Lena Nyman er død, 66

4. februar 2011

For to år siden skrev jeg følgende i min blog:
“Da den svenske filminstruktør Vilgot Sjöman i 1967 udsendte sin film Jag är nyfiken – gul vakte den opsigt pÃ¥ grund af sin relativt ublufærdige fremstilling af kønslivet. I Danmarks Radios filmprogram viste de et klip fra filmen, som brændte sig ind i min erindring. Den kvindelige hovedperson, Lena, og hendes unge ven, Börge, gennemfører et siddende samleje pÃ¥ et stockholmsk rækværk vis-a-vis en soldat, der stÃ¥r og holder vakt og har svært ved at koncentrere sig om den opgave… Et billede pÃ¥ det seksuelle og politiske oprør.
Men Sjömans film – og den opfølgende Jag är nyfigan – blå – var også grænsesøgende på anden end seksuel vis. Filmene var også – ud fra et venstreorienteret synspunkt – et kritisk opgør med det svenske velfærdssamfund i tresserne. I en af de politiske scener går Lena rundt i Stockholm med en mikrofon og spørger folk, om de synes, Sverige er et klassesamfund. Filmene er også formeksperimenter i den forstand de – i tråd med tressernes filmeksperimenter – blandede fiktion, rapportage og dokumentarisme til et særegent filmsprog.
Siden er filmene blevet symboler pÃ¥ tressernes sexualliberale nybrud og pÃ¥ den gryende venstreorientering, der for alvor slog igennem i Ã¥rene derefter. Filmene er nu indlemmet i min dvd-samling. Ren nostalgi.”
I dag kan jeg så læse, at skuespillerinden Lena Nyman, der spillede den unge frisindede pige, som stillede ubehagelige spørgsmål om det svenske klassesamfund, er død efter længere tids alvorlig sygdom. Jeg vil altid forbinde den lille pige med den hæse stemme med den rolle, som gjorde hende kendt rundt om i verden på grund af de frivole nøgen- og sexscener. Men i Sverige blev hun en højt skattet skuespillerinde, som bl.a. arbejdede sammen med det navnkundige makkerpar Hasse (Alfredson) og Tage (Danielsson), optrådte på Dramaten og var med i diverse film. Nogle vil sikkert huske hende for rolle i Ronja Røverdatter, som jævnligt vises på dansk tv.

En fin billedkavalkade over Lena bedrifter.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

7 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Ja, den stakkels soldat; men også scenen oppe i træer: hvordan fløjten de undgik at få højdeskræk undervejs, det fattede jeg ikke.
    Men ellers var det jo en uhyre vigtig film, der jo på utroligt mange måder influerede på og foregreb 1968.
    Hun mistede jo sÃ¥ absolut ikke saft og kraft i sin fortolkning af rollen som Ronjas mor Lovis. Og sjovt, at et andet ikon fra den tid, Lillemor Olsson, der var meget nøgen i “Som havets nøgne brise” ogsÃ¥ fik en rolle i Røverdatter, nemlig som den lille Hvaffor-de’-dÃ¥-mor.

  2. AagePK kommentarer:

    Ha, jeg skrev sgu da det samme om Lillemor for 2 år siden, deja-vue?

  3. capac kommentarer:

    @AagePK: Ja, de film foregreb de liberale og radikale strømninger i sentresserne. Og filmene virker helt forfriskende at se den dag i dag…

  4. Auld Phart kommentarer:

    Betalte 14 kroner for at se “Jag ar nyfiken” i Carlton biografen for 44 aar siden

    Og Maria Sneider er ogsaa gaaet bort…

  5. capac kommentarer:

    @Old Fart: Ja, det tynder ud blandt de dejlige damer fra dengang…

  6. B.O Hansen kommentarer:

    – og her har vi en skuespillerinde, hvis karriere (og liv?) i modsætning til Maria Schneiders, godt kunne klare at hun spillede sÃ¥ friskt ud med sin krop og seksualitet i et massemedie. Her ved sin død kaldes hun genial af flere kolleger. Tankevækkende…

  7. capac kommentarer:

    @beo: Jeg tror heller ikke Lena havde de store problemer med den rolle…

Skriv en kommentar

832 har læst indlægget
14,919