28. marts 2017 arkiv

Dagens dødsfald: Peter Bastian

28. marts 2017

Fysikeren og musikeren Peter Bastian er død, 73 år gammel, efter en længerevarende kræftsygdom. Dermed har dansk musik mistet et multitalent, der både spillede klassisk og Bazaar-musik – og filosoferede over både musikken (med salgssuccessen “Ind i musikken”) og livet (Bastian kastede sig i de senere år over den ‘spirituelle’ dimension i livet).  Og dansk musik er blevet en lille smule kedeligere.

Bazaar afskedskoncert –

Anden del

Never mind the bollocks: Johnny Rotten falder til patten…

28. marts 2017

En fordom siger, at man som ung er rebelsk og venstreorienteret, men når man har fået fast arbejde, ejerbolig og familie, så falder man til patten. Håret klippes, sikkerhedsnålene fjernes fra kinderne, tatoveringerne bliver måske også fjernet – og man stemmer til højre i det borgerlige politiske spektrum. Og fordommen bekræftes af John Lydon, bedre kendt som frontmand Johnny Rotten i Sex Pistols og indbegrebet af punkrebellionen i halvfjerdserne. I dag støtter han både Donald Trump og Nigel Farage. Hvad skal man sige til det andet end: Never mind the bollocks.