Capac anbefaler: Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med – Boligindretning

16. april 2018

Det ligger snublende nært, når man her i dansktoppoppens 50års-jubilæumsår lytter til det fjerde,dansksprogede album fra Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med, Boligindretning, at tænke: moderne danskpop. Og det er da heller ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt.

Ikke helt forkert, fordi musikken sagtens kunne falde inden for det spektrum, vi kender som dansktop. Men heller ikke helt rigtigt, fordi teksterne på pladen er mere komplekse og krævende – og i en vis forstand politiske eller i hvert fald samfundsdebatterende på en facon, der ligger langt fra dansktoppens eksempler på det (fx en Thøger Olesen eller John Mogensen). Her minder Boligindretning nok mere om den samfundskritiske rock, der blomstrede i halvfjedserne – fx omkring plademærket Demos – uden at pladen simpelthen kan tages til indtægt for at  være “venstreorienteret”. I hvert fald ikke i snæver, fordomsfuld forstand.

Men der er ikke noget forgjort ved at forstå pladen som moderne danskpop, måske endda som et bud på en modernisering og opdatering af den jubilerende genre, der i tekst og musik henvender sig til et stort udsnit af befolkningen. Enkle iørefaldende melodier, der går lige ind i øret. Og tekster, der med Skou Andersens egne ord drejer sig om “identitet og forvandling”. Lad os tage et eksempel, sang nr. 2 “En ny regering”:

“Jeg har sat mit kryds/ mit blyantskys/ men der var intet navn som dit på listen,/ og den revne, vi/ stak sedlen i,/ var ganske uden lighed med dit skød./ Da en ikke-dig/ spurgte mig, hvad jeg/ havde stemt, forstod jeg knap, hvad det betød.// En ny regering ændrer ingenting/ Du bliver aldrig min igen.// Og jeg ved, at jeg/ må ændre mig,/ hvis jeg vil drømme, jeg får dig tiltage./Og jeg ved, at jeg/ må ændre mig./ hvis jeg vil gemme drømmende om dig./ Retter verden sig,/ gør jeg selv, hvis jeg/stemmer på, at en forvandling er på vej?//En ny regering ændrer ingenting./Du bliver aldrig min igen.// før var jeg rebelsk, nu er jeg helt konform og stiv./Aldrig mere glemsom, ubeslutsom og naiv./Ansvarsfuldt, stabilt, fornuftigt dækker nu mit liv./ Jeg fik lyst til at sende sedlen til dig.// Men jeg betroede min fremtid til en urnes dom./Og en ofring, som er givet, gøres ikke om./ Jeg sank en klump og trådte ud på gaden, netop som regnen kom// En ny regering ændrer ingenting./ du bliver aldrig min igen.”

Teksten beskriver – for nu at blive inden for tematikken “identitet og forvandling” – en skrøbelig identitet. Teksten hævder, at en forvandling har fundet sted – fra et glemsomt, ubeslutsomt og naivt subjet til et konformt og stift. Men forvandlingen modsiges af det skred mellem to virkelighder, der foregår i sangen. En valghandling glider sammen med en kærlighedsbegæring til en forhenværende pige, og valghandlingen kommer mere til at handle om at få pigen tilbage end om at gøre en forskel politisk set. Subjektet, den unge mand, er lige vidt efter at have puttet sedlen i stemmeboksen og er trådt ud i regnvejret. Det politiske vil ikke ændre sig, og den unge mand er lige så usikker, som da han trådte ind i valglokalet.

Måske er det et tidstypisk træk ved pladens tekstunivers, at samfundsengagementet udspringer af eller er gennemfarvet af et individcentreret perspektiv. En individualisme, der både er engagementets uomgængelige forudsætning og dets “politiske” begrænsning.

Teksterne på pladen – der heldigvis er trykt i det medfølgende hæfte – er ordrige og bevæger sig i en form for prosadigtning, selv om de ikke går af vejen fra rim her og hisset. Et testunivers, der – som allerede nævnt – godt kan minde om forne tiders mere ekstrovert-politiske tekster, fx hos en Jesper Jensen. Altså en slagt moderne politisk danskpop, kunne man forsøgsvis kalde det.

Pladen er i øvrigt et prisværdigt eksempel på en vellykket udgivelse, hvor der er kælet for de muligheder, som et albumcover giver. Her er et stort hæfte med fotos af “boligindretningen” (formodentlig i hovedpersonens hjem og hjemmestudie?) og tekster, og et foldeud-cover, holdt i lilla, guld og gråt og med kunstnerisk udtryk, der indfanger pladens grundliggende tematik. Dertil kommer en oplysning om, hvordan man kan få fat i en digital udgave af musikken på nettet. Fornemt.

Samlet set er pladen et interessant bud på, hvordan moderne samfundsengageret, dansksproget musik kan tage sig ud anno 2018. En plade, der både lægger om til modsigelse og debat – og til bare at lytte til de melodiske sange som var det den rene (moderne) danskpop. Hvad det jo så også er… Hermed anbefalet.

Morten Skou Andersen og de mennesker han normalt sammenligner sig med. Eget forlag. Udkom 7. april 2018

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

106 har læst indlægget
12,947