11. august 2016 arkiv

Musikken som psykoterapi

11. august 2016

“Music is like a psychiatrist,” he said. “You can tell your guitar things that you can’t tell people. And it will answer you with things people can’t tell you. But there’s a value to sad songs. Something bad happens, you don’t want to repress it. So you unload it on yourself, with a guitar. I’ve got a couple on my next album which are a bit – …. But it works, because with songs, you can do that.”

(Paul McCartney)

Nostalgisk randbemærkning: Band of Gypsies

11. august 2016

I tilstanden mellem vågen og søvn var jeg tilbage på mit gamle gymnasium og i musiklokalet. Vi lyttede til de få, men udvalgte, rockplader, der var indkøbt. Herunder Jimi Hendrix Band of Gypsies livepladen fra 1970. Hvor Hendrix har forladt Experience til fordel for et samarbejde med Billy Cos (bas) og Buddy Miles (trommer). En plade, der gjorde indtryk på mig med sin særlige blanding af rock, funk, R&B og – selvfølgelig – Hendrix’ suveræne guitar. Især det mere end 12 minutter lange “Machine Gun” gjorde indtryk – mere end det gør i dag, hvor jeg synes andre Hendrix-indspilninger holder bedre.

Udgaven, man kan få i dag, har et andet – og efter min mening mere ordinært cover. Og den originale udgave (afbilledet ovenfor) kan kun fås second hand til pebrede priser.

 

Rolling Stones – mono

11. august 2016

Man kan blive helt svedt ved tanken om boksificering af The Rolling Stones. Men det måtte jo ske en dag. Og nu forlyder det, at der snart kommer en boks med titlen The Rolling Stones in mono, og den skulle omfatte alle bandets album fra The Rolling Stones (1964) til og med Let it bleed (1969), plus singler og EP-skæringer fra samme periode. Ialt 186 sange. Det mest interessante er måske, at udgivelsen er i mono, idet det er vist første gang musikken genudsendes som sådan, siden digitaliseringen tog over. 15 CD’er eller 16 vinyler fylder det hele. Eller cirka en halv meter hyldeplads. Boksen kommer til september – og jeg tør slet ikke tænke på prisen…

Læs mere »

Punkrock?!: Lisa Prank

11. august 2016

Med Lisa Prank og hendes debutplade Adult Teen har den punkede garagerock fået et nyt knopskud af letflydende adrenalin og upbeat-charme. Efter sigende er pladen indspillet i LIsas soveværelse med hjælp fra gutterne i bandet Tacocat. Og det tror man gerne, når man hører, hvad der er på den plade.