TV2 Nyhederne og virkeligheden

14. januar 2010

Det er snart længe siden, DR måtte sige farvel til en af sine højtprofilerede tv-journalister, Jeppe Nybroe, fordi han havde tilladt sig at pynte lidt på de journalistiske realiteter med lidt fiktion. Det var ikke foreneligt med DRs opfattelse af troværdighed.

I går aftes var det så konkurrenten TV2 nyhederne, som – tilsigtet eller ej – lod fiktionen give næring til en nyhed. I TV2 nyhedernes sene udsendelse fik seerne – herunder folk i Udenrigsministeriet – det indtryk, at kanalen ganske sensationelt var i kontakt med en overlevende dansker på Haiti. Ekstrabladet har så afsløret, at manden var i god behold i nabolandet Den Dominikanske Republik.

Konfronteret med fadæsen afviser TV2s nyhedschef Michael Dyrby, at der skulle være tale om bevidst vildledning. Og skubber skylden for fejlen over på interviewofferet, der angiveligt ikke kan finde ud af, om han opholder sig det ene eller det andet sted… “Vi har været i god tro”, hævder nyhedschefen. Men nyhedschefen kan ikke løbe fra, at kanalen af bare iver over at kunne bringe en sensationel nyhed, har glemt at gøre sit journalistiske forarbejde godt nok. Hvis kilden giver udtryk for at have problemer med at finde ud af, hvor han befinder sig, så har man da et problem som journalist og bør lige tøve lidt, indtil fakta er på plads. Man skal have styr på informationerne, tjekke sine kilder (og mindst have to) osv. Ellers går det ud over troværdigheden…

4 kommentarer

  1. edeljensen kommentarer:

    Mærkeligt at nogen blev i tvivl om omtalte indslag, det var jeg ikke, da jeg tydeligt opfattede at det var andetsteds personen opholdt sig. Venlig hilsen Edel Jensen.

  2. capac kommentarer:

    @edeljensen: Ja, man kan jo se og høre, at han befandt sig 150 km væk fra Haiti…

  3. Nicki Lolk kommentarer:

    Og bare for en god ordens skyld var det på TV 2 og ikke på TV 2 NEWS.

  4. capac kommentarer:

    @Nicki Lolk: Selvfølgelig. Jeg retter.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

263 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62