Musikalsk legestue for voksne – N*Grandjean – Fairly Young

12. september 2011

I dag udkomner N*Grandjeans andet album Fairly Young. Bag kunstnernavnet gemmer sig den 38-årige Nikolaj Grandjean, der allerede har et album på sin samvittighed, nemlig debutten Carrying Stars fra 2008 (som jeg med skam at melde ikke kender).

Albummets titel henviser til den midaldrendes oplevelse af, at barndommen og måske også ungdommen kun resterer i erindringen og som en uregerlig følelse. Og titlen gengiver også samme dobbeltheds anstrøg af vemod. På den måde passer titlen også meget fint til musikken på pladen, som både har en melankolsk grundtone og en melodisk og rytmisk opløftende kvalitet.

I det hele taget er dobbelthed en karakteristisk kvalitet ved pladen. Den er både introvert (bl.a. og ikke mindst i sin kredsen om Kærligheden, dette uudtømmelige emne) – selv om PR-materialet påstår noget andet – og udadvendt i sin legende, dansante musiceren. Pladen er – kort formuleret – en musikalsk legestue for voksne, der ikke kan eller vil give slip på barndommens og ungdommens ubekymrede tilgang til livet.

Musikken på pladen er ikke sådan til at kategorisere eller sætte på anmelderformel. Den ligner ikke noget, jeg har hørt i dansk sammenhæng. Og den giver mig associationer i retning af fransk pop, brasiliansk bossa nova, Yael Naim og Madeleine Peyroux – uden at ligne den ved andet end den legende lethed, den nærmest filmiske stemningsfuldhed og den forførende enkelhed.

N*Grandjean er ikke noget ubeskrevet blad, selv om man kunne tro det. Han har en fortid i bandet Luke, var medkomponist på Marie Franks debutplade “Ancient Pleasures”, har skrevet musik til den italienske film “Giochi D’estate” (Summer Games, 2011) og har ligget på den brasilianske hitliste (!) i tre måneder med sangen “Heroes & Saints“.

Skal man endelig hæve den kritiske finger, og det skal man jo som mere eller mindre selvbestaltet anmelder, så kunne jeg godt tænke mig, at N’Grandjean blev endnu mere udadvendt i sine kommende musikalske projekter. Måske vil efterårets koncerter sammen med den meget omtalte Agnes Obel medvirke til at det sker. Men bottom line er, at jeg er ret vild med N’Grandjeans musikalske legestue for voksne. Jeg kan kun opfordre jer andre til at lytte til denne fine udgivelse.

Pladen udkommer på Slow Shark /Nordic Music Society og distribueres af VME. WebsideMyspaceside.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

5.497 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62