“Skattesagen” . en stilfærdig replik med spørgsmål til en medierummel
7. december 2011Undersøgelseskommissionen er nedsat, den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen er taget på bevilliget orlov på ubestemt tid, den forhåndværende statsminister vasker hænder trængt op i en krog osv.
Hvad vi savner nu, medens medierne kaster sig frådende over sagen, og partiet Venstre står på stand-by sådan rent politisk, er, at de kritiske, dybdeborende journalister o.a. tænkende godtfolk kommer på banen og begynder at se sammenhænge og mønstre.
Hvor usandsynligt er det ikke lige, at statsministeren skulle være uvidende om, hvad Troels Lund Poulsen havde gang i sammen med sine medsammensvorne? Og hvor sandsynligt er det så lige, at Venstre-toppen i det hele taget var uvidende om det, der foregik? Man kunne jo begynde med at undre sig over, at Helle Thornings Schmidts relativt banale skattesag overhovedet blev gjort til den en “sag” på ministeriel niveau?
Dernæst kunne man spørge sig selv, om tendensen til at fremme politisk-ideologiske sager, herunder at undergrave en statsministerkanditats muligheder for at vinde et valg, med ufine – ja, ligefrem ulovlige – midler ikke snarere har været reglen end undtagelsen i den afgåede regerings periode? Helge Sander og sagen om Penkowa – med alt, hvad den indbærer? Sagen om privathospitalernes overbetaling? Claus Hjort Frederiksens lovstridige administrative krænkelser af sygedagpengemodtageres rettigheder? Og så videre.
8. december 2011 kl. 11:42
AltsÃ¥, jeg mener jo der tegner sig et billede. Og pressen skal, udover de involverede, være de første til, at stÃ¥ med røde ører for ti Ã¥rs mikrofonholderi, med enkelte lysende undtagelser. De sidste par mÃ¥neder hvor pressen ukritisk har gÃ¥et oppositionens ærinde, gør ikke indtrykket bedre. – Men hvem ved, mÃ¥ske kommer det til at handle om politik fremover…
8. december 2011 kl. 12:35
@Gowings: Ja, man skal ikke løfte blikket ret meget for at se et mønster. Georg Metz har med imponerede insisteren gjort os opmærksom pÃ¥, at VKO blev grundlagt af en statsminister, der bedrev “kreativ bogføring”, vildførte Folketinget og blev gÃ¥et af samme grund. Men begynder det her? GÃ¥r det ikke meget længere tilbage med den styrlige magtbrynde hos Venstre og Konservative? Var der nogen, der sagde Tamil-sag? For mig at se gÃ¥r der en lige linje fra Lars Løkkes “rene hænder” til Schlüters “der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”. Og gransker vi det yderligere gÃ¥r det nok endnu længere tilbage. MÃ¥ske er det et billede pÃ¥, hvad der sker, nÃ¥r et parti gør sig til systemets vogtere….
8. december 2011 kl. 15:43
Mønsteret er der. Ministre og særlige politiske rÃ¥dgivere fra VKO-tiden virkede i et atmosfærisk system, der lagde op til at gøre hvad som helst, der bidrog til projektet. Projektet sigtede mod at pÃ¥virke centrale magtbalancer og institutioner fra det 20. Ã¥rhundrede. Og det lykkedes at gennemføre en kulturrevolution, som har forandret basale antagelser og værdier i samfundet. Mønsteret kan ses i kulturkanon, magtfordrejning omkring overbetaling til privathospitalerne, jægerbogsagen, manipulationer omkring disintegrationen af Ny Alliance, at Sass ikke kunne sikkerhedsgodkendes osv. Der tegner sig et mønster af en relativt begrænset gruppe af aktører, som – inspireret af Karl Rowe – med succes har fortolket Macchiavellis principper, sÃ¥ de er blevet anvendelige i et moderne parlamentarisk demokrati.
Der er imidlertid ingen grund til optimisme, hvad angår mediernes evne til at bringe realisme og kritik ind i spillet. Et lille antal aviser har ressourcer til at gennemføre grundige undersøgelser og analyser; men da det er et mindretal, der læser disse aviser får det kun begrænset betydning, hvad der afdækkes. TV er i Danmark degenereret til et helt igennem romantisk medie, hvor plot, følelser, æstetik og forestilling overskygger og opløser ethvert tilløb til oplysning, refleksion og nysgerrighed.
Undskyld sortsynet. I resten af hverdagen er der heldigvis meget at grine af og glædes over.
8. december 2011 kl. 17:23
@Flemming Meyer: Ja, men mÃ¥ske er der lidt hÃ¥b forude. Hvis ellers “skattesagen” bliver hÃ¥ndteret rigtigt og trevlet op, kunne det danne grundlag for et nyt politisk paradigme. Jeg er selv lidt skeptisk – men muligheden er der i det mindste.