Jeg anbefaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
Når jeg vælger ordet “anbefale” er det med velberådet hu. Jeg er ikke tilhænger af den blandt såkaldte kritikere inden for kulturområdet gængse holdning, at man altid skal lufte sine forbehold og ideosynkratiske meninger. Mit udgangspunkt er, at når mennesker skaber musik og kultur i det hele taget, så er der kvaliteter i det. Og det handler for mig om at fremhæve kvaliteterne, ikke eventuelle fejl og mangler. Det overlader jeg trygt til publikum.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_(et)_gmail.com
or:
mr.capac[et]proton.me
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
And – when I prefer the verb “recommend” it is to point out, that I don’t agree with the common critic, who think his or her task is to criticize by pointing to weaknessses, errors etc. When people create music (and other cultural products) there is quality in it; and it is my obligation to emphasize the qualities, not the opposite.
@Forbipasserende: Jeg er helt enig med dig i, at det stikker dybere end enkeltministre og partitilhørsforhold. Vi har uden tvivl at gøre med et alvorligt demokratisk underskud i det sÃ¥kaldt repræsentative demokrati, fordi politikersammensætningen ikke afspejler befolkningssammensætningen, og fordi Djøfiseringen og candpolitiseringen af ministerierne – en skæv rekruttering med fokus pÃ¥ jura og økonomi – resulterer i en dyb politisk inkompetence.
Den siddende regering gjorde bare denne demokratiske krise endnu mere udtalt ved at nedgøre “eksperter og smagsdommere”, hvorved man afskar sig fra dem, der faktisk ved noget om tingene, og gjorde sin egen jeg-alene-vide-ideologiske tankegang styrende. Til skade for samfundet.
Jeg vil selvfølgelig a priori foretrække en radikal videnskabsminister frem for en fra DF eller venstre. Men jeg mener samtidig, at problemet stikker dybere end partifarve og ministerium.
I mine øjne er den tiltagende “cand. polit-isering” og DJØF’isering af folketinget igennem de seneste generationer en stor del af forklaringen. Fremkomsten af karrierepolitikere i stedet for politikere, der har erfaring med arbejde og mennesker i “den virkelige verden” (i mangel pÃ¥ bedre ord) fremmer magtfuldkommenhed. Og lægger op til ideologisk begrundede lovindgreb uden kontakt til eller forstÃ¥else for de mennesker og arbejdsgange, lovene berører.
Sanders universitetslov er selvfølgelig det klareste eksempel, men også undervisninglovene x flere, kulturkanonen, og medielovene er eksempler på det samme.
Prøv at forestille Jer, hvodan det ville være med en reel videnskabeligt kompetent person som videnskabsminister. IKKE en eller anden optimeringfidus fra industrien – nej, en rigtig universitetsuddannet videnskabsmand/kvinde med en flot videnskabelig karriere bag sig, og med forstÃ¥else for grundforskningens præmisser og værdi, universiteternes behov for autonomi osv.
Tanken forekommer utopisk, nærmest kættersk.
@AagePK: Jeg var ogsÃ¥ lige ved at fÃ¥ krydderen galt i halsen, da jeg forleden læste, at kulturminister Møller efterlyste intellektuelle i den kulturelle debat – efter tidligere, at have bandlyst dem, der var – af kulturradikal observans. HvornÃ¥r ham man sidst set en borgerlige intellektuel af format? Jeg spørger bare?! I halvfjerdserne var det en stÃ¥ende vittighed, at de borgerlige ikke havde noget at bidrage med intellektuel i den kulturelle debat. Hvad har vi i dag? Dennis Nørmark?
På papiret burde sådan en som Møller jo skille sig ud, men som du ganske rigtigt påpeger, så står også han til halsen i egne ideologiske dogmer og indfedtet i kammerateri og nespotisme.
Mht kvalificerede politikere: det er for såvidt korrekt; jeg har også tudet snot over de fleste af de undervisningsministre, jeg og mine børn har måtte lægge ryg til. Jeg var så lige ved at køre den en tak længere: du kan roligt fortsætte med kulturministeriet. Det lider jo også.
Men da var det, jeg kom til at tænke om: Per Stig skulle jo, efter hans fortid at dømme, være den absolut bedst egnede siden Julle Bomholt. Hvorfor er det så gået galt, og er der noget, der går igen i forsknings-og undervisningsministeriet? Yes, lige præcis: overtrædelse af armslængdeprincippet, og ideologiske fejlgreb en masse. Og specielt graverende i den borgerlige regerings tid.
Overalt ser du i dag spændetrøjer i form af kanoner, public-service-kontrakter med religiøst stempel, og hvad har vi. Apropos kanon: det er i Albanien navnet på den lov, der fastsætter blodhævn som en del af samfundsordenen, og som koster liv den dag i dag, mænd, kvinder og børn, og efterhånden også på grund af petitesser såsom misforstået ære, eller politibetjente, der skyder i lovligt modværge på dybt kriminelle mordere.