikken.
Bagved skolerne dér ligger kirken, yeah.
Vi er landet for længe siden.
Det var sommer, så løber tiden væk.
Mon vi vender her tilbage igen?

Som i Helmuths sang bliver havnen et springbræt for eksistentielle overvejelser. Her hos Folkeklubben får tankerne endnu større vinger og kommer til at handle om selve livets projekt. Her vanker der ikke søgte litterære billeder. Det er hverdagens sprog, der fortæller om personens tanker på havnen. Når ordene alligevel får et anstrøg af poesi, så er det i kraft af musikken, der er melodiøs rock – uden at bliver popmelodiøs – der akkurat som hos Kim Larsen løfter ordene op og eksponerer sætningernes indbyggede metrik og poesi. Kjartan Arngrim, der synger for (og spiller guitar, klokkespil og fløjter) kan faktisk godt i passager lyde rigtig meget  som en ung Kim Larsen, men Folkeklubben moderne udgave af rock sikrer, at det kun forbliver en forbigående association til en af dansk rocks store sangere og sangskrivere.

Men selvfølgelig skriver teksterne sig ind i en smuk dansksproget tradition, og der er rundt om i teksterne – som jeg helst ville citere in extenso her (men du kan selv studere dem på bandets hjemmeside her) til litterære, musikalske og andre forudsætninger – fra Ribjerg over Dan Turèll og Tove Ditlevsen til Jørgen Ryg og Preben Kaas og Lennon og McCartney. Og det er vigtigt at stå ved sin arv og gæld i kulturen, for det er med til at garantere, at man kan fremstå som en personlig forvalter af den kulturelle tradition. Og det er netop, hvad Folkeklubben gør med deres sange. Med Danmarksfilm (og forgængeren) skriver Folkeklubben sig på smukkeste vis ind i traditionen for vedkommende dansksproget populærmusik med deres egen hverdagssproglige nøgternhed og enkle poesi. Med Danmarksfilm har vi fået endnu en fin understregning af, at den dansksprogede musik står stærkt i disse år. Hermed anbefalet.

Folkeklubben. Danmarksfilm. Art People. Udkom den 15. oktober.

læst 11 gange

Dagens sang: My Dog and Me – John Hiatt

22. oktober 2014

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually

[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

læst 2 gange

Når lykkens gang ikke kun er første, men eneste gang: One Hit Wonders

22. oktober 2014

De bliver ved med at komme i poppens historie disse engangs-døgnfluer, som amerikanerne kalder One Hit Wonders. En gruppe eller solist brager igennem på hitlisterne for første og eneste gang. Sitet Drowned in Sound oplister ti af disse, der er deres favoritter. Jeg kunne føje mange, især ældre til – og mange af disse gamle hits fortjener virkelig et eller flere genhør. Her er et par af mine favoritter fra sitets liste.

The La’s hittede godt nok kun denne ene gang, men efterlod sig rigtig mange gode sange…

Sixpence non the Richer plankede i øvrigt The La’s hitsang – og lavede mange andre fine popsange på deres indtil videre seks album…

læst 2 gange

En saxofon blev tavs

21. oktober 2014

Saxofonen, der er med til at løfte Gerry Raffertys største hit “Baker Street” op som pophymne, er forstummet. Raphael Ravenscroft, der spillede saxofonen – og i øvrigt var irriteret over, at den ikke stemte helt – er død af et hjertetilfælde, kun 60 år. Tak for tonerne Raphael.

læst 2 gange

Northern Soul – nu som film

21. oktober 2014

Jeg har flere gange tidligere omtalt fænomenet “northern soul”, altså britternes dyrkelse af obskure soulsingler fra tresserne og halvfjerdserne. Og The Independent kan berette, at fænomenet er mere populært end nogensinde før. Northern Soul er ikke kun en musikinteresse, men har over årene udviklet sig til en ungdomsbevægelse og -subkultur på linje med halvtredsernes Teddy Bears, tressernes Mods og halvfjerdsernes Punks. En bevægelse, der defineres af musikken, men også af tøjet og ikke mindst fællesskabet om dansen.

Og nu er der så lavet en low budget film, der fortæller om fænomenet. Den er i de britiske biografer nu. Om den nogensinde kommer her til landet er tvivlsomt, men den kan også fås på dvd og blue-ray fra og med denne uge. Der er også kommet en 3-cd-boks med soundtrack fra filmen – med nogle af de allerbedste northern soul-skæringer….

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

læst 2 gange
læst 2 gange