Bassist, komponist m.m. Jens Rugsted fylder 70 år i dag. Det begyndte med pigtråd i 1963 i Dandy Swingers, og siden kom flere højdepunkter som Savage Rose og duoen Rugsted/Kreutzfelt. Og ved siden af bandkarrieren og soloartistkarrieren har Rugsted også haft tid til at dyrke det musikpædagogiske virke bl.a. på Blaagård Seminarium.
Der er noget symbolsk ved den kendsgerning, at det mod-kulturelle magasin Rolling Stone, som den kun 21-årige Jan Wenner startede i 1967 på et loft, nu er til salg. I 50 år har bladet haft fingeren på pulsen i kulturlivet og været platform for journalistik af højeste karat, men skandaler, økonomiske problemer og musikindustriens og mediernes generelle udvikling i den digitale æra har fået Wenner til at erkende, at det ’smarteste’ er at sælge.
Salget kommer ikke som nogen sensation. 49% af bladet ejes allerede af et musikindustrielt firma i Singapore (!). Det er blot den sidste halvdel, der skal væk nu.
Tiden er nok løbet fra magasiner af det format, som Rolling Stone har haft. Internettet og de sociale medier har ædt sig ind på nyhedsstrømmen, papirmagasiner er blevet for dyre at udgive, journalistikken er ikke, hvad den har været osv. Så måske skal man blot konstatere, at en æra er forbi – men samtidig forstå, at behovet for seriøs, redelig journalistik om musik og kultur stadigvæk er til stede – og bliver behandlet stedmoderligt at store dele af internettets medier…
Råt for usødet kalder Thomas Tang sit debutalbum. Og titlen, der konnoterer en kontant, usleben ærlighed, passer fint på de ti sange på pladen.
Der er tale om singer-songwriter-kunst, hvor den enkelte sang taler for sig selv i kraft af smittende melodier og fængende pop-rock-arrangementer, der forfører med en solid rytmegruppe (Rasmus Grosell, trommer og slagtøj, Henrik West, bas) og Tangs egen imponerende strengeleg (guitar, dobro). Det er ikke for meget at hævde, at de ti sange alle besidder hitkvaliteter, der burde gøre dem til selvfølgelige valg på enhver radiostation med pop og rock som indhold.
Tekstuniverset på pladen bevæger sig inden for kendte tematikken, men Tang fremfører dem med en uforstilt, ligefrem stemmeføring, der passer godt til deres hverdagsærlighed. Tang synger godt og har en stemme, der passer rigtig godt til disse syng-med-poprock-sange.
Samlet set har vi med Thomas Tang fået endnu en sanger-sangskriver (vi har mange – og der er plads til endnu flere, hvis de har format som Tang…), det er værd at holde øje og øre med fremover. For der burde være flere usødede sange, hvor de kommer fra. Hermed varmt anbefalet.
Thomas Tang. Råt for usødet. Gateway. Udkom d. 1. september
Når tiøren falder (sagde vi engang, når noget går op for os…), når nogen dør – så får vi trang til at tale og skrive – ja, i videre forstand, at skrive digte og skabe musik. Døden er en læremester. Måske den bedste vi har, hvis ellers vi tør lære af vores egen dødelighed…
Karen Troldborg mistede sig mor til kræften og pladen her er en reaktion ( et lidt fattigt ord i denne sammenhæng) på den uigenkaldelighed, et sådant tab er. Men også en slags fortsættelse af moderens virke som skribent og digter. Og set på den måde fortsætter moderen med at sætte sig spor i de levendes rige.
Sammen med musikere fra Aarhus Symfoniorkester – Chiao Hui (cello), Søs Nyengaard (violin), Sarah Foldager (violin), Mette Dahl Kristensen (bratsch) og Niels Troldborg (klaver) – har Karen Foldager med hjælp fra mette.dk itonesat og arrangeret sine digte og indspillet dem i Odder Kirke. Dertil skal lægges, at skuespillerinden Vigga Bro imellem sangene får lov til at læse op af skriften med sin kendte, velgørende stemme.
Jeg skal ikke gå i dybden med teksterne (selv om der er al mulig god grund til det), da jeg ikke har dem ved hånden (og som bogorm er afhængig af det…), men alvoren hersker selvsagt i ordene og alvoren understøttes af Karens Troldborgs passionerede sang, der spænder vidt i følelsesregisteret – fra den sagte kommenteren til den voldsomme udageren – og af arrangementerne og kompositionerne, der befinder sig inden for moderne klassisk musiks udtryksrammer.
Det er ikke en plade, der sigter mod populærmusiksforbrugeren, men med sin dybde og alvor mod os alle sammen, der har brug for at tænke lidt over livets finalitet, vores dødelighed. Hermed anbefalet.
Karen Troldborg. Over revet langt ude. Gateway/Attika.Udkommer d. 23. oktober.
…altså julen. Om godt tre måneder sidder familien Danmark og spiser flæskesteg, and, ris à la mande osv. Og deler gaver. Og pladebranchen er som altid på forkant med denne årstid med optryk af diverse julealbum, og nu og da også et nyt album.
En af de genudgivelser, vi får at se denne ju, er Supremes og deres opsamling af julesange. Det er sket flere gange, og hver gang har den fået lidt oven i hatten. Også denne gang, hvor opsamlingen kaldes ultimativ. Og de må vi så tro og håbe på passer. I hvert fald er der mulighed for at få Diana Ross, Mary Wilson og Florence Ballard i julestemning på hele to skiver. Glædelig jul.
