23. november 2017 arkiv

50: Nationalteatern – Sveriges førende progrockband

23. november 2017

Om det er det førende progrockband kan selvfølgelig altid diskuteres, men givet er det, at Nationalteatern nærmer sig 50-årjubilæet med stormskridt. Og det gamle orkester fejrer det med  en større turné i Sverige i løbet af 2018.

Bandet startede i Lund i 1968 som en teatergruppe, men flyttede til Göteborg, hvor musikken fik større og større betydning, selv om de fortsatte med at lave teaterforestillinger.

Medvirkende var også, at Ulf Dageby, der stadigvæk er med, fik mere at skulle have sagt i den musikalske udvikling af bandet, og allerede med bandets andet album Livet är en fest var der tale om klar halvfjerdser-prog-rock.

Blandt andre kendte medlemmer har været Anders Melander og Totta Näslund (kendt også fra Tottas Bluesband).

Samtidig med at rocken tog over, blev bandet også mere udtalt politiske med socialistiske tekster og budskaber. Med albums som LIvet är en fest (1974) og Barn av vår tid (1978) skrev Nationalteatern sig ind som et af de vigtigste progorkestre i svensk musik. Med Dageby som kunstnerisk drivkraft blev rockgruppe og teatervirksom adskilt i 1980 og  Nationalteaterne hed nu Nationalteaterns Rockorkester. Året efter gik bandet i opløsning, men blev gendannet med succes i 1991. Siden har bandet eksisteret i mere eller mindre fast form, men har altså besluttet at gennemføre jubilæumturnéen næste år.

Hamilton “Walkmen” Leithauser er tilbage…

23. november 2017

– med en ny single “Heartstruck (Wild Hunger)”. Og ved sin side har han ingen ringere end Angel Olsen. Så kan det ikke gå helt galt…

Kommunal- og regionsvalget og ideologien

23. november 2017

Kommunal- og regionalvalget er overstået (bortset fra en smule fintælling hist og pist). Og hele mediecirkus eller -scenariet har været som det har været i mange år. Fuldtidsdækning af hele processen, hvor ingen historie forekommer uvæsentlig for de altid nyhedshungrige journalister på de store medier. Men samtidig foregår hele debatten om valgene inden for snævre fastlagte rammer, som kun sjældent sættes spørgsmålstegn ved eller berøres.

For eksempel kom det frem, at mere end halvdelen af de stemmeberettigede ikke havde tillid til politikerne (eller meget ringe tillid til dem). Hvilket af journalisterne blev vinklet således: Hvad vil politikerne så gøre for at og så videre? En vinkling, der i hvert fald ikke sætter spørgsmålstegn ved det politiske system. Det er, som det er, det er blot politikerne, der skal agere anderledes.

Men det er jo et paradoks, at mere end halvdelen af de valgberettigede undsiger politikerne – og så alligevel går hen og stemmer! Og det er sådan et paradoks, filosoffen Slavoj Zizek fremfører i videoen ovenfor som illustration af, hvordan ideologien fungerer nu til dags. Niels Bohr tror ikke på hesteskoens virkning, men har sat den op alligevel, fordi han havde fået at vide, at den virker, selv om man ikke tror på det. Vi tror ikke på det politiske system, men legitimerer det alligevel ved at stemme, fordi vi hele tiden bekræftes i, at systemet er godt nok.