december 2017 arkiv

Synspunkt: Røde lejesvende og julekalenderi

16. december 2017

I mange år har det heddet sig – i borgerligt-politiske munde – at Danmarks Radio var befolket af “røde lejesvende” (venstreorienterede journalister ikke mindst). Og nogle opstillede oven i købet den teori, at Danmarks Radio sammen med dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal udgjorde en slags venstreorienteret Bermudatrekant, der med venstreorienteret og kulturradikal propaganda var med til at undergrave lille borgerlige Danmark.

Selv om der da har været journalister af kritisk format, som det bl.a. kom frem i den kontroversielle og diskutable tv-serie med titlen “De røde lejesvende ” (tidligere omtalt her i bloggen), så har der aldrig været tale om, at institutionen DR som sådan har været hverken rød eller undergravende. Som medieforskere som fx Frans Mortensen har dokumenteret (bl.a. i sin bog om 22-radioavisen), så har DR været en del af en pressedækning, der i bund og grund har været på de bestående borgerligt-kapitalistiske samfunds side.

Men der har altid været politikere, der har haft en interesse i at fremstille DR som en venstreorienteret sammensværgelse for at kunne fremføre et endnu mere borgerligt syn på samfund og historie. Senest har vi set det i forbindelse med serien om “Historien om Danmark”, der bl.a. blev anklaget for at have gjort for meget ud af Socialdemokratiets rolle i efterkrigstiden (Krag, velfærdsstaten osv.). Og før det blev Ole Bornedals 1864 kritiseret for sit historiesyn. Og blandt den fremmeste kritikere var Dansk Folkeparti, der åbenbart har påtaget sig rollen som arvtagere for Erhard Jacobsens aktive lyttere og som forfægtere af et mørkt-konservativt samfunds- og historiesyn, der skal indoktrineres den samlede befolkning.

Og desværre er der noget, der tyder på, at ledelsen i Danmarks Radio lægger sig fladt på maven over for den slags borgerlig mediemanipulation. Det afslører en ny sag.

For ganske nylig havde DR planer om at lave en satirisk radiojulekalender med titlen Jul i republiken. Instruktør skulle Lotte Svendsen være og blandt de medvirkende var journalisten Georg Metz og Enhedslistepolitikeren Johanne Schmidt-Nielsen blevet udvalgt. Men inden kalenderen blev realiseret, blev den taget af tapetet af DRs ledelse. I første omgang med en begrundelse, der pegede på manglende kvalitet i projektet. Men instruktør Lotte Svendsen reagerede med at hævde, at det snarere drejede sig om, at castingen af Metz og Schmidt-Nielsen blev opfattet af DR-ledelsen som “for venstredrejet”.

Nu er så DRs modspiller TV2 kommet i besiddelse af en mail, der bekræfter, at Lotte Svendsen har ret i sit synspunkt, at nedlæggelsen af julekalenderen skyldes DR-ledelsens frygt for “venstredrejning”. Af alle medier så er det selveste Berlingske Tidende, der bringer mailen i sin helhed:

Sendt: 14. november 2017 17:42

Til: Johanne Schmidt Nielsen <Johanne.Schmidt.Nielsen@ft.dk>

Emne: SV: SV: Dr Radiosatire om Kongehuset til P1

Kære Johanne.

Vi er desværre blevet ramt af en redaktionel frygt for at ende i et DR stormvejr over »Røde lejesvende,« som det skete på Historien om Danmark.

Da vi har både dig og Georg Metz på synes de høje herrer herude pludseligt, at det er for risikabelt med to så markante stemmer fra venstrefløjen. Så vi er blevet bedt om at tage en af jer ud. Da Georg Metz er med hele vejen som fortæller har vi besluttet at det vil give bedst mening at tage dig ud.

Vi har besluttet for ikke at træde nogen over tæerne eller lægge kugler i geværet at erstatte dig med en embedsmand. Visse steder bliver det til en politimand. Tror vi..

