Spencer Davis Group – i anledning af navngiverens fødselsdag
16. juli 2011
For en 15-16 år siden havde jeg en kort, intens periode – cirka fjorten dage – hvor jeg hver dag lyttede til en opsamlingsplade med Steve Winwood. Keep On Running hedder den (Island Records, 1991). En tidligere medarbejder på min daværende arbejdsplads havde efterladt den (sammen med nogle CD’er med “tankstationmusik”…). Og det blev bl.a. et herligt genhør med The Spencer Davis Group og den håndfuld hits, som de havde i årene 1965-67: “Keep On Running“, “Gimme Some Lovin‘”, “I’m A Man“, “Somebody Help Me” og “Every Little Bit Hurts“. Hits, som blev tresserklassikere ,og hvis publikumsappel ikke mindst skyldtes den unge sangskriver og multiinstrumentalist Steve Winwood, der med sin energiske sang, sangskrivning og orgelspil gjorde Spencer Davis Group til noget særligt.
Sigende var det da også, at Spencer Davis Group falmede som hitlistegruppe, da Steve Winwood i 1967 forlod gruppen og dannede Traffic. Spencer Davis Group blev et mere ordinært band efter den åreladning.
I dag fylder manden, der dannede og navngav gruppen, Spencer Davis 72 år. Og som man kan forvisse sig om ved at besøge gruppens hjemmeside, så spiller Spencer og Co. stadigvæk og har så sent som i 2008 udsendt deres seneste album, So Far.
Som ung var Spencer Davis, som stammede fra Swansea i Wales, en af de mange unge, der blev begejstret for den amerikanske rhythm and blues, som i de tidlige tressere begyndte at trænge igennem fra USA til de engelske klubber og pladebutikker. Og han havde i forvejen lagt øre til megen af den jazz, blues og skiffle, som var tilgængelig. Det fik den unge mand, som ellers passede sin skole og senere sit tyskstudium på universitetet, til at danne et band ved navn The Saints. Basisten i det band var Bill Perks. Bedre kendt som Bill Wyman.
Senere spillede han sammen med Ian Campbell Trio og Christine Perfect (McVie) i Birmingham og omegn, samtidig med at passede sit studium. Han spillede om aftenen og studerede om dagen, hvilket gav ham kælenavnet “professoren”.
Et afgørende øjeblik i Davis’ karriere var, da han i 1963 overværede en jazzkoncert med Muff Woody. En gruppe, der rummede den kun 15 år gamle Steve Winwood og dennes fem år ældre broder Muff. Og begejstringen for de to fik ham til at overtale brødrene til at gå med ind i bandet Rhythm and Blues Quartet, som dannede udgangspunktet for Spencer Davis Group. I 1964 i forbindelse med et engagement på den kendte musikklub Marque skiftede bandet navn.
Spencer Davis Group var først og fremmest – som mange andre bands dengang – et rhythm and blues-band, der excellerede i coverversioner af mere eller mindre kendte numre. Når det lykkedes bandet at skille sig ud og få kommerciel succes med hitlisteplaceringer, så var det i kraft af Steve Winwood. Det er sjældent nok “bare” at være et yderst kompetent R&B-orkester, hvis man vil sælge mange plader. Efter Winwoods farvel gik Spencer Davis Group i opløsning i 1969, men blev gendannet i 1973 og flere gange siden, hvor Spencer har samlet tråden op og fortsat i sit gamle spor…
