24. juni 2017 arkiv

Apropos 1967: Fra g(l)emmebogen – The Paupers

24. juni 2017

Det kanadiske psykedeliske band The Paupers optrådte på Monterey Pop Festival, men gled lidt ud i hukommelsens mørke derefter. To album fik Paupers indspillet. I ’67 kom Magic People, og i ’68 Ellis Island. De kan stadigvæk fås – også på CD, så nogen kan åbenbart huske disse kanadiere. I 1989 kom der en opsamling med samme titel som debutalbummet (Edsel Records). Da album nr. 2 kom på gaden i ’68, var det faktisk slut med gruppen. Økonomiske og musikalske problemer drev medlemmerne fra hinanden. Et par af medlemmerne gjorde sig siden hen som producere o. lignende.

Lytter man til de to plader (følg links), så kan man måske godt forstå, at The Paupers ikke fik en plads højt oppe på den psykedeliske rocks firmament.

50: 1967-hitlistesang – Keith West – Excerpt from af teenage opera

24. juni 2017

Et one-hit-wonder må man vist kalde Keith Wests hit “Excerpt from a teenage opera”, der hittede i Europa i 1967. West havde sunget for i diverse britiske psychedeliske grupper, bl.a. Tomorrow, men slog igennem med denne single, hvor mainstreampop mødes med psykedelisk rockopera. Teenageoperaen blev vist aldrig til noget, men den lille popsang brændte sig fast i hjernebarken.

https://youtu.be/0rExhxkX-Ic