Jeg er ked af at det er blevet sådan her og især at du har spildt din tid på noget der så ikke bliver til noget. Det havde været sjovere med dig som præsident..

Man behøver ikke at være nogen garvet tekstlæser for at kunne se, at der er tale om regulær censur, hvor DR af frygt for et politisk “stormvejr” giver kast på sin egen redaktionelle ret (“Det havde været sjovere med dig…”) og dermed lægger sig fladt på maven for de borgerlige kritikere. Bedre bliver det ikke af, at Johanne Schmidt-Nielsen efterfølgende bliver taget af kalenderen og udtrykker bekymring vedr. DRs motiver – og at DR-ledelsen, repræsenteret af DR-kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, over for TV 2 fastholder, at beslutningen om at droppe julekalenderen helt er sket “uden politiske hensyn”. Smedegaard Andersen citeres for at sige: »Jeg vil gerne slå fast, at DR skal være et uafhængigt medie, hvor der skal være plads til både kunst, satire og journalistik, og hvor vi ikke tager politiske hensyn til det, vi publicerer«.

Som sagen er fremstillet af TV 2 og Berlingeren, så er der ingen tvivl om, at DR netop i denne sag giver køb på sin “uafhængighed” og forsøger at undgå et ideologisk slagsmål. Hvis man virkelig mente det med uafhængigheden, så ville man ikke forsøge at undgå et politisk stormvejr, men netop insistere på sin ret til også at bringe noget, der ikke falder i borgerlige politikeres smag. Det er det uafhængigheden og public service blandt andet handler om. Det ville klæde Smedegaard Larsen og den samlede ledelse i DR, hvis man rankede ryggen og stod ved det, man formelt mener. Men måske ligger der en anden frygt gemt bag ledelsens kluntede manøvre i denne pinlige sag!? Nemlig de forestående forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor DRs økonomi og status endnu engang vil blive genstand for politisk drøftelse i en regering, der bestemt ikke kan beskyldes for at tækkes de venstreorienterede.

Shawn Colvin – børnesange

15. december 2017

Min første CD var med Shawn Colvin – Fat City – og siden har jeg fulgt hende nøje som kunstner. Ud over at skrive sine egne gode sange har hun dyrket kunsten at fortolke andres (fx på Uncovered) og tage afstikkere til jule- og børnesange. Og nu vanker der en ny omgang børnesange på albummet The Starlighter, der kommer efter nytår og følger op på Holiday Songs and Lullabies fra 1998.

50: The Who sælger ud

15. december 2017

På denne dag i 1967 ramte The Whos tredje album pladebutikkerne. Conceptalbummet The Who Sell Out, der er iscenesat som en udsendelse fra en piratradio med en blanding af sange, reklamer og public service-informationer. Og titlen var ironis og selv-ironisk, fordi bandet faktisk havde lavet nogle reklamer (som er med på pladen) og dermed havde “solgt ud” i kunstnerisk forstand.

The Who fik også problemer med reklamerne på pladen, fordi de ikke på forhånd havde sikret sig rettighederne til at bruge dem. Men bortset fra det, så blev pladen og singlehittet “I can see for miles” godt modtaget af såvel kritikerne som publikum. Og den betragtes som et af bandets mest vellykkede album.

https://www.youtube.com/watch?v=BKGRijV8U3s

Nyt fra Lydia Loveless

14. december 2017

Hos Lydia Loveless får man råt for usødet. Hun forstår at skære den rå rockkage, og det kan jeg rigtig godt lidt. Senest har hun fået udsendt vinylalbummet Boy Crazy and single(s) med noget af det bedste fra hendes hånd. Og nu har hun også fået tid til at udsende en digital Folkadephia Session, som vi kan bruge til at tage den værste julekvalme med.

Tove Ditlevsen – 100 år

14. december 2017

Jeg havde helt glemt, at Tove Ditlevsen havde samme fødselsdag som mig selv.

