Ang. Bilal Philips, Islamisk Trossamfund og det verdslige Danmark
14. april 2011I den forgangne uge har et af de kontroversielle emner i den hjemlige offentlighed været den muslimske prædikant Bilal Philips’ planlagte møde med herboende unge muslimer på Nørrebro. Bilal Philips har gjort sig bemærket med markante holdninger til fænomener som ‘selvmordsbomber’, korporlig tugtelse af kvinder og homoseksualitet.
Bilals besøg har fået danske politikere – fra Dansk Folkeparti – til at mene, at manden skulle forhindres i at komme ind i landet og i at tale. Emnet blev taget op på DR P1 i programmet P1 Debat, som jeg altid hører, når jeg kører fra arbejde. I debatten deltog talsmand for Islamiske Trossamfund, som står bag invitationen af Philips, Imran Shah og de Radikales Manu Sareen.
Det interessante ved debatten er ikke, at Philips kommer til landet og taler. Vi kan kun afvise folk, hvis de udgør en konkret trussel mod vort samfund. Problemet er heller ikke, at Bilal Philips har nogle holdninger, vi forbinder med et fundamentalistisk, religiøst livssyn. Det interessante er, hvad Islamisk Trossamfund forestiller sig en rabiat troende som Bilal Philips kan bidrage med i forhold til unge muslimers forståelse og accept af det samfund, de lever i.
I udsendelsen bliver Imran Shah spurgt direkte, om han – som repræsentant for Islamisk Trossamfund og som erklæret forbillede for de unge – går ind for Sharia-loven, som er indbegrebet af fundamentalistisk, islamisk tro. Hvortil han gentagne gange svarer, at han ikke mener, det er et relevant spørgsmål, fordi vi lever i Danmark og her gælder Grundloven. Et retorisk snedigt svar, hvormed Shah tilsyneladende undgår at tage stilling til den omstridte Sharia-lov ved at relativere Sharia-lovens gyldighed. Den gælder ikke i den aktuelle, historiske situation i Danmark, (men…).
Problemet er blot, at Shah med den retoriske manøvre kommer til at bekræfte Sharia-lovens gyldighed, fordi man ikke kan relativere denne gyldighed. Enten er du for Sharialoven eller også er man imod. Og eftersom Shah ikke udtrykkeligt tager afstand er han – og Islamisk Trossamfund – lønligt for loven, må man konkludere. Og dermed har Shah og hans trosfæller et problem i forhold til det verdslige, danske demokrati, hvor Grundloven står over enhver religiøs forordning og lov.
Det værste ved Shahs position er ikke, at han går ind for Sharia-loven, men at han ikke står ved det – offentligt. Det er ikke mindst uheldigt og dybt problematisk, når han skal agere forbillede og rollemodel for søgende og forvirrede unge mennesker i et miljø – Nørrebro – hvor der er store problemer med kriminalitet og andre sociale forhold. Set i det lys er invitationen af Bilal Philips ikke en tilfældighed. Det er en konsekvens af den tvetungede tale, der kommer til udtryk i den anførte holdning. Hør udsendelsen og døm selv.
Programmet kan høres her:her
14. april 2011 kl. 18:38
Imrah Shah prøver at slippe afsted med at spille dum, og de slatne medier lader ham gøre det: http://politiken.dk/indland/ECE1250801/ekstremist-skal-tale-til-de-unge-paa-noerrebro/?track=jplisterseneste
“Imran Shah, siger, at han ikke er bekendt med, at Bilal Philips støtter sharialovgivning eller taler hadsk om homoseksuelle.â€
Imran Shah har altså ingen computer, kender ikke til internettet, eller til youtube? Hvor var avisens kritiske spørgsmål?
Birthe Rønn er heller ikke glad: http://www.b.dk/kommentarer/i-mistillid-til-islamisk-trossamfund
14. april 2011 kl. 19:22
@mb: SpørgsmÃ¥let er vel, om vi skal være mere rolig ved, at folk som Imrah Shah er Ã¥ndelige vejledere for de unge end Bilal Philips. Jeg kan godt tiltro Shah at have tilsvarende holdninger. Men han vil bare ikke stÃ¥ ved dem…
14. april 2011 kl. 23:14
Islam er en lov religion og Sharia er en integreret del af Islam. At sige man er muslim er samtidigt at sige at man er for Sharia.
Men hvad vil det sige at være for Sharia ? Hvis man tager en kristen eller en Jøde kan man også finde eksempler på at de religiøse forordringer ikke stemmer overens med et demokratisk samfund med en tredeling af magten men vi har naturligvis ingen problemer med at en der siger ja til de 10 bud også siger ja til grundloven.
Hvis man skulle tage sharia problematikken ud til sin yderste konsekvens så kan man ikke være medlem af folketinget som muslim. Jeg vil også mene at grundlovens krav om at man pligtig til kun at følge egen overbevisning burde skabe problemer i forhold til gudsfrygtige mennesker.
15. april 2011 kl. 00:03
@Thomas: “At sige man er muslim er samtidigt at sige at man er for Sharia”. Det er jeg langt fra sikker pÃ¥. Hvis man er dogmatisk muslim er det sikkert sÃ¥dan, men muslimer er lige sÃ¥ forskellige som kristne og jøder. Og der er forskellige trosretninger inden for islam med forskellige udlægninger af de religiøse tekster – akkurat som tilfælder er med de to andre monoteistiske religioner. Men ellers er jeg enig med dig i, at der er en grundliggende konflikt mellem tro og demokrati. Vi ser den fx i de sager, hvor ellers lovlydige præster lader næstekærlighedsbudskabet veje tungere end dansk lovgivning pÃ¥ indvandrer- og flygtningeomrÃ¥det.
