Sigur Rós – Inni – islandsk koncertrock af nordatlantisk skønhed

11. april 2012

Lidt forenklet sagt var det The Sugarcubes og Björk, der satte Island pÃ¥ det internationale musikalske landkort sidst i firserne og starten af halvfemserne. Selv om Island havde haft deres egen populærmusikalske historie i Ã¥rene efter anden verdenskrig – parallelt med de andre vestlige lande. Siden er der kommet andre, der har taget over, selv om Björk stadigvæk er Islands rocks ukronede trold. I arvefølgen finder vi uden tvivl Sigur Rós i fremmeste led.

Siden starten i 1994 har Sigur Rós med den markante Jonsi i forgrunden gennem koncerter og en lille snes album (alt inklusive) skabt sig et renommé som noget helt særligt inden for indiemusikken og rockmusikken i det hele taget.

Medens vi venter pÃ¥ den nye plade, Valtari, der er lige pÃ¥ trapperne, har jeg haft tid til at lytte til det seneste udspil fra gruppen, det generøse koncertalbum Inni, som bestÃ¥r af hele to CD’er og en koncert-dvd.

Undervejs i lytningen til numrene pÃ¥ albummet har jeg ikke kunnet løsrive mig fra den tanke, at der er en intim forbindelse mellem musikken og sÃ¥ det nordatlantiske ørige, som Island er, med dets bÃ¥de voldsomme og smukke natur. Vulkanerne, gejserne, havet, isen – og sÃ¥ nordlyset, den høje himmel, det grønne, solen. Et kontrastfyldt klimatisk og geologisk grænseomrÃ¥de.

Hvor langt den slags analogier holder, skal jeg ikke her fordybe mig i, men i hvert fald er der store konstraster i Sigur Rós’ musik. Kontraster, der fremkalder en særlig, betagende skønhed bestÃ¥ende af bÃ¥de frenetisk støj og sart, delikat skønsang og musiceren.

Inni er en slags opsamlings- eller største hits-plade, som man ikke havde forventet at modtage fra dette unikke band. Numrene er taget fra de foregÃ¥ende plader og indspillet ved to koncerter i London’s Alexandra Palace i november 2008. OgsÃ¥ musik-dvd’en stammer fra samme koncerter. Fokus er pÃ¥ musikken. Publikums reaktioner og deltagelse er reduceret til en minimum, fx ser man vist slet ikke publikum pÃ¥ dvd’en. Og det er helt i Sigur Rós’ Ã¥nd, hvor musikken er opslugende.

Hos nogle anmeldere af pladen, som kom for en del mÃ¥neder siden (med først dukkede op pÃ¥ mit skrivebord for kort tid siden), mærker man en skepsis eller et forbehold over for pladen. Det antydes, at den er et kompromis med pladeselskabet, et affalds- eller overskudsprodukt, der markerer starten pÃ¥ forgrundsfiguren Jonsis solokarriere – og endelig, at en live-plade er en dÃ¥rlig erstatning for sÃ¥vel et studiealbum og en ‘rigtig’ koncert…

Men med disse mediale filtre for øjne og ører berøver man sig selv for en særlig oplevelse af et band, der har ry for at være noget helt særligt på en scene. Måske er live-pladen som fænomen dalet lidt i anerkendelse i disse år, og det er paradoksalt, eftersom de teknologiske muligheder for at indfange koncerternes særlige aura aldrig har været bedre, men Inni er et overbevisende argument for at tage live-pladen alvorligt. Live-plader kan noget, som et studiealbum ikke kan, nemlig videreformidle noget af den udefinerbare stemning, der opstår, når kunstnerne møder deres publikum, lige som de kan give et indtryk af det særlige samspil, den særlige dynamik, der hersker mellem musikerne i koncertsituationen. Også selv om de eventuelt er blevet finpudset i studiet, hvilket ikke er sket i radikal forstand på Inni.

For at vende tilbage til yderpunkterne i Sigur Rós’ musik, sÃ¥ skabes den af støjen fra rocken og dens elektriske instrumenter, og det vil ikke mindst sige Jonsis frenetiske hÃ¥ndtering af sin elskede bow guitar (guitar, der spilles med bue), og pÃ¥ den anden side samme Jonsis skrøbelige, fine, nærmest androgyne, falsetagtige sang, nogle forførende, skønne, æteriske melodier og øjeblikke af enkel, nærmest akustisk enkelhed. De enkelte sange er nærmest smÃ¥ værker (og da som oftest af en for populærmusikken atypisk længde – det længste over 15 minutter), der er bygget nærmeste dramatisk op. Det er ikke tilfældigt, at rigtig mange af Sigur Rós’ sange er blevet brugt til film og tv. Der er noget filmisk over dem. Det filmiske understreges ogsÃ¥ af den stemningsfulde sort-hvide koncertfilm, der et sted mellem dokumentar og musikvideo indfanger bandet i levende live pÃ¥ scenen.

Inni varer sammenlagt over tre timer. Det er en ordentlig mundfuld, og man fristes til – og vil nok oftest gøre det – at bryde den op i bidder. Men ogsÃ¥ værd at bruge tid pÃ¥ in extenso, hvis man ellers har tiden og dagen er til det. Og nybegyndere kan passende begynde rejsen gennem Sigur Rós fascinerende univers med denne flotte, gennemarbejdede præsentation af nogle af deres allerbedste sange.

L̼ppulagi̡Popplagi̡Svefn-G-Englar (DVD-udgave) Рmere fra Inni

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

400 har læst indlægget
14,858