Og i år er det 100 år siden, hun kom til verden. Pigen fra det københavnske baggårdsmiljøs små kår, der blev en af dansk digtekunsts mest elskede digtere. Hun blev en fremmed fugl i tressermodernismens spraglede volière, hvor hun ikke som sådan deltog i modernisternes formelle og eksistentielle opgør med traditionen, men skrev på sin egen måde, der både bar traditionen i sig og – vil jeg påstå – et forvarsel om det feministiske opgør og -rør, vi stadigvæk lever i og med effekterne af.

Med sit komplicerede liv og sin digtning pegede Ditlevsen ud over de konventionelle rammer og undertrykkende normer, som også modernisterne var oppe imod. Og jeg tror, at Ditlevsens dobbelthed af traditionalisme (fx i sine digtes form) og rebelsk fornyelse, er en del af forklaringen på, at hun stadigvæk appellerer så stærkt til os som læsere i dag. Det giver hendes poesi og prosa noget tidløst over sig.

Desværre tillod hendes levevis ikke, at hun kunne blive 100 år. Men til lykke alligevel gamle tøs – vi har da bøgerne at glædes over.

Sticky Fingers og countryrocken

13. december 2017

Det var med Sticky Fingers og Exile on Main Street, at Rolling Stones genopfandt sig selv og grundlagde den udgave af Rullestenene, som vi kender i dag. Men var det også med Sticky Fingers, at Rolling Stones gav et under- eller miskendt bidrag til countryrocken? Med sangene “Wild Horses” og “Dead Flowers”? Jeg er stødt på denne teori forleden, og måske er der noget om snakken. Alligevel er det en sjov tanke i forbindelse med et album, der på mange andre måder har været inspirationskilde for yngre bands.

December 1967: Their Satanic Majesties Request

12. december 2017

Den 8. december 1967 udsendtes Rolling Stones Their satanic majesties request. Pladen fik blandet modtagelse (også internt i gruppen) og blev med sine psykedeliske o.a.  lydeksperimenter opfattet af mange som bandets svar på Beatles Sgt. Pepper-album. Pladen var da også en kortvarig afstikker fra bandets bluesfundament, som prægede både forgængeren Between the buttons og de efterfølgende plader.

Men trods blandede anmeldelser og en kaotisk, lang tilblivelsesproces, så har pladen siden vundet i anerkendelse, fordi der bagom al psychedeliaen ligger nogle gode, holdbare sange.

Lily Allen er tilbage

12. december 2017

Min lille popdarling Lily Allen har udsendt en nostalgisk single med titlen “Trigger bang”. Det er godt at vide, at moderskab og andre forstyrrelser ikke holder hende helt ude af poppens blegsottige domæne.

Mik Schacks Naboservice – del 2

11. december 2017

Jeg nåede lige at se dagens udgave af Mik Schacks passiar-kultur-program Naboservice, hvor han diskuterede mediepolitik med Alternativets ordfører. Men det var nu mest for at se trioen Cross, Schack og Ostermann folde sig ud i dagligstuen med et minimum af gear (guitar, bas, lid slagtøj og lidt forstærkning). Og i dag havde comboen placeret sig i Rolling Stones-hjørnet med to sange, som Rullestenene har haft på repertoiret. Først var der Chuck Berrys “Carol”…

https://www.youtube.com/watch?v=JdFwoDzpAvQ

– og dernæst Rufus Thomas’ “Walking the dog”..

https://www.youtube.com/watch?v=UK1dtKSsFoc

https://www.youtube.com/watch?v=QSyVnG7R9J4

– hvis du har “smarttv” eller lignende kan du nå at se programmet endnu. Ellers vent på en genudsendelse en af de nærmeste dage. Det er på den lille kanal DK4.