Men det var slet ikke Islamdebatten som sådan, jeg ville genoptrykke. Det, jeg ville have fat på, var den forstillelse eller uærlighed, som Shah er eksponent for og som i sin natur er anti-demokratisk. Vi har tænke- og ytringsfrihed og demokratisk debat og kritik forudsætter, at man, som man sagde i gamle dage, kæmper med åben pande. Man må være ærlig og være klar til at skulle argumenterer for sine grundholdninger. Og det kan jeg ikke se, Shah og hans konsorter er.
15. april 2011 kl. 00:21
capac
Islam er i sin natur udemokratisk (lige som alle andre religioner. His du kan finde bare en Iman der siger han tager afstand fra Sharia så må du meget gerne komme med en henvisning fordi så har jeg misforstået noget grundigt
Islam er en lov religion der påstår at den har foreskrifter for alt og disse foreskrifter skal du følge.
Islam siger også at man skal stræbe mod at indføre Kalifatet og det er så der Hedegaard, Uriasposten og Karen Jespersen kommer på banen og siger de kommer de kommer og de spiser vores børn og voldtager vores kvinder.
Kristne siger ja til en masse underlige ting omkring hvad der skal ske med vantro blandt andet, ting som vi siger kun giver mening i en særlig sammenhæng og den samme mærkelige måde argumentere andre trosretninger på. Altså noget med at religion åbenbart kan tages af og på som en frakke. (feks burde vi ikke kunne have kristne troende dommere der dømte muslimer hvis vi tog tingene bogstaveligt.
Vi er nødt til at stole på at disse mennesker kan imødegåes med sund fornuft og en smule humor. Jeg synes der er en tilbøjelighed til at tage dem alt for alvorligt meget mere alvorligt end vi tager vores egne præster. Jeg synes de danske nazister er et rigtig godt eksempel på hvordan yderligtgående grupperinger bør behandles.
15. april 2011 kl. 08:25
@Thomas: Nej, jeg kan nok ikke finde en eneste imam, der vil lægge afstand fra dogmerne. Men det er netop ogsÃ¥ “skriftkloge”. Men jeg er ret sikker pÃ¥, at mange alm. mere eller mindre verdsliggjorte – muslimer ikke gÃ¥r ind for stening, hÃ¥ndafhugning og hvad Sharialoven ellers foreskriver. Jeg tror, det er vigtigt at skelne mellem religionen som sÃ¥dan (lovtekst) og den enkelte muslim. Vi identificerer jo heller ikke enhver kristen med det Nye Testamentes lære.
Jeg ved godt, at Islam er en lovreligion, og at den foreskriver dit og dat. Hvad jeg siger er bare, at det er op til den enkelte, hvordan han eller hun udlægger teksten.
Derfor kan jeg da godt være skeptisk med hensyn til Islam stilling som lovreligion i et verdsligt demokrati. Lige som jeg er skeptisk over for andre religioner, der sætter tro og tekstdogmatik over verdslig lov.
Men ellers er jeg helt enig med dig Thomas i, at vi skal imødegÃ¥ de troende “med sund fornuft og en smule humor”. Gerne megen humor, debat og skarpsindig kritik. I det hele taget er den danske debat pÃ¥ omrÃ¥det alt for alvorlig, hvis man kan tage folk som Hedegaard, Jespersen, Pittelkow, Dansk Folkeparti m.fl. pÃ¥ ordet. Der er brug for at gøre grin med det absurde i fx dogmatisk Islam. Latteren er et godt og afslørende vÃ¥ben, og den er helt i oplysningens Ã¥nd.
15. april 2011 kl. 11:56
Søren Willemoes har en udmærket beskrivelse af problematikken her
http://bohemianrhapsody.dk/2011/04/10/bilal-philips-islamofobi-%E2%80%93-er-islam-en-trussel-for-vesten/comment-page-1/#comment-87678
15. april 2011 kl. 12:27
Vi går ud fra som kristne at der for den enkelte er fortolknings frihed som altså ikke findes i Islam, Islam er en lovreligion og er derfor i sit væsen ganske anderledes.
Det interessante er heller ikke hvordan deres Imaner praktisere den det intresante er hvordan den enkelte vælger at leve den i praksis
15. april 2011 kl. 13:34
@Thomas: Ja, fortolkningsfriheden er afgørende. Det er den, der gør, at det – trods al snak om lovreligion og om, hvor svært det er at forlade fx Islam – stadigvæk er muligt at tænke forandring, bevægelse, dissens osv. Hvis den danske offentlighed ville fokusere lidt mere pÃ¥ de islamiske borgere, der ‘bare’ forsøger at fÃ¥ et liv til at fungere i en dansk kontekst, og ikke pÃ¥ diverse imamer og Ã¥ndelige vejledere, tror jeg tingene ville se anderledes ud. De fÃ¥r alt for megen opmærksomhed, efter min mening.
15. april 2011 kl. 13:37
@mb: Det er den samme strukturelle logik, der fungerer i sekter som fx Jehovas Vidner eller Scientology.