26. januar 2020 arkiv

Komsammensurium?

26. januar 2020

I det nys omtalte program med Peter Ingemann, fortæller hovedpersonen bl.a. om en musikbegivenhed, der skulle have fundet sted på Danmarks Radios foranledning. Komsammensurium hed det. Og lidt søgen på nettet bringer en til en interessant side med titlen Hans Jørgen Skov Klubben. Hans Jørgen Skov var samtidig med Jørgen de Mylius og blev siden hen programdirektør for DR. Og som klubben skrive, så var Skov “knap så poppet som Mylius”.

Men på den side har man lavet en grundig oversigt over de programmer med rock og pop, som DR bragte i perioden 1962-1977. Og det er ganske imponerende at studere. DR var virkelig fremme i skoene i de år (modsat i dag…). Og på listen finder man omtalte “Kommensammensurium”. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange fine optagelser, der blev lavet dengang – optagelser, der fortjener at blive digitaliseret og udgivet i dag. Af såvel historiske som musikalske årsager. Noget af det er udkommet, men der er meget, der ikke er.

Ingemann nævner også et arkiv af spolebånd, som er i hans besiddelse, og som vist er under udgivelse – helt eller delvis – i udlandet. Mere får man desværre ikke at vide, men der sidder åbenbart nogle “nørder” rundt omkring, der arbejder for at bevare fortidens musikalske meritter. Og det er jo da altid rart at vide. Så må vi bare finde ud af, hvem der udgiver det…

David Byrne i Arabien

26. januar 2020