14. februar 2018 arkiv

Farvel til Tom “Pearls before Swine” Rapp, 70 år

14. februar 2018

Tom Rapp – Thomas Dale Rapp – var primus motor for det fantastiske psykedeliske rockband Pearls before Swine, der i slutningen af tresserne og starten af halvfjerdserne var med til at definere den psykedeliske musik.

Debutalbummet One Nation Underground solgte ganske godt (et par hundrede tusinde eksemplarer), men bandet blev snydt af pladeselskabet og fik ikke en cent for deres anstrengelser. Og derfor forsvandt flere af bandets medlemmer, hvorefter Tom Rapp som krumptappen i bandet fandt erstatninger og lavede flere plader + plus fire soloalbums, der da også kan betragtes som en slags Pearls Before Swine-plader, idet flere af medlemmerne medvirker. Ialt ti album blev det til. Men Rapp og bandet fandt aldrig rigtig ud af det med kontrakter og penge og blev snydt så vandet drev. En historie vi kender fra andre bands.

Den 11. februar udåndede Rapp på et hospice i Melbourne, Florida, hvor han var indlagt som cancerpatient.

Okkervil River flyder igen…

14. februar 2018

Musikåret er kommet nogenlunde i gang med udsigt til såvel gode ting fra gamle navne og nye ditto. Således er et af mine favoritbands – Okkervil River – på trapperne med et nyt album In the Rainbow Rain, der skulle være ude i april og blive fulgt op med en turné, der indtil videre kun dækker hjemlandet (men det kan jo ændre sig…). Og en smagsprøve fra pladen er allerede ude…

Et stykke kulturimperialisme: Valentinsdag

14. februar 2018

Wikicitat:

Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som “de elskendes helligdag“. På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.

Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen.

Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin.

Afholdelse af valentinsdag i Danmark er en forholdsvis ny tradition. I Finland, hvor dagen har været fejret siden 1989, er det den næstvigtigste sæson for afsendelse af postkort med 5-5½ mio. valentinskort[1] [2]. USA må siges at være foregangsland for helligdagen. Der sendes hvert år 192 millioner valentinskort.

I Brasilien bliver dagen fejret den 12. juni – kaldes Dia dos Namorados

I populærkulturen har valentinsdag dannet ramme for splatterfilmene My Bloody Valentine (1981) og genindspilningen My Bloody Valentine 3D (2009), samt for den romantiske komedie Valentine’s Day (2010).”

Jovist, det lykkes for amerikanerne at udbrede deres forbrugeristiske kultur til den ganske globe. Det næste bliver nok, at vi også skal fejre den 4. juli – den amr. uafhængighedsdag – bare for at understrege amerikanernes kulturelle overherredømme…

Nå, men hvad kan være mere passende end at spille My Bloody Valentine…