For næsten et år siden debuterede Select Captain med albummet The Fear and the Lights, der fik fine kritikerroser med på vejen (også her i bloggen). Og nu er Kristian Gaarskjær, der gemmer sig bag kunstnernavnet Select Captain, så tilbage med EP’en Pure Neon.
Den melankolske og tidstypisk grundstemning er i behold på pladens fem sange, men det musikalske har rykket sig i retning af et udtryk, der er renere folk og country med en lyd, der dyrker det akustiske og analoge. Og denne forvandling eller forskydning klæder Gaarskjærs gode, klare stemme og de vedkommende og ganske iørefaldende melodier – og giver en næste kontrapunktisk lethed til sangenes lidt mørke temaer.
Pure Neon er endnu et godt bud på dansk americana-inspireret rock, når det er bedst. Så grib denne lille cd, hvis det er en genre, du ynder… Hermed anbefalet.
Danske Rangleklods er så aktuelle, som man næsten kan være. De optræder på denaarhusianske Spotfestival og har lige udsendt en single-video som forløber for deres album Straightjacket, der udkommer den 18. maj.
Den nye single “schoolgirls” leger lidt med erotiske temaer på en næsten kuldslået måde (døm selv):
Singlen er den anden fra det nye album. Den første var “lost u”:
Jeg vender tilbage til Ranglekllods, når albummet udkommer…
Det var en af dagens hotte Beatles-relaterede nyheder: At Macca på sin nuværende turne spillede den gamle Beatlessang “Antoher Girl” (fra Help!) for første gang siden Beatlesdagene. åbenbaringen skete i Tokyos Budokan. Nyheden skal kun nævnes, fordi “Another Girl” altid har været en af mine yndlings…
Louie Louie, oh no Me gotta go Aye-yi-yi-yi, I said Louie Louie, oh baby Me gotta go
osv.
Â
Og så gik han – Jack Ely, der sang for i Kingsmens største garagerockhit “Louie Louie”, der blev rockstandard og obligatorisk pensum for enhver lømmel / lømmelinde, der ville kaste sig ud i garagerockens genre.
Ely var med til at starte Kingsmen tilbage i 1959, og for 52 dollars indspillede de Richard Berrys sang, der kom højt på hitlisten (nr. 2), hvor den blev hængende i hele seksten uger. Sangen blev i øvrigt anklaget for at være obskøn, men da det var svært at dechiffrere, hvad Ely sang, så blev sagen ikke rigtig til noget. Og sagen var sikkert blot med til at gøre sangen endnu mere populær. For sådan er det altid gået med moralsk kritik at rock. Er rocken snavset, så virker den bare endnu mere interessant for unge mennesker. Og sangen blev kopieret af et hav af bands – fra Beach Boys og Beatles til Mothers of Inventiion og Iggy Pop. En født klassiker.
Den fænomenale guitarist og sangskriver Richard Thompson er snart aktuel med en ny plade, nr 42 i rækken – Still. Og den aldrende musiker holder stadigvæk fanen højt sådan musikalsk set. Det kan man forvisse sig om på den skæring, der er sluppet ud – med den finurlige titel “Beatnik walking”.
Tidsskriftet Stereogum har sluppet en alternativ version af Rolling Stones “Can’t you hear me knocking” løs. Den stammer fra den kommende nye udvidede udgave af albummet Sticky Finges. Alternativ eller ej, det er umiskendeligt Rolling Stones-lyden, der fylder alle 3 minutter og 24 sekunder…
“For me it’s still about getting a song to behave and wrestling it to the ground and making a record and getting that song to stick to the tape and come back out of the speakers. Throw the ball, catch the ball, get the job done. That’s what it is for me. My biggest fear is not that people are going to suddenly start streaming the music and not pay me properly. My biggest fear is that I’d have to stop”
Chuck Prophet (ex-Green on Red) til Paste Magazine
Ja, så skete det. Lige pludselig kunne jeg mærke kold luft på min venstre fodballe. Og det var rigtig nok: Mine yndlingssko havde fået et nydeligt fem kroner stort hul, som gav fri adgang for den friske forårsluft til min nøgne fod. Og det varede kun et splitsekund før Traffic og deres “Hole in my shoe” lød for mit indre øre. Men hvor var elefanten i tyggegummitræet eller soldaterne eller albatrossen…!?
I looked to the sky
Where an elephant’s eye
Was looking at me
From a bubblegum tree
And all that I knew
The hole in my shoe
Was letting in water (letting in water)
I walked through a field
That just wasn’t real
Where 100 tin soldiers
Would shoot at my shoulder
And all that I knew
The hole in my shoe
Was letting in water (letting in water)
(I climbed on the back of a giant albatross
Which flew through a crack in the cloud
To a place where happiness reigned all year round
Where music played ever so loudly)
I started to fall
And suddenly woke
And the dew on the grass
It stuck to my coat
And all that I knew
The hole in my shoe
Was letting in water (letting in water)
Ikke alene er Replacements samlede albumproduktion udgivet som cd-bokssæt. Nu kommer deres værker også i hele to vinylbokse. Og – hvad mere er – så forlyder det også, at det koncertaktive band er i færd med at indspille nyt, selv om en pladekontrakt ikke er i hus. Dertil skal lægges, at en ny biografi med titlen Trouble Boys er undervejs, og det samme er en dokumentarfilm. Så tal lige om come back..
Så er der godt nyt fra aarhusianske Tristesse of Enola – nemlig singlen “Wall”, der er tredje og sidste del af trilogien “Mary“, “Decree” og altså “Wall”.
