Sandy Posey

12. august 2010

En af mp3-afspillerens sange fik mig lige pludselig til at ihukomme den amerikanske sangerinde Sandy Poseys store hit fra 1967, “I Take It Back“. Endnu en af de mange hjerte-smerte-sange, der befolker popmusikken. Om pigen, der vil slå op med sin fyr, men fortryder i sandhedens øjeblik. Et iørefaldende omkvæd og et tidstypisk arrangement med strygere og lidt countryovertoner. En plade, der ofte blev spillet efter skoletid dengang i tresserne og sikrede sig en plads i mit indre katalog over sange, der ikke vil gå væk med tidens tand.
Sandy Posey (f. 1944) var ikke metervare, men der var en hel del af hendes type. Sangerinder, der ubesværet bevægede sig rundt mellem genrerne og altid med sin særprægede stemme som vand- og varemærke. Tre store hits blev det til for Sandy, inden tidsånden blæste en anden vej og gjorde hendes udtryk bedaget. Det sidste var I Take It Back, der nåede en 12. plads i USA. Det samme gjorde de andre. Born A Woman, som hun debuterede med i 1966 og efterfølgeren fra samme år “Single Girl“, min anden Posey-favorit. De tre hits var med til at skabe hende et image som countrysangerinde, og det er på countryhitlisterne, hun siden hen har bevæget sig, selv om det har været nederst på top 100. Så vidt vides er hun stadigvæk aktiv.

4 kommentarer

  1. Torben kommentarer:

    Mon ikke hun gemte kæresten oppe i håret?

  2. capac kommentarer:

    @Torben: Ja, jeg tænkte ogsÃ¥ noget i den retning. Nabokonen i min barndoms opgang var blondine og havde sÃ¥dan et “franskbrødshÃ¥r”. Og der gik mange historier om, hvad der var deroppe. Var det et gammeldags halvt franskbrød (fra dengang, hvor vi kun spiste franskbrød med birkes…) eller hvad? Og coverfotoet her rammer præcist trenden fra dengang.

  3. Beologen kommentarer:

    Du store fiberprocent, for et garn..! :-D

  4. capac kommentarer:

    @Beologen: Ja, en rigtig “strik”, som man sagde engang!

Skriv en kommentar

405 har læst indlægget