The Doors – Andre stemmer…

24. marts 2011

I denne mÃ¥ned for fyrre Ã¥r siden drog The Doors’ forsanger og frontfigur Jim Morrison med flyveren til Paris, hvor han siden – den 3. juli samme Ã¥r – ville ende sine dage omgærdet af mytologisk mystik i et badekar. Morrison stod af ræset for en tid, tabte sig og lod det lange skæg rydde bort – og gik ture i omrÃ¥det omkring den lejlighed pÃ¥ Rue Beautreillis pÃ¥ højre Seinebred som han havde lejet. Men kunne Ã¥benbart ikke flygte fra sine dæmoner…

Tilbage i USA var de resterende medlemmer af The Doors – Ray Manzarek, John Densmore og Robbie Krieger, og de kunne glæde sig over, at albummet “L. A. Woman”, som var blevet indspillet pÃ¥ et beskedent budget, klarede sig ganske godt. Og de fortsatte med at komponere og indspille musik i forvisning om, at Jim nok ville vende tilbage og være med til at udsende endnu et album.

Men sÃ¥dan skulle det sÃ¥ ikke være. Jim døde, og for en tid mÃ¥tte The Doors fortsætte uden deres flamboyante gallionsfigur. I tidsrummet efter Jims død og gruppens formelle opløsning i 1973 udsendtes to album. I oktober 1971 udkom “Other Voices”, som var blevet indspillet i tiden omkring Morrisons bortgang – juni-august.

Det var ikke nogen dÃ¥rlig plade, noterede John Densmore i sine erindringer “Riders of the Storm”. Nej, men pladen havde alle odds mod sig. The Doors var i den grad forbundet til Jim Morrisons stemme, karismatiske personlighed og hans inkarnation af tressernes grænseoverskridende mentalitet. I en sÃ¥dan grad, at mange anmeldere havde mere end svært ved at forholde sig til musikken pÃ¥ pladen. Mange kunne nærmest kun høre fraværet af Jim Morrisons stemme. Som kritikeren Robert Christgau bemærkede: Anyone can sing rock, but that doesn’t mean just anyone. UnderforstÃ¥et: De resterende tre Doors-medlemmer kunne ikke matche Morrisons vokale udfoldelser. De var “Andre stemmer”….

Men, nÃ¥r det er konstateret, sÃ¥ mÃ¥ man retfærdigvis – og med fyrre Ã¥rs afstand – sige, at sÃ¥ dÃ¥rligt synger de altsÃ¥ heller ikke. Og musikken har helt det niveau, man kendte fra Doors foregÃ¥ende plader. Den organiske maskine, der kørte under Morrison, fortsætter ufortrødent. Og det er slÃ¥ende, at det backingband, man var tilbøjelig til at tage som en selvfølge pÃ¥ de gamle plader, her træder frem som mere end statister i Morrisons egoshow. De tre musikere træder i karakter som de udmærkede instrumentalister, de var og er.

Som efterfølgeren “Full Circle”, der kom Ã¥ret efter, gled “Other Voices” hurtigt i glemmebogen. Jeg kan huske, at den hurtigt dukkede op i provinsens udsalgskasser. Og efter sigende er de to album aldrig blevet udsendt pÃ¥ CD i staterne. Men et lille entusiastisk, hollandsk selskab – Timeless – har udsendte dem pÃ¥ en CD i 2006 (!). Noget af musikken er dog dukket op pÃ¥ bl.a. det første bokssæt med gruppen fra 1997 og pÃ¥ opsamlingspladen The Best of The Doors fra 2000. FyrreÃ¥ret kunne være en passende anledning til at genudsende de to skiver og give dem den chance, de faktisk fortjener at fÃ¥…

Ships and Sails

In The Eyes of the Sun

Wandering Musician

Tightrope Ride

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

225 har læst indlægget
14,925