Noget om det borgerlige demokrati
25. november 2010At følge den nationale politiske udvikling omkring regeringen, oppositionen og Folketinget er en forstemmende oplevelse. Alene det forhold, at de to store oppositionspartier – Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti – til stadighed læner sig op af borgerlige poliske ideer i deres forsøg på at være et politisk alternativ er nedslående.
Men den aktuelle politiske situations forudsigelig- og fantasiløshed har uden tvivl også noget at gøre med den måde, det borgerlige demokrati fungerer på. Sagt på en anden måde: Hvis vi skal gøre os forhåbninger om radikale ændringer på det politiske niveau – fx i form af langsigtede, konstruktive, strukturelle reformer – så kræver det en styrkelse af demokratiet. I den forbindelse er det tankevækkende, at netop en konservativ politiker tager fat på dette i en vis forstand tabuiserede tema. Det er kulturminister Per Stig Møller, som i en ny bog slår til lyd for (gen)indførelsen af et “landsting” ved siden af Folketinget. I følge Kristeligt Dagblads referat er forklaringen, at Møller vil gøre op med “stemningsdemokratiet“, hvor politikerne løber hovedløse rundt i en politisk virkelighed, hvor dagsordnen er sat af mediernes fragmentariske og summariske nyhedsbombardement og spinkulturens iscenesættelser af, hvad politik skal være. Møller vil have plads til eftertanken – bl.a. i lovgivningsprocessen. Det nye kammer vil – efter Møllers mening – kunne indføre en tiltrængt inerti i den politiske proces.
Om det er vejen, skal jeg lade være usagt. Den konservative Møller har sikkert også skelet til det amerikanske tokammersystem i sin genopfriskning af ideen. Og dette systems tendens til nogle gange at lamme den politiske proces er vel ikke ligefrem noget at stræbe efter. Men det er en velkommen diskussion Møller lægger op til, fordi det nærmest er uhørt at sætte spørgsmålstegn ved vort alt andet en perfekte repræsentative demokratis forudsætninger og fungeren. Hvis hensigten kunne være at styrke og forbedre demokratiet – altså: folkestyret – så måtte denne diskussion gerne smitte af på de politiske partiers interne debatter…
25. november 2010 kl. 23:26
Det vil uden al tvivl give noget inerti med et andet-kammer.
Men ville det ikke være enklere, hvis det ganske enkelt ville blive skåret ud i pap for Rønn-Hornbech o,lign., at man overholde rimelige høringstider? Og så udvide ministeransvaret til, delvist, også at gælde folketingsmedlemmer: det er ikke tilladt at lyve fra folketingets talestol, eller på anden vis afspore lovgivningsprocessen.
Jeg tænker her på Pia Kiærsgaards angreb på en mor, der løgnagtigt blev beskyldt for at have sagt til sine børn, at de ikke ville være blevet født, hvis ikke der fandtes børnepenge. Udelukkende for at sætte trumf på i en debat om nedskæringer i netop børnepengene. Og moderen stod forsvarsløs, og blev end ikke værdiget en undskyldning fra formanden.
26. november 2010 kl. 01:23
@AagePK: Jo, hvis alle levede op til idealer og grundlovsintentioner osv., sÃ¥ ville meget se anderledes ud. Omvendt kan man vel sige, at netop fordi udviklingen er gÃ¥et den gale vej, kan det være tiltrængt med en demokratisk vitaminindsprøjtning…