Tænk om nogen lavede en krig – og ingen kom. På sin nye EP tager Thomas Negrijn et af tiden store problemer – vores krigsgalskab – ved hornene. Verden er al lave, som Thomas skriver i sit pr-materiale, og det vil han gøre noget ved – for man skal begynde med sig selv. Og derfor er pladen blevet indspillet (for egne midler) og med hjælp fra Torsten Lefmann (guitar), Spike Nior (trommer) og Christian Veitner (bas) . En lille uprætentiøs, men dybt meningsfuld, EP med et enkelt sort-hvidt cover, der blot blot har titlen Tänk om dom gjorde et KRIG —och ingen KOM! som coverforside med store sorte typer.
Sangen Evighedsekund er en slags memento mori, en på mindelse om, at altid har en ende og vi derfor skal holde fast i nuet så længe vi kan og holde fast i hinanden. En sang i Aarestrupsk tradition:kom tag min hand min äskade i denne evighedssekund som snart er slut…Samtidig er det en let poppet sang, hvor Thomas forbigående kan minde både om en Poul Krebs og en Thomas Ledin i sin bløde, maskuline sang. En lille popperle, der fortjener at blive spillet lystigt på radiostationerne rundt omkring.
Titlelsangen er helt anderledes er helt anderles kompliceret og handler om, hvor svært det er at skrive en sang netop om noget så tungt og svært som krig. Og den munder ud i et artikuleret råb og håb om at få fred. Vi vil have fred! Og i den gamle tanke om at der ingen krig kommer, hvis vi ikke vil være med… En poppet sang, men med – forståeligt nok – lidt mere rockkant. En sang, der først og fremmest er en opfordring om at tænke over vores krigsgalskab..
Morkemandssang handler om at være ude af takt og sync med sin samtid, om at føle sig fremmed i sin by (København – med en venlig hilsen til Ulf Lundell, der har haft det lidt på samme måde med Stockholm…) og flygte ud i skovens dybe stille ro. At føle sig uden for, fremmed i sin by og for sin samtid, en følelse man sagtens kan forholde sig til i en tid, hvor apokalysens mulighed hele tiden ligger i forholdet mellem menneskene, økonomien, klimaet osv. En mørkemandssang, der i pagt med sin tekst er en lidt tung, lidt slæbende, blueset sag, der sejt swinger sig af sted. Måske den sværest tilgængelige sang på pladen, men med sin enkelhed nok min personlige favorit.
Sänt er livet Ja, den sidste sang på pladen er såmæn en fortolkning af Anita Lindbloms gamle “Sänt er livet” fra 1961. En klassisk hjerte-smerte-sang om at miste sin kærlighed til en anden, men også om at holde fast troen på, at livet ikke er noget uden den besværlige kærlighed. Thomas leverer en modig og dog ganske loyal fortolkning, hvor arrangementet er barberet ned til stemme og akustisk guitar, hvilket klæder den nøgterne og ganske realistiske sang godt. Lige som sangen passer godt ind i pladen overordnede realisme.
Det er en fin lille EP, Thomas Negrijn har lavet – og det giver appetit på den langspiller, som efter planen skulle udkomme til efteråret. Hermed anbefalet.
Når man bliver kaldt for “den fineste kvindestemme i Storbritannien”, så er der grund til – i det mindste – at spidse ører og lytte efter. Jeg vil overlade til læserne selv at bedømme, men i mine ører har vi at gøre med en usædvanlig smuk og inciterende røst. Her er Eska…
Det københavnske electro-pop-band Lucalèy udgiver deres debut-EP medio maj, men kan allerede prale af, at have haft æren af at levere temasangen til sidste års Copenhagen Pride, så et helt ubeskrevet blad er bandet ikke. Og det skulle være mærkeligt, om ikke de fem sange på den lille EP ville skaffe Lucalèy endnu flere lyttere og tilhængere blandt elskere af dansant, popiørefaldende elektropop. For det er netop det, bandet er leveringsdygtige i – og vi kan kun se frem til det album, som de påtænker at udsende til eftertåret.
Lucalèy består af sangerinden Ea Philippa Tange og guitarist, tangentspiller og producer Bo Karlsson. Og sammen har de skabt noget medrivende, dansant, livsbekræftende elektropop, der både rykker i kroppen og kæler for øregangene. Produktionen understøtter popsigtet godt og lader Eas intense og feminine stemme stå klart på toppen af den energiske cocktail af elektronicasounds med tilbehør af andre instrumenter. En lille plade, der ikke gør meget væsen af sig, men burde være med, når sommerens festivaler, fester og diskoteker for alvor kommer i gang… Der er dømt brugs- og festmusik. På med danseskoene. Hermed anbefalet.
Henry Stanford Diltz hører til eliten af fotografer, der har indfanget musikkens ikoner på, ja, ikonisk vis. Coverfotoet til Crosby, Stills og Nash’ første album (tidligere omtalt), Life Magazine coverfotoet af en ung Paul McCartney med fru Linda McCartney og coverfotoet af The Doors på Morrison Hotel Albummet. Bare for at nævne et par at de fotos, man aldrig glemmer. På denne side kan du gense nogle af disse fornemme optagelser. Den 77-årige Diltz er stadigvæk aktiv…
Ja, den er god nok. En mandlig fjerdedel af ABBA – Björn – runder det skarpe hjørne, 70 år i dag. ABBA er forlængst fortid, og vi skal på dagen også huske på, at Ulvaeus var på banen længe før ABBA blev til noget. Som medlem af Hootenanny Singers fra de tidlige tressere, men også som solist, som ovenstående coverfoto afslører. Hootenanny Singers kom i øvrigt på den danske hitliste i 1966 med “Marianne” (9 uger med en 9. plads som bedste placering). Efter ABBA-tiden fortsatte han samarbejdet med ABBA-Benny Andersson i musikals som Chess, Kristina från Duvemåla og Mamma Mia. Til lykke med dagen…
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger