Laura Marling & Ryan Adams – Oh, my sweet Carolina
29. november 2011
Nogle ting ændrer sig ikke. En akustisk guitar, en god sang og en eller to sangere. Den model har altid virket. Den gjorde det i upræget grad i halvfjerdserne, hvor begrebet singer-songwriter for alvor blev udmøntet i popmusikken. Og opskriften virker stadigvæk, som man kan se og ikke mindst høre i denne optagelse fra Abbey Road med Laura Marling & Ryan Adams. En stille, smuk, bevægende sang, der sender denne lytter tilbage til fx James Taylor (der jo også har sunget om Carolina), Bob Dylan og meget andet. Det er dagens første gode musikalske oplevelse…
30. november 2011 kl. 01:09
Ja den opsætning af musik er god nok – eller mÃ¥ske endda bedre end “super-producerede plader”, det var jo derfor at de slog igennem, først Pete Seegers folkesange, Peter, Paul & Mary; og dem du nævner.
Der var engang en klog mand som sagde: Hvis en sang kan komme igennem en (gammeldags) kasettebåndoptager, så kan den bære :)
30. november 2011 kl. 01:26
@Donald: ja, en kassettebåndoptager eller en gammel transistorradio.