6. november 2014 arkiv

Pissed Jeans – et band uden finesse

6. november 2014

Her i bloggen har jeg et blødt punkt, når det gælder den beskidte, støjende rock, der trækker på punken og de foregående årtiers garagerock. Uforløst energi, få akkorder, enkle sange og sangtekster. Pissed Jeans (alene navnet siger en hel del om, hvor vi befinder os…) fra Allentown i Pennsylvania rendyrker den uforfalskede støjrock. Og deres debutalbum Shallow fra 2005 er netop blevet genudgivet i en digitalt forbedret udgave på Sub Pop. En lille perle inden for genren.  Siden debuten er der kommet yderligere tre album, senest Honeys fra 2013. Er man til den slags beskidt rock, så er Pissed Jeans ikke til at komme uden om.

 

 

Ryan Adams – 40

6. november 2014

Han har allerede i omegnen af tyve album på samvittigheden, den talentfulde singer-songwriter Ryan Adams. Og der er mere i vente. I går rundede han et skarpt hjørne og fyldte fyrre år.