For 30 ̴r siden: Paul McCartney РTug of War

27. april 2012

PÃ¥ denne dag i april for 30 Ã¥r siden udkom Paul McCartneys fjerde soloalbum, Tug of War. Det var ogsÃ¥ det første soloalbum i tiden efter Wings, der gik i opløsning Ã¥ret før. OgsÃ¥ pÃ¥ andre mÃ¥der var det et bemærkelsesværdig album. Det var det første fra McCartneys hÃ¥nd efter mordet pÃ¥ John Lennon – og produceren pÃ¥ pladen var den gamle ven fra Beatles-dagene, George Martin.

Albummet blev husket for singleudspillet og -hittet "Ebony and Ivory" – og den medfølgende video – hvor McCartney spillede og sang sammen med Stevie Wonder. Men albummet er pÃ¥ andre mÃ¥der værd at huske. Ud over Wonder optræder Carl Perkins, Stanley Clarke, Eric "10cc" Stewart og Ringo Starr pÃ¥ pladen, der indeholder en række fine sange.

Get it (Paul og Carl Perkins)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Frankie kommentarer:

    Som en lille oplysning, er næsten alle numre på pladen faktisk skrevet og øvet under wingstiden (har de uofficielle studie demoer på cd, de fleste fra en session med Laine fra længe før udgivelsen af Tug of war (As Wings Fold)).

    SÃ¥ en del af æren tilfalder ogsÃ¥ for denne plade wings tiden og Paul McCartney med Wings, uanset de er skrevet af McCartney. Selv Ebony and Ivery er en gammel sag nu med lidt mere tekst og vers i 1982 end et par Ã¥r før. Faktisk er der selv pÃ¥ efterfølgeren ” Pipes of Peace” et par numre mere fra tiden før Lennons død og Wings endeligt.

    Som sagt kom fængslingen i Japan men nok allermest Lennons død til at markere slutningen pÃ¥ “wingstiden” som gÃ¥r lige fra Ram og til Tug of war, iflg mine begræber.

    Paul var også godt klar over at flere af disse numre ligesom mange af numrene på McCartney II ikke var så band-orienterede og det var nok valget af at hive George Martin indover som gjorde T O W til den succes den endte med at blive, eller ihvertfald kombinationen af de tidligere skrevne numre og ham.

    Mange tror fejlagtigt at Laine stÃ¥r pÃ¥ “rollelisten” fordi han deltog i indspildningerne af Tug of War men det skyldes faktisk at han var med til at indspille de fleste numre i demoudgave, og mÃ¥ske har nogen af de tracks de optog dengang endda overlevet pÃ¥ den endelige plade. Uanset har Paul valgt at kreditere ham selv om han ikke har skrevet numrene.

    Laine blev jo sur over at han ikke kunne komme ud og spille og tjene penge på Wings (han tjente jo ikke på musikken som McCartney skrev, men kun ved fast aflønning + ekstra for koncerttourneer, og havde længe inden 82 brudt med McCartney af den grund. (det viste sig så at være en uheldig beslutning med en narkokrævende kone, lidt ludomani og problemer med selv at kunne leve op til troen på egne musikalske evner alene)

    Frankie

  2. capac kommentarer:

    @Frankie: Tak for de mange supplerende oplysninger. Nogle gange tænker jeg, at det ogsÃ¥ er en lidt kunstig skelnen mellem Wingstiden og solokarrieren, fordi McCartney jo var sÃ¥ dominerende som sangskriver og – ja – forgrundsfigur….

  3. Frankie kommentarer:

    CAPAC: Jo det kan du have ret i, men både den musiske udvikling under Wingstiden og efter at han stopper i et band viser alligevel tydeligt at det uanset han er dominerende sangskriver og frontfigu,r så har det at være en del af et band og have nogle faste rammer og kolleger at indspille dem under/med en indflydelse på udkommet.

    Personligt mener jeg at det havde en positiv indvirkning pÃ¥ McCartney at have “rammen”, et band at spille op til og med. TOW bruger det materiale som er skabt med den ramme + Lennons død som virkelig efterfølgende kom til at præge Pauls udvikling, eller mangel pÃ¥ samme en rum tid frem. Han kunne stadig skrive sin numre/hits men var virkelig lost en Ã¥rrække indtil han igen prøvede at skabe en bandsituaton.

    efter lennons død spillede han ikke live helt frem til 85 hvor han gav 2 numre ved live aid koncerten. Og det var med frygt og fobi han gjorde det. det og den der princess trust koncert gav ham så mod på det igen, og så samlede han bandet med Hamish Steward, wix, ham guitaristen fra Pretenders og trommeslageren jeg ikke kan huske

    de indspillede igen i bandsammenhæng Flowers in the dirt og Off the ground og kom ud og spille live med numrene i 89-90.

    80-erne var altså et meget andet årti end før og for den sags skyld efter. Et lidt kikset forsøg med Eric Steward og senere Elvis Costello kunne heller ikke fylde tomrummet efter Lennon som alle sagde manglede og som han så derfor forsøgte at finde. Først da han accepterede det og at han trods alt var ok også alene gik det fremad igen.

    Forestil dig ogsÃ¥ igennem det meste af wingstiden at kritikkerne hele tiden sammenlignede og kritiserede og sagde det ikke var godt nok…..til sidst troede han sku selv pÃ¥ det, ogsÃ¥ uagtet at wings bÃ¥de var en kommerciel men ogsÃ¥ musikalsk succeshistorie som næsten ingen bands kan mÃ¥le sig med.

    Mange blev fans af wings og mange gjorde det uden at kende Beatles eller Lennon. Senere blev Wings “udslettet” af musikhistorien, igen pga sammenligning med Beatles i en anden tidslomme osv.

    Har selv hørt McCartney sige at det først var engang i slutfirserne at det gik op for ham, at Wings havde gjort det bedre end han huskede. Han huskede kun turen i 75-76 som virkelig succes, men han sad med David Bowie og læste sig igennem musikensyklopadien med hits salgstal osv og opdagede at wings pÃ¥ mange omrÃ¥der /salgstal m.m. faktisk slog Beatles. “Heyy…not so bad after all”

    Han huskede også de sidte år med succesrige tourneer i England som dårlige, hvor fansne var Ægte Wingsfan og begejstrede og hans bandmedlemmer dengang eks. Lawrence Juber (fed guitarist by the way) som husker det som et stort triumftog fede rockkoncerter osv.

    Uden tvivl pÃ¥virkede Lennons død ham mere end han selv og andre nogensinde opdagede. Han og sikkert ogsÃ¥ Lennon havde altid muligheden for at de to Mates kunne vende tilbage og gøre det sammen igen pÃ¥ en eller anden mÃ¥de. de hang mentalt sammen “Brother John”. Ikke at Han ikke kunne selv det har han jo bevist….man igen sÃ¥ kan man altid lige hive sammenligningen frem. synd.

    Jeg elsker jo som bekendt Wingstiden, er wingsfan og dem findes der stadig rigtig mange af rundt om i verden, mÃ¥ske ikke i Lille dk men i England, USA, Austarlien, Japan osv osv. En Ny start udviklingen væk fra de der grandiøse beatles hit og frem med en mere rÃ¥ enkel rock……+ hans talent for melodier, ballader, harmonier og for at producere, hvilket han fÃ¥r alt fÃ¥r lidt kredit for. TOW er meget styret af GM og det gør den mere “pæn” og strømlinet og glat og der msngler mÃ¥ske lidt de “skæve indfald” og maccas egen hÃ¥nd. Ikke desto mindre en højt anmelderrost “comeback” plade som den blev udrÃ¥bt til i medierne…..Allerede der slette man Wingstiden og sÃ¥ blev det altsammen derfra og tilbage kaldt solokarriære…….

    sÃ¥ hey….. mÃ¥ske er det kun undertegnede som skelner hø hø……

  4. capac kommentarer:

    @Frankie: Jeg er helt enig med dig i, at et godt band har en mere end positiv effekt på McCartney. Ja, jeg tror faktisk, at det har stimuleret hans kreativitet at have dygtige musikere omkring sig. Jeg er også en stor fan af Wings og har også slået et slag for nogle af de albums, jeg synes er blevet undervurderet, fx Back to the Egg. Men også i tiden efter Wings har han haft held til at samle musikere omkring sig, der har løftet det musikalske niveau. Der er masser af ex., fx Unplugged-optagelserne, Live at the Cavern og flere andre live-optagelser, men også blandt studioindspilninger er der mange perler.
    Wings mÃ¥tte lide den tort hele tiden at blive vurderet med Beatles-mÃ¥lestokken. Og det har jeg altid betragtet som et urimeligt kriterium, der spærrede for oplevelsen af det unikke i Wings. Beatles var noget særligt. Ingen tvivl om det. Men det var Wings ogsÃ¥ pÃ¥ deres egen mÃ¥de. Blandt andet fik McCartneys vilde kreativitet nok videre rammer i Wings end i tiden før…

Skriv en kommentar

242 har læst indlægget
14,932