Laura Lee – kvindeoprørsk soulsangerinde…
7. december 2010
Julemåneden står i markskrigeriets tegn med hitlistemusik og juleopsamlinger – genoptrykte og nye. Og jeg er slet ikke i humør til at hoppe med på den galej. Heller ikke de obligatoriske lister over de bedste plader gennem året, som florerer på nettet, siger mig ret meget. I hvert fald ikke lige nu i skrivende stund.
Så hellere gribe tilbage i tiden, ned i posen med mere eller mindre glemte godter. Og her var det jeg faldt over soulsangerinden Laura Lees hjemmeside med den sigende titel: The Soul of a Lady.
Laura Lee lagde sangkarrieren på hylden i 80’erne. Hun blev ramt af kræft, gennemgik en forfærdelig kræftbehandling, fandt eller genfandt sin Gud og gjorde missionsarbejdet til sin nye livsgerning. I følge hendes egne ord, så besluttede hu i samråd med Herren at genoptage sangen i 2003. Om det er blevet til noget, har jeg ikke kunnet finde ud af.
Men inden hun nåede dertil, havde hun en solid karriere som soulsangerinde. Hun blev født i Chicago i 1945 og voksede op i Detroit. Hendes adoptivforældre var religiøse og musikalske mennesker. Så Laura Lee fik gospelmusikken ind med det daglige brød. Adoptivfaderen, pastor E. Allen Rundless, og fru Ernestine Rundless var medlemmer af The Meditation Singers, et relativt populært gospelband, der indspille en række plader i halvtredserne på den kendte Specialty plademærke. I 1956 kom Laura Lee med i gruppen og det næste tiår fik hun lært, hvad der var nødvendigt for at gøre sig som sangerinde.
I 1965 tog hun så springet til en solokarriere som soulsangerinde. I første omgang optrådte hun på klubber i Detroit, men i 1966 udsendtes hendes første plade, “To Win Your Heart”, på det mikroskopiske pladeselskab Ric Tic. Og den banede vejen for en kontrakt med Chess Records året efter. Og med “Dirty Man“, optaget i Muscle Shoals FAME studier fik hun sit første rigtige hit (og det forstår man, når man hører den…). En 13. plads på R&B-listen blev det til. Og det blev fulgt op af andre pæne hits som “Up Tight Good Man” og “As Long As I Got You”.
Kontrakten med Chess holdt frem til 1969. Efter lidt flakken rundt kom hun i kontakt med det kendte producer- og sangskriverteam Holland, Dozier og Holland, der slet ikke var i tvivl om Laura Lees talent og potentiale og indlemmede hende i deres egen, nyskabte hitfabrik, pladeselskabet Hot Wax. Det var her, Laura Lee for alvor skabte sit image som ikke alene en fremragende soulsangerinde – for det havde hun allerede bevist – men også en repræsentant for den moderne, frigjorte kvinde, som tresserne og ikke mindst halvfjerdserne fremavlede. Imaget eller brandet, ville vi måske sige nu om stunder, kom især med storhittet “Woman’s Love Rights“, hvor hun slår et kontant slag for kvinders ret til at opføre sig på samme måde som mændene, når det drejer sig om kærlighed og sex. Elsk (med) dem, du vil. For det gør mændene, hedder det i teksten.
Det største hit fik hun med “Rip Off“, der med sin gyngede rytme og fængende omkvæd var selskrevet til diskotekernes lydtæppe. En 3. plads på R&B-listen blev det til.
I 1975 forlod hun Holland, Dozier og Holland og indspillede for Ariola, men så kort tid efter ramt af sin kræftsygdom.
Laura Lee fortjener at blive husket. Og noget tyder på, at mange faktisk husker hende, for der er udgivet adskillige opsamlingsplader med hendes kendtes sange, bl.a. “That’s how it is”, som tæller sangene fra Chess-perioden, og “Woman’s Love Rights: The Hot Wax Anthology”. Med de to samlinger er man godt kørende…
Opdatering: Jovist, hun har ikke helt glemt sangen. YouTube dokumenterer det i en optagelse fra 2008. Lyden er lort, men man fornemmer alligevel, at det er en Lady of Soul.
7. december 2010 kl. 14:19
@capac: Joss Stone, go home and grow up!
7. december 2010 kl. 14:34
@Torben: Ja, der er noget at lære og hente hos de gamle tøser. Måske vi skulle grave nogle flere frem af gemmerne? Jeg tror det.