13. november 2015 arkiv

I McGarrigles og Wainwrights fodspor: The Wainwright Sisters

13. november 2015

Når ens mor hedder Kate McGarrigle eller Suzzy Roche og ens far er Loudon Wainwright, så er man i en musikalsk udsat position. Og det har søstrene Martha Wainwright og Lucy Wainwright Roche (begge tidligere omtalt i bloggen…) været fra barnsben af. Og nu pladedebuterer søstreduoen med albummet Songs in the Dark, hvor de to damer fortolker sange, som deres forældre sang for dem, da de var børn. Sange af Paul Simon, Townes van Zandt, farmand Loudon Wainwright m.fl. Og endnu et kapitel er føjet til diskografien fra den gennemmusikalske familie.

Livet i en nøddeskal

13. november 2015

Efterår, for meget arbejde, for lidt hvil, en udefinerlig virus og et dyb, dyb træthed. Et snapshot af mit liv lige nu.

Nyt, gammelt fra Jeff Buckley

13. november 2015

30 år gammel fulgte han i sin fars fødspor i døden. Men et enkelt album – Grace – sikrede ham en berømmelse og eftermæle, der ikke står faderen ret meget efter. Det var i maj 1997 Jeff Buckley tog sig en svømmetur i Wolf River, hvor han ikke vendte tilbage fra i live. Men nu næsten tyve år efter forsynes hans  lyttere med et album – You and I – der består af tidlige, ikke tidligere udgivne indspilninger. Mest coverversioner af andres sange – Dylan, The Smith, Led Zeppelin m.fl. Nej, Buckley er ikke glemt og endnu et kapitel lægges til fortællingen om den for tidligt afdøde singer-songwriter. Halelujah.

1. Just Like A Woman (Bob Dylan cover)
2. Everyday People (Sly & The Family Stone cover)
3. Don’t Let The Sun Catch You Cryin’ (First recorded by Louis Jordan)
4. Grace (original)
5. Calling You (Jevetta Steele cover)
6. Dream Of You And I (original)
7. The Boy With The Thorn In His Side (The Smiths cover)
8. Poor Boy Long Way From Home (traditional blues song, Bukka White cover)
9. Night Flight (Led Zeppelin cover)
10. I Know It’s Over (The Smiths cover)