Seán Lennon – 35 år

9. oktober 2010

Nej, det er ikke kun John Lennon, der har fødselsdag i dag. Også sønnike Seán fylder år. 35. Som barn af en meget berømt far var det Seáns lod både at være tiltrukket af den musik, hans far levede af og for, og være frastødt, ja afskrækket, af den berømmelse, som faderen var genstand for, og som greb ind i Séans barndom i form af bodyguards m.v. Skulle han en kort stund have glemt vilkårene, blev han råt og brutalt mindet om det, da han udsendte sit debutalbum “Into the Sun” som 22-årig og blev hevet rundt i manegen ved næsen og igen og igen sammenlignet med John. En både umulig, uretfærdig, men også – mediernes funktion taget i betragtning – uundgåelig behandling.

Men Seán lod sig ikke sådan slå ud og har siden udsendt to soloplader, to plader med Cibo Matto og en hel del filmmusik. Desuden har han fungeret som producer for flere kunstnere, bla. Yoko Ono/Plastic Ono Band. Senest har han udsendt pladen “Acoustic Sessions” som en del af duoen The Ghost of a Saber Tooth Tiger (sammen med Charlotte Kemp Muhl). Og hvis der ved karrierens start skulle være spor af farmand Lennons musikalske indflydelse, så er den ganske udvisket i duoens popsange. Et par af dem kan høres her.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

156 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62