Gitte Hænning: I’ve told every little star
3. februar 2011Ved en tilfældighed kom jeg på sporet af denne gamle indspilning med Gitte Hænning af Jerome Kerns og Oscar Hammerstein IIs sang “I’ve told every little star”. Sangen er fra 1932 (musicalen Music in the Air) og er, hvad man kalder en standard, der er blevet indspillet af et hav af kunstnere. Gittes udgave er fra 1961, hvor hun har været 15-16 år gammel. I følge en tysk fanside hittede hun i Sverige med sangen, hvor den lå på listen i 14 uger. Svenskerne havde i øvrigt også deres eget svar på Gitte, Lena Conradsson, der også indspillede sangen. Model for begge skandinaviske versioner var Linda Scotts udgave fra 1961, som nåede en 3. plads på den amerikanske singlehitliste. I mine ører er Gitte Hænnings fortolkning langt den bedste med sin fine, indfølende, pigede frasering. En rigtig lille popperle.
3. februar 2011 kl. 08:46
Problemet for Gitte var jo netop, at hun hurtigt blev sat i bÃ¥s som pop-pige, hvor hun jo var mest alsidige sanger, vi har haft i Danmark. PÃ¥ samme LP, som “I’ve told every little Star”, var en anden perle: “It might as well be spring”, Rogers og Hammerstein. Samtidigt “Ich will ‘nen Cowboy als Mann” og sÃ¥ min favorit:” Stormy Weather”, med Oscar Pettiford pÃ¥ bas,han er med pÃ¥ de to andre ogsÃ¥, den sidste indspilning, han nÃ¥ede, min bekendt. Jeg mindes, hun optrÃ¥dte i Paris med den, i Olympia.
Det var i 1960. I 1969 kom sÃ¥ lp’en “My kind of World” med Gitte and the Band. Titelnummeret var skrevet af bassisten Jimmy Woode, der sammen med Wolfgang Hirschmann stod for indspilningen, mens Francy Boland arrangerede. Mere fÃ¥r man ikke at vide om orkesteret.
Men hvis man, rent tilfældigt, har “At her Majesty’s Request” pÃ¥ hylden, med The Kenny Clarke/Francy Boland Big Band, og ser pÃ¥, hvornÃ¥r og hvor de 2 lp’er er indspillet, sÃ¥ gÃ¥r det op for én, hvilket formidabelt orkester, der bakkede hende op: Ã…ke Persson, Sahib Shihab, Ronnie Scott, Tony Coe, Benny Bailey……..
3. februar 2011 kl. 09:55
@AagePK: Ja, og hendes succes i Tyskland var jo nok også med til at holde hendes image som poppige eller underholder fast i mange år, selv om hun jo har dyrket fx jazzen ved siden af som con amore-projekt.
3. februar 2011 kl. 10:30
Det er næsten ikke til at tro, at Linda Scott ikke var den første til at hitte med sangen. Det var Mary Ellis. Dengang lød den en smule anderledes:
http://www.youtube.com/watch?v=7mdcvrZYE4Q&feature=related
3. februar 2011 kl. 12:51
@Torben: Ja, Mary Ellis’ fine version er tydeligvis helt i musicalens Ã¥nd. Linda Scotts’ første og største hit med sangen er en typisk tresserpopsang à la Conny Francis eller Brenda Lee – lige til at planke for unge popspirer som Gitte og svenske Lena. I øvrigt er det imponerende sÃ¥ mange, der har indspillet den – lige fra Pat Boone over svenske The Drifters til en lang række jazzmusikere (Cannonball Adderly og Sonny Rollins fx.). Tegn pÃ¥, at det er en uopslidelig melodi.