11. februar 2017 arkiv

Anders Bodelsen – fylder 80

11. februar 2017

Forfatteren Anders Bodelsen var et stort navn i tresserne. På linje med Rifbjerg og Panduro. Men i dag? Det er mit indtryk, at han læses knap så meget som før hen. Og det er synd og skam, for han har altid været velskrivende og værd at læse. Så hans firsårsdag kunne være en passende lejlighed til at genopdage hans forfatterskab. Hermed er opfordringen givet videre.

Sangskrivernes cirkel

11. februar 2017

Songwriter’s Circle er titlen på en programserie, som BBC 4 har kørt og kører, hvor de inviterer diverse sangskrivere i studiet, hvor de spiller egne sange, snakker om musik og spiller sammen. Helt tilfældigt faldt jeg over serien, da jeg ledte efter noget andet. Og jeg blev lidt  overrasket over at møde tre af mine helte i samme afsnit -  det allerførste afsnit i serie 1 – nemlig Loudon Wainwright, Richard Thompson og Suzanne Vega. Udsendelserne er vist ikke tilgængelig på DVD (dvs. nogle af dem kan opstøves som bootlegudgivelser, fx en med John Cale, udgivet af hollandske pirater). Men Youtube har en del klip fra forskellige afsnit og i hvert fald tre hele afsnit. Her er afsnit 1. Skynd jer at nyde den, inden den bliver pillet af tuben igen…