Musikalsk skizofreni: Hansi Hinterseer

9. april 2010

Når man denne blogger er vokset op i Esbjerg i tresserne, så hører ikke kun Giro 413 og P3 til ens musikalske dannelse. Også tysk underholdning har været en del af billedet lige så længe, der har været tv i min familie. Det begyndte i de tidlige tressere med stort opsatte fjernsynsshows med store danseorkestre, lårsvingende dansepiger og elskede, lokale solister plus diverse importerede (fx Gitte Hænning, Dorthe Kollo, Wenche Myhre m.fl.). Men også diverse udsendelser med rod i den folkelige tyske musik hørte med til den åndlige føde, man indtog – mere eller mindre frivilligt.

I dag læser jeg så, at en vis Hansi Hinterseer har indtaget førstepladsen på den officielle danske hitliste med sin Danish Collection. Og da jeg lige skulle tjekke på youtube, hvad Hansi står for, så vældede minderne om de professionelle, effektive tyske underholdningsprogrammer frem. For at lytte til Hinterseer er som at vende tilbage til barndommens stunder foran tvskærmen. Det er som om tiden er stået stille gennem alle årene. Stilen – både den musikalske og den personlige fremtrædens – er på sæt og vis, som den var dengang. Og jeg bliver også mindet om, hvorfor jeg ofte søgte tilflugt hos Jørgen Mylius og de andre danske DJs på P3. For Hinterseers musiktradition har aldrig været min kop te. Den har altid stået for den eskapistiske Unterhaltung, der skulle få tilskuerne til at glemme alt om krigens rædsler, hverdagens slid og slæb og alle andre anmasende problemer. Sådan var det dengang, og sådan er det nu. Og som dengang har denne musikstil et stort publikum – hitlisten taler sit tydelige sprog herom…

2 kommentarer

  1. Gertrud kommentarer:

    En ny variant af det syngende wienerbrød…

  2. capac kommentarer:

    @Gertrud: Heintze, Heino, Hinterseer…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

669 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62