16. april 2015 arkiv

Ulvetimen: Nord

16. april 2015

Ulvetimen dyrker den sammenhængende historie. Derfor er deres nye single-video “Nord” del af et større fortælleprojekt og skal på et tidspunkt ses i sammenhæng med andre videoer, der tilsammen udgør en længere fortælling. Vi vdl vente og se, hvad det alt sammen bliver til, når gruppen får lavet deres album færdig. Den skulle udkomme i juni måned. Men her er i hvert fald singlen, der jo lover godt for fremtiden…

Det er svensk: Långfinger – Mangas Coloradas

16. april 2015

Langfinger_2015_full

Og så har jeg lige fået kontakt med Göteborgbandet Långfinger, der består af Victor Crusner, Kalle Lilja og Jesper Pihl. De excellerer i uforfalsket rock med rødder nede i hæderkronede bands som Mountain, Grand Funk Railroad, The Who og Captain Beyond. De debuterede i 2010 med albummet Skygrounds, der siden er blevet fulgt op af EP’en Stare Me Blind og langspilleren Slow Rivers. Begge i 2o11. I øjeblikket er bandet i studiet i Göteborg for at lave deres tredje LP. I mellemtiden har de udsendt en 7″-vinyl med titlen “Mangas Coloradas”, der nu også kan fås digitalt. Det skalblive spændende at høre, hvad deres kommende album bringer med sig – her er de i hvert fald med singlen…

Besøg Abbey Road – virtuelt…

16. april 2015

Tja, hvorfor tage billetten til England for at besøge fx Abbey Road studierne, når det er muligt at gøre det hjemme fra pc-skærmen med tidens teknologi? Nej, vel!? Og det er netop blevet gjort muligt via siden Inside Abbey Road. For Beatlesfans og mange andre musikelskere…

Endnu et dødsfald: Iain Campbell, 73

16. april 2015

For snart fem år siden købte jeg en singleplade med Maia & Full Limit. Et ripp off efter Cy, Maia og Robert. Og med sig i Full Limit havde Maia Robert Leliève, James “Jimmy” Campbell og Iain Campbell. Den sidste kunne jeg ikke lige dechiffrere dengang, men med hjælp fra bl.a. Torben Bille faldt tingene på plads. Du kan læse med her. Af kommentarfeltet kan man også læse, at der herskede tvivl om, hvad der blev af Iain efter indspilningen af duoalbummet Alliance sammen med Robert Leliève.

Nu viser det sig, at Iain Campbell lige er død af et hjertetilfælde i en alder af 73 år. Og af nekrologerne og efterskrifterne på nettet kan man læse, at skotten Iain blev født i Glaskow og startede sin karriere som guitarist i diverse swingbands i halvtredserne og tresserne. Senere tog han med The Big Six til Hamborg, hvor de erstattede the Beatles. Iain spillede også backing for Chuck Berry og Little Richard, da de besøgte Europa dengang. Senere blev han sessionmusiker og spillede blandt andet bag Stealers Wheel (m. Gerry Rafferty). Senere flyttede Iain til Mississippi, hvor han opdyrkede bluesgrassmusikken.

Iain vendte dog tilbage til Storbritannien og levede af at spille på pubs helt frem til han fyldte 70 år. Nu er han ikke mere og tiden er inde til denne minderune. Hvil i fred.

 

Elvis: Fra Acetat til digital

16. april 2015

18 år gammel indspiller Elvis Presley sangene “My Happiness” og “That’s when your heartaches begin” på acetat i de legendariske Sun studier i Memphis. Mere end seks årtier senere køber musikeren Jack White Elvis’ første indspilninger for den nette sum af 300.000 $ på en auktion i Nashville. Men – til forskel fra mange andre formuende samlere – har samme White sørget for, at indspilningerne er blevet digitaliseret med henblik på genudgivelse på Whites eget pladeforlag Third Man Records. Og i anledning af den årlige Record Store Day – til fejring af pladebutikkerne verden over – udkommer Elvis’ indspilninger på en rigtig 10″ vinyl. Sådan handler en rigtig musikelsker…

Fotoet ovenfor viser Elvis sammen med Jan Edwards i oktober 1955 og er lånt fra en australsk fanside.