MOD-nostalgi
16. december 2009I efterkrigstiden begyndte man for alvor at tale om subkulturer, forstået som kulturelle bevægelser eller strømninger, der forsøgte at skille sig ud fra den herskende overkultur gennem musik, mode og livsstil i det hele taget.
En af de mere stilrene, iørefaldende og iøjnespringende subkulturer i tressernes England var den såkaldte modbevægelse. Hvem husker ikke The Whos Union Jack-jakker? Bare som eksempel. Mod var en forkortelse af moderne, og det handlede da også om at være med på det nye, at være fremme i skoene. Bestemte frisurer, særegen mode, popmusik (soul, ska, beat, R&B) og ikke mindst italienske scootere. Modbevægelsen dukkede så småt op i slutningen af halvtresserne og kulminerede i første omgang i midten af tresserne. Den var en slags arbejder- og middelklassebevægelse, der i kraft af tresservelstanden og den ekploderende forbrugerisme fik mulighed for at formulere en særlig livsstil.
Siden fik den en revival i halvfjerdserne og firserne (og blev eksporteret til USA). Men hvordan er det så gået siden hen? Det har den tyske fotograf Horst Friedrich sat sig for at undersøge og dokumentere i fotos. Og han fandt ud af, at modbevægelsen med dens dyrkelse af stil og detalje, lever stadigvæk – selv om der er et nostalgisk anstrøg over det. Gamle mods holder fast i livsstilen og nye – 21th Century Mods – er kommet til.
For et par år siden mødte jeg i embeds medfør en ung, dansk mod, der kun lyttede til ska og gik i italiensk inspireret modetøj. Jovist, som mod kan kan stadigvæk signalere modkultur…[Kilde: Die Zeit)
16. december 2009 kl. 16:09
Glem ikke replikskiftet fra A Hard Day’s Night:
“Are you a mod or a rocker?”
“I’m a mocker!”
16. december 2009 kl. 16:37
@Nanne: Nej, det må vi ikke glemme!