Og så er det jo Mors dag i dag. Ikke noget, jeg går op i – overhovedet. Igen et amerikansk fænomen, som danskerne har adopteret som deres eget. Og så kan der jo altid handles lidt på markedet. Oprindeligt var dagen tænkt også at skulle være en fredsdag, men det har man sidenhen glemt. Nå, men her er en sang om mor…
Så nåede en af min generations digtere – Søren Ulrik Thomsen – det skarpe hjørne af 60 år. Men han er stadigvæk levende,
som man kan forvisse sig om ved at læse hans seneste beststeller En hårnål klemt inde bag panelet, som jeg – meget passende – lige er blevet færdig med at læse.
Selv om solen skinner udenfor, markerer jeg dagen med SUTs ode til regnvejret. Jeg er sikker på, at han kunne finde noget finurligt at sige i den forbindelse…
Det var “årets album”. Det var årets “bedste band”. De leverede årets “bedste rockalbum” og den “bedste musikvideo”. året var 2007. Og jeg har først lige hørt om The Mint Chicks nu. New Zealand ligger langt væk. Det er måske det, der er forklaringen på, at Mint Chicks aldrig kom i nærheden af min musikradar med deres såkaldte troublegum, der er en blanding af punk, pop og electronica. Gruppen blev dannet i 2001 og gik i opløsning omkring 2010 – og var tilknyttet det derude kendte pladeselskab Flying Nun. Tre album blev det til.
Neil Young udsender et dobbeltlivealbum med titlen Earth. Og Young siger selv om pladen:
98 uafbrudte minutter lang flyder EARTH som en samling af 13 sange fra hele mit liv, sange jeg har skrivet om at leve sammen her på vores planet. Vores dyrerige er vel repræsenteret i publikum og dyrene, insekterne, fuglene og pattedyrene overtager nu og da fortolkningen af sangene…
Så er vi lige som opmuntret eller advaret. Dette nummer indleder den nye plade…
What happens when you go from bassist to banker and punk rocker to priest?
“We very much believed in the philosophy of punk – here’s a chord, here’s a second, here’s a third, now go and form a band. I’d never touched a bass guitar until our first rehearsal, but that didn’t matter. It was all about the energy and the enthusiasm.”
(Aussaf Abbas, Alien Kulture)
https://youtu.be/L9rS7UsYzO8
Kilde: Never mind the bus pass: punks look back at their wildest days | Music | The Guardian
Ovre i Mod Strømmen skyder Hans Henrik fra hoften. Og kommer bl.a. andet ind på bandet Rockpile, hvor Nick Lowe, Dave Edmunds og Billy Bremner udfoldede sig i power poprock (eller hvad vi nu skal kalde det). Og af diskussionen rundt om mikrofonen fremgår det, at Billy Bremner skrev sange under navnet Billy Murray. Og det er rigtigt. Og Billy hedder faktisk Murray også, nemlig William Murray “Billy” Bremner, hvis vi skal have det hele med. Bremner brugte Murray som efternavn for ikke at blive forvekslet med en kendt fodboldspiller ved navn Billy Bremner. Britterne har jo et eller andet med fodbold – også.
Men Mod Strømmens skud fra hoften fik mig til at grave lidt i den talentfulde Bremners karriere efter Rockpile (der desværre kun udgav et enkelt album) og jeg faldt over nedenstående fine optagelse, hvor Bremner optræder med Gävle-bandet Refreshments i Norrköping. Hvis man lytter godt til interviewet med Bremner, så kan man høre, at der også snakkes lidt om hip shot, omend det er i en lidt anden betydning end den i Mod Strømmen. Nummeret er dedikeret til Mod Strømmen og radioen på Christianshavn. Godt gået derovre.
Og medens vi er ved Bremner, så genopfrisker vi lige Rockpile med “Trouble boys” – med Billy i den vokale forgrund..
