Gottschalk – altså sangerinden, sangskriveren m.m. Maria Gottschalk med band – er tilbage med et nyt album Common Ground. Og det nye album indfrier flot de forventninger, man kunne få med Gottshalks foregående EP’er og singleudspil, fx fra EP’en Heart Undercover.
På Heart Undercover kunne man – dvs. jeg – mærke, at Gottschalks var i gang med at flytte sin indtagende pop i retning af noget mere kantet. Og på den nye plade repræsenteres kanten af electronicaen, der med kølige og forførende synthezisers og andet elektronisk isenkram omfavner og infiltrerer Maria Gottschalks smukke pigede popstemme og hendes klassisk skårne popsange, der står i dyb gæld til en singer-songwriter-tradition, der går fra efterkrigstidens store amerikanske popsangskrivere over halvfjerdsernes folkpoprocksangskriveri på den amr. vestkyst og til nyere navne som fx Saint Etienne. Et frugtbart møde mellem tradition og moderne elektronik, der både udgør en klar tendens i tiden (tænk fx på Fenger // Norstrøm-konstellationen) og en udvikling af såvel poppen som electronicaen.
Sangene på pladen, der for størstedelens vedkommende er skrevet af Gottschalk selv (med hjælp fra Morten Puper i et par af dem), er klare popperler. Indtagende og forførende er de uden på noget tidspunkt at ende i døgnflueforglemmelighed. Det er moderne, voksen electronica-gennemsyret pop, der må falde i enhver popelskers smag. Med pladen placerer Maria Gottshalk og de musikalske legekammerater i bandet (Nils Brakchi: kor, Morten Puper: klaver og synths, Morten Christian Haxholm Jensen: Bas, Steffen Nordenstam: guitar, Adam Winberg: trommer, Andreas Tophøj: bratsch, Henrik Marstal: Cello og moog-pedal Kasper, Rasmussen: Beats, percussion, synths og kor) sig ubesværet og naturligt i dansk pops superliga. Hermed anbefalet.
Gottschalk. Common Ground. Produceret af Kaspar Rasmussen. DME. Er udkommet
