Maggies nye liv – engelsk tv-dramatik, når det er bedst

1. december 2011

Det er ikke meget tv, jeg får set i disse tider. Bortset fra The Walking Dead søndag aften, The Royal om eftermiddagen – og så Maggies nye liv. Sidstnævnte engelske serie er sådan kommet ind fra sidelinjen. Den sendes på DR1 på hverdagseftermiddage kl. 15, hvor jeg alligevel sidder sammen med Fruen og vender livets store og små spørgsmål over en kop kaffe/te.

Maggies nye liv – eller som den engelske titel er: Life Begins – er en af disse hersens bundsolide engelske tv-serier, hvor den berømte køkkenvaskrealisme på fornemste vis går hånd i hånd med komedien og får livets tragi-komik til både at bevæge tv-seernes medfølelse og smilebånd.

Plottet er ganske enkelt. Den hverdagsgrimme Maggie – fremragende spillet af Caroline Quentin – bliver skilt fra sin mand Phil (Alexander Armstrong) og derfor skal finde ud af at leve et “nyt liv”. Og det går slet ikke, som det ville gøre i en amerikansk komedie – forudsigeligt. Nej, livet slår nogle volter, akkurat som det gør i det såkaldt virkelige liv. Maggie bøvler sig frem med sine to børn på slæb, one-night-stands, kærester og familie, kolleger og venner som involverede satellitter, der kredser om Maggie og både støtter og komplicerer hendes liv.

Jeg er kommet ret sent ind i serien, hvoraf halvdelen af første sæsons ialt 20 afsnit er sendt. Men jeg er fast besluttet på at få set det hele – og de øvrige sæsonner, selv om den vist ikke er udsendt på dansk dvd.

I hvert fald er det en absolut seværdig tv-serie i den bedste engelske tradtion, som jeg kun varmt kan anbefale dem, der ikke skal på arbejde eller har andre forpligtelser på en almindelig hverdagseftermiddag.

Og det hæmmer ikke lysten til at se serien, at den ledsages af elektroduoen Faithless‘ meget fascinerende sang No Roots. En af den slags sange, der sniger sig ind på en…

9 kommentarer

  1. Gowings kommentarer:

    Det er jo hende fra mr. Bean!

  2. capac kommentarer:

    @Gowings: Ja, hun har også haft sit egen krimiserie på DR.

  3. Claus1 kommentarer:

    @Capac: Øhhhm…hvad er det for en krimiserie?

  4. capac kommentarer:

    @Claus1: Blue Murder hedder serien på engelsk. Hun spiller Kommisær DCI Janine Lewis. Og afsnit er blevet vist på DR 2: http://www.dr.dk/DRPresse/Artikler/2006/03/03/Kommissr+Janine+Lewis++ny+engelsk+krimiserie+p+DR2.htm

  5. Claus1 kommentarer:

    @Capac: Ã…hhh, jaja…nu er jeg med. PÃ¥ det tidspunk, fulgte jeg ikke rigtig med i serien pÃ¥ dr2…har i hvertfald ikke set nok, til om jeg ved om det var noget for mig? Meneh, det kan indhentes … og ‘Maggies’ kender jeg heller ikke endnu. Tak for link….!

  6. Jette kommentarer:

    Blue murder er tilgængelig på Netflix. Så vidt jeg kan se, så er der 17 afsnit af Maggies nye liv (Life begins), som desværre ikke er på Netflix

  7. capac kommentarer:

    @Jette: Tak for information. Ja, selv streamingtjenesterne har deres problemer med at følge med…

  8. Finn Vinther kommentarer:

    Maggies nye liv, hende mÃ¥ jeg bare følge…
    Desværre mødte jeg hende først midt i afsnit 3…
    Hun kommer helt sikket i mit hjem hvis hun bliver udgivet pÃ¥ dvd…

  9. capac kommentarer:

    @Finn Vinther: Hun fås på dvd, men jeg ved ikke, om der er danske undertekster.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.721 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62