Capac anbefaler: Helle Hansen – Integrity

11. december 2017

Vi skal tilbage til 2014 for at finde Helle Hansens seneste soloudspil Songs of Death, Love & Other Mayhem.

Men nu er hun så tilbage med sin tolvte (!) udgivelse, der bærer den drilske titel Integrity/In The Gritty. Drilsk, for Helle Hansen er ikke for fastholdere, som Rifbjerg engang udtrykte det. Og det komplekse og alt andet end entydige ligger Helle Hansen nær, når hun synger om livet i dets mangfoldige udtryk. Som – for eksempel – i den for en overfladisk betragtning enkle sang om et pars feriedrømme, Vacation, hvor drømmene om virkelighedsflugt og kærlighedsbehov vokser ud af en grum virkelighed: “For far too long now we’ve been/ Overlooked and underpaid/I predict we’d/ Be severely/Depressed if we just staid“.

Musikalsk fortsætter Helle Hansen også, hvor hun slap på forgængeren, med at lade genrerne  og stilarterne blande sig. Denne gang er der dog tale om tolv sange, der godt kan opfattes som tolv popsange, der hver især er arrangeret som primært akustiske stykker, der leder tankerne hen på folkemusik. Men rundt omkring  brydes det entydige indtryk af klange og toner (fx kalimba, rainstick, klokker og duduk), der lægger lag af verdensmusik over det hele.

Men som sidst er det Helle Hansens gode stemme, der står centralt i udtrykket og sikrer at albummet opleves som en samlet enhed. Og det er måske på den led, pladen lever op til sin titel Integritet. Hermed anbefalet.

Helle Hansen. Integrity. Producer: Helle Hansen. Gateway Music. Er udkommet.

Otis Redding in memoriam

11. december 2017

I går var det 50 år siden, Otis Redding og de fleste medlemmer af The Bar-Kays endte deres dage i Monona-søen i Wisconsin – i Reddings BeechcraftH18-fly. Selv om vejret var dårligt med ringe sigtbarhed og regn var Redding taget af sted for at nå frem til næste spillejob. Kun et besætningsmedlem overlevede, Bar-Kaymedlemmet Ben Cauley, der i øvrigt ikke kunne svømme, men holdt sig flydende med et flysæde.

https://www.youtube.com/watch?v=NyMg-EhZ1Es

Mandag morgen

11. december 2017

https://youtu.be/vAHBWXlVL88

Jeg sidder og skriver en elektronisk fødselsdagshilsen, har knap nok sunket den sidste portion havregryn og så kommer den dansende ind i mit indre øre. Fleetwood Macs sang om mandag morgen, “Monday morning”, eller rettere: endnu en hjerte-smerte-popsang. Men en af de bedste sange fra Lindsay Buckinghams hånd og fra deres første post-blues-plade, der bare hedder Fleetwood Mac.

John Lennon erindret

10. december 2017

https://youtu.be/T2hvkPyiAFE

Forleden – den 8/12 – var det 37 år siden, John Lennon blev skudt. Og her er han i en tv-optagelse, der angiveligt skulle være den sidste, han nåede at lave.

Paul McCartneys juleplade fra 1965

10. december 2017

At Paul McCartney altid har været et musikalsk legebarn, kommer nok ikke bag på nogen, der har fulgt ham gennem årene. Mindre kendt er det nok, at han i 1965 lavede en juleplade, der kun kom i tre eksemplarer, nemlig en til hver af de andre tre Beatler. Her optræder Macca som legende DJ med lydeksperimenter osv. Og nu er pladen så dukket op på tuben.

45: Happy X-mas

9. december 2017

Jeg er ikke så meget for sammenblandingen af pop, rock og julesang. Men skal det endelig være, så vælger jeg til enhver tid John & Yoko & the Plastic Ono Bands “Happy Xmas”, der blev udsendt for 45 år siden. Og siden har den været obligatorisk radiojulemusik og været indlemmet på alskens julehitsopsamlinger.