Et fjols som mig…

27. april 2012

Sangen kom sejlende ind i min bevidsthed lige som solskinnet gennem gardinsprækken, da jeg her til morgen sad pÃ¥ sengekanten og kløede gravhunden bag øret.(Now and then there’s) A Fool Such As I. Ser vi bort fra sangtekstens almengyldige udsagn om, at vi alle kan være nogle fjolser i kærlighedens uforudsigelige og ukontrollerbare spil – og i øvrigt – sÃ¥ er det et af mine absolutte favoritnumre med Elvis Presley. Og jeg tror Bob Dylan har det pÃ¥ samme mÃ¥de, for det var et af de Elvis-numre, han indspillede i de sÃ¥kaldte Basement Tapes-sessions og i de sessions, der blev til det omdiskuterede cover-album Selfportrait (1970) – selv om det først dukkede op pÃ¥ det oversete overskudsalbum Dylan i 1973 sammen med “Can’t help falling in love“.

Arrangementet i Elvis’ version er fantastisk. Især introen med den vilde leadguitar og Ray Walkers afgrundsdybe basstemme, der lægger op til Elvis’ og The Jordanaires’ flotte vokale samarbejde i resten af nummeret. Indspilningen af Bill Traders sang er fra 1958 og er – i mine ører – en sang, der bÃ¥de peger tilbage pÃ¥ de første rock’n roll-indspilninger og frem mod tressernes mere poppede udgave af Elvis. Sangen blev da ogsÃ¥ indspillet, medens Elvis havde orlov fra soldatertjenesten i Tyskland, perioden mellem rock’n roll-Ã¥rene og det, der kom efter. Elvis transformerede Hank Snows traditionelle countryversion til medrivende poprock, og Dylan gjorde den til sin egen

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

233 har læst indlægget
14,806