Jonathan Richman – Rockens muntre søn – fylder 60

16. maj 2011

Man kan altid diskutere, hvem der opfandt rock’ roll, og hvornår det skete. Men for mig er der ingen tvivl om, at Johnathan Michael Richman genopfandt den, da han sammen med The Modern Lovers indspillede de sange, der kom til at udgøre albummet The Modern Lovers (1976). Det var ikke første gang, rock’n roll var blevet genopfundet og heller ikke sidste. Og det var ikke tilfældigt at indspilningen af sange som “Roadrunner” og “Pablo Picasso” skete under kyndig vejledning af John Cale, som årtiet forinden netop havde været med til at genføde rock’n roll i den hvide lyd hos Velvet Underground.

Da “The Modern Lovers” udkom i 1976 var gruppen af samme navn fortid og i stedet opstod “Jonathan Richman and the Modern Lovers”. Navneforandringen var nok ikke nogen tilfældighed, for – set i bagklogskabens skarpe lys – så har Jonathan Richman nok altid været forgrundsfigur og solist. Allerede inden han dannede The Modern Lover sammen med Jerry Harrison, David Robinson og Ernie Brooks havde hans skrevet sine egne sange, som han fremførte på akustisk guitar og en attitude, der fik kritikere og publikum til at tale om ‘naivitet’, ‘barnlighed’ osv.

Richman er med sine naivistiske sange om issælgere, marsmænd osv. lidt at et paradoks i rockens verden. En slags pendant til Peter Pan, den evige præ-pubertære dreng, der lever i sin egen fantasiverden. Blot med den afgørende forskel, at Richman er blevet voksen, men med sin indre dreng intakt.

Allerede inden det forsinkede gennembrud med Modern Lovers blev han sammen med et retableret Modern Lovers en del af kredsen omkring Beserkley Records, der var et toneangivende lille pladeselskab med sit eget powerpop-brand. Og her udsendtes fine album som “Jonathan Richman and the Modern Lovers” (1976) og “Rock’n Roll with the Modern Lovers” (1977).

The Modern Lovers gik hver til sit i 1979, og efter en længere frivillig pause vendte Richman tilbage som solist i 1983 med pladen Jonathan Sings! Og det har så gjort lige siden og har fulgt solistsporet frem til i dag med en lang række plader, hvor han stadigvæk trækker på rock’n roll men ellers tillader sig at hente inspiration fra verdens store musikalske kilder. Den seneste studioplade kom sidste år med titlen O Moon, Queen of Night on Earth.

4 kommentarer

  1. Henrik Larsen kommentarer:

    JRs solo værker har aldrig rigtig sagt mig noget. Men “The Modern Lovers” albummet er genialt – godt gÃ¥et af noget som reelt er en opsamling af demoer. Roadrunner er i øvrigt bare en forklædt coverudgave af Sister Ray. :-)

  2. Gowings kommentarer:

    jamen tillykke til Jonathan Richmo-…øh ritchma..Richman!

  3. capac kommentarer:

    @Henrik: Ja, The Modern Lovers er et hovedværk i perioden. Men jeg synes godt, du kan give nogle af de senere en chance til.. :)

  4. capac kommentarer:

    @Gowings: Måske skal nøjes med at sige til lykke til Jonathan!? ;)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

254 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62