Noget om digtoplæsning
30. juli 2010Hvad kendetegner digte? Poesi? Et væsentligt træk ved alle (gode) digte er, at de – uanset om de er traditionelle eller moderne – har rytme. Metrik, som det hedder med et fagord. Det gode digt vil, læst op, afsløre sin rytme. Sagt på en anden måde, så er digte musik.
Man kan sige, at digtene rendyrker en musikalitet, der allrede forefindes i sproget, selv om det ikke hele tiden mærkes.
Derfor er sammenblandingen af digtoplæsning og akkompagnement problematisk. Forstået på den måde, at musikken bør underlægges digtets metriske arbejde. Ellers bliver musikken let udvendig og forstyrrende for digtoplevelsen.
Disse æstetiske overvejelser blev sat i gang af denne lille video om en ny digtoplæsningsplade med Johs. Møllehave. Jeg er med andre ord ikke enig med Maiken Ingvordsen, der opfatter musikken – den udvortes musik – som en slags mental dåseåbner for digtopfattelsen. Hvis det var sådan, ville digtene ikke være værd at læse…
Johannes Møllehave og Maiken Ingvordsen Digte til livet – trailer from maiken ingvordsen on Vimeo.
30. juli 2010 kl. 10:57
Det eneste sted, jeg har hørt digte oplæst, sÃ¥ det udvidede oplevelsen er pÃ¥ Copenhagen Jazzhouse, til Claus Høxbroes Jazz n’ Poetry arrangementer. De er suveræne: selv den mindst lyriske af digtere forvandles til et menneskeligt poetisk mesterværk (og digtene selvsagt til forlængelser; lyriske mesterværker), nÃ¥r der sættes sÃ¥ ualmindeligt dygtige jazzmusikere (som det altid er tilfældet derinde) til netop at akkompagnere, til at FØLGE (føle) digtet, Ã¥bne det mere med lyd.
Ellers er jeg ikke så meget for det, synes faktisk ofte, at et digt bliver decideret ødelagt af at få smasket et eller andet stykke lydlyrik ind over. Det skal ikke bare passe sammen, det skal GLIDE sammen for at virke, synes jeg.
– uden i øvrigt at have set din video og MED en i øvrigt stor kærlighed til netop Johannes (han er bare dejlig!).
30. juli 2010 kl. 11:28
@Christina: Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Kombinationen af jazz og poesi gÃ¥r jo langt tilbage, og der er flere vellykkede forsøg. Pointen er, at musikken skal – som du selv skriver – føle-følge musikkens egen indbyggede musik.
30. juli 2010 kl. 12:39
Enig. Musikken forstyrrer somme tider (oftest, mener jeg) af underlægningsmusik. Det samme gør sig gældende for filmmusik. Musik er bedst tjent i ren ufortyndet form, gerne sammen med en dans.