januar 2019 arkiv

Kommentarer overflødige

5. januar 2019

 

Bukowski læser sig selv- og kongeniale illustrationer af R. Crumb. (Så kom der alligevel en kommentar…)

50: Jimi Hendrix i Göteborg

4. januar 2019

På denne dag for halvtreds år siden giver Jimi Hendrix to koncerter af 45 minutter i Göteborg .

Jimi og Experience indkvarteres dagen før på Hotel Opalen og Jimi giver et interview til den lokale avis Göteborg-TidningenI. Interviewet er i avisen dagen efter. Senere går Jimi og Mitch Michell ud i Göteborgs natteliv og bliver lidt overrislede. Det fører bagefter til noget håndgemæng på Mitchells hotelværelse og det ender med at politiet arresterer Hendrix og slæber ham på stationen. På vejen køres han på hospitalet, hvor han får et par sting i højre hånd.

Sætlisten ved de to koncerter så nogenlunde sådan ud:

Foxy Lady
The Wind Cries Mary
Fire
Hey Joe
Come On (Part 1) ?
Purple Haze

Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band
Fire
Hey Joe
Foxy Lady
The Wind Cries Mary
Catfish Blues
Purple Haze

– alle oplysninger stammer fra svenske kronikører på nettet.

https://www.youtube.com/watch?v=hfAWj_KUwfg

Bag(h)jul

4. januar 2019

Julen er forbi, men lidt T. Rex i julestemning kan man vel altid bruge…

Pegi Young: 1/12/1952 – 1/1/2019

4. januar 2019

Og så Margaret “Pegi” Young har vi måttet sige farvel til. Mest kendt for at være Neil Youngs hustru gennem mange år, men også for sin egen musik. For et par år siden gik Neil og Pegi fra hinanden, og som altid var det en skilsmisse, der satte sig spor – bl.a. i Pegis sange i eftertiden. Nu er hun ikke mere og vi har kun musikken som mindesmærker.

Farvel til kaptajnen i The Captain and Tennille, 76 år

3. januar 2019

Så måtte vi også tage afsked med Daryl Dragon, der var The Captain i duoen Captain and Tennille. En duo, der leverede i hvert fald et memorabelt poprockhit i halvfjerdserne, nemlig “Love will keep us together”, der blev skrevet af selveste Neil Sedaka og makkeren Howard Greenfield.

Dragon, der døde af nyresvigt, havde en fortid som backingmusiker hos The Beach Boys, hvor han fik sit øgenavn “kaptajnen”, fordi han ofte bar en kasket.

Da 1968 kom til Ystad

3. januar 2019

Den sydsvenskeby Ystad er nok mest kendt herhjemme for at være det sted, hvor Henning Mankells kriminalhistorier om Wallander finder sted. Men i den lille svenske serie Systrar – Søstre – får byen en hel anden og radikal betydning.

Den unge journalistspire Karin Ström drømmer om at få et rigtigt job som journalist, men alle hendes ansøgninger til de store svenske dagblade kommer tilbage med afslag. Men hendes kræftramte mor, der lever på bunden af det svenske samfund som rengøringskone, kontakter en gammel ven, der ejer avisen i Ystad og får ad den vej den unge, radikale proletartøs Karin ind i et vikariat på bladet. Og selv om bladets medarbejdere forsøger at tæmme Karin ved at give hende nogle jobs, der tilsyneladende er ret så harmløse, fx dækningen af den årlige Frøken Ystad-konkurrence, lykkes det hurtigt for den kvikke, venstreorienterede Karin at få sat lus i skindpelsen på det lille borgerlige samfund i Ystad.

Allieret med kunstnerveninden Lottie og den efterhånden lidt frusterede Frøken Ystad, alias Ingela, lykkes det Karin at få plantet 1968-oprørske ideer om seksuel og arbejdsmæssig kønsligestilling m. m. i hovedet på ikke mindst de kvindelige indbyggere i byen. Og selv om beskrivelsen af den lokale revolution i Ystad er strammet op for at få fortællingen til at virke, så giver den alligevel et fint billede af, hvad der skete, dengang ungdomsoprøret ramte et stillestående, borgerligt samfund, hvor kvindernes fremtid lå i køkkenet, barneværelset og ægtesengen, og hvor mændene var tilfredse med at være skaffedyr for familierne.

Systra er et godt eksempel på, at man ikke behøver at se amerikanske serier på betalingsstreamingtjenester eller gammeldags tv for at finde meningsfuld underholdning, der ikke taler til laveste fællesnævner, men som har både historisk og samfundsmæssig dybde og perspektiv.

Sidste afsnit vises i aften på DR1. De to øvrige afsnit kan man nå at se på DRs hjemmeside. Og det kan anbefales.

2019

2. januar 2019

[A burnt home in the Fountaingrove neighborhood of Santa Rosa, CA, four months after the Tubbs Fire that destroyed nearly 6,000 properties in October 2017.]

Vi tører tavlen ren. Schwamm darüber, som man siger syd for grænsen. Og tager hul på år 2019. Og som altid bliver det her i casa uden forsætter om ændringer i livsførelsen.  Jeg fortsætter med andre ord som jeg har gjort hidtil. Det kan godt være, at der kommer et par småjusteringer, men basalt set bliver det mere af det samme.

Jeg er hverken optimist eller pessimist med hensyn til verdens gang. Jeg forsøger at være realist. Fx har verdens førende forskere inden for klimaet overbevist mig om, at vi menneskers livsførelse har en negativ indvirkning på klimaets udvikling. Sådan er det – uanset hvad den orangehårede amerikanske præsident og andre bagstræbere siger. Og vi bør gøre, hvad vi kan, for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, der er en væsentlig faktor i klimaregnskabet. Set i lyset af det seneste klimatopmøde i Polen, er der ikke grund til at forvente sig de store banebrydende handlinger. På den anden side kan klimakriser ændre meget ved status qvo. Så vi får se, hvad der sker – sagde realisten.

Og af en eller anden årsag, så er det The Who, der fylder i min musikalske bevidsthed lige nu…

 

Endnu en nytårstale

1. januar 2019

Ja, Venstres statsminister har været på skærmen, og med et halvt øre opsnappede jeg, at Lars Løkke Rasmussen var bekymret  for udviklingen ude i den store verden. Til gengæld bekymrede det ham ikke, at plattenslagere og hvidvaskere har berøvet landet for mange milliarder, og det bekymrede ham heller ikke, at klimaets uheldige udvikling ligger danskerne meget på sinde.

På den anden side kan man hævde, at disse udeladelser ligger helt i tråd med den førte politik. Fx en finanslov, der giver afgiftlettelser til dem på toppen med lystyacht og eget fly, og ikke et eneste tiltag til at nedbringe CO2-udledningen i dette land. Så et eller andet sted var det vel en ganske liberal(istisk) nytårstale den trinde statsminister fik sendt ud til dem, der ville bruge tid på at høre den. Selv skulle jeg ud og lufte hunden – man har vel sine prioriteringer i orden! Og på vej ned ad trappen dukkede denne lille forhåbningsfulde nonsenssang op:

Ole Ege – pornografisk pioner – er død, 84 år gammel

1. januar 2019

[Foto lånt fra bogen Ole Ege: “TABU – fra forbud til frigivelse” 288 sider. Illustreret. 299 kr. People’sPress/ArtPeople.]

Og manden med leen hugger videre og er nået til Ole Ege, der er død i en alder af 84 år.

Ole Ege var en af billedpornografiens pionerer. Det vil sige, han begyndte at fotografere nøgne damer, længe før billedpornografiens lovliggørelse i 1969. Såkaldte “aktfotos”, hvor der var lagt vægt på æstetik og mystik.

Da billedpornografien blev gjort fri, fulgte Ege med og lavede film som “Pornografi” (der bestod af en række mindre filmindslag) og “Bordellet”, der viste rigtige pornografiske optrin og detaljer. Af dokumentarfilmen “Den grimme dreng” (senere omdøbt til “Ole Ege – den uartige dreng”) af Torben Skjødt Jensen (1996) kan man høre Ole Ege berette om sit ambivalente forhold til pornografi – et forhold, der i sidste ende fik ham til at overlade pornografien til andre personer. For Ege var frigivelsen af pornografiet ikke kun et fremskridt, men også et tragisk uskyldstab.

Men han var med til at sætte “pornobølgen” i gang som pioner – den bølge, der siden er blevet en kommerciel tsunami på internettet og som har kostet pornografien dens mystik, fascination og særegne skønhed. Og dermed var Ole Ege også en repræsentant for den brogede frigørelsesbevægelse, der fulgte med tresserne.

https://youtu.be/7BmkBroiw1s

 

Ray Sawyer – Dr. Hook – er død 81 år

1. januar 2019

Vi skal selvfølgelig ikke glemme døden. Og manden med leen har da også gjort et indhug i musikkens verden, idet manden med klappen for øjet, forgrundsfiguren i det herlige orkester Dr. Hook and the Medicine Show, Ray Sawyer er død, 81 år gammel. Efter kort tids sygdom, som det eufemistisk hedder.
Og jeg kan straks se Ray og de andre i bar figur rende rundt i den tv-udsendelse, som DR lavede engang omkring 1970. Dr. Hook var et efterslæb af hippiekulturen med alt, hvad det betød af afslappet holdning til sex, stoffer osv. Men mest af alt var det nok et gimmick, et image, der hjalp bandet i gang med en kommerciel karriere med flere fine pophits, fra Silvias Mother til Let her blue jeans talk.
Nu er det kapitel så også skrevet -damn.

https://www.youtube.com/watch?v=i4c3W-XoNXM

Sweet love

1. januar 2019

Næsten et svar på ABBAs sang. Jools Holland har afholdt sit årlige Hootenanny på BBC, hvor bl.a. Rudimental spillede. Videoen ligger på BBCs side, men kan ikke vises her i landet fra den server. Men selvfølgelig er rødderne på Youtube klar med en løsning. Sweet Love og god appetit på